– Men i Socialdemokratiet har man da en forpligtelse til at lytte nøje til fagbevægelsen i kraft af rollen som lønmodtagernes parti, siger Anne Thomas.
Betyder Fælleslistens fremkomst, at Socialdemokratiet har fået en flanke at sætte ind på for at holde på nogle traditionelle vælgere i fagbevægelsen?
– Socialdemokratiet har traditionelt været tæt forbundet med fagbevægelsen, men den del af partiet fik jo en mavepuster, da Store Bededag blev afskaffet. Jeg tror, at de vælgere, der forlod partiet, gjorde det dengang. Ikke nu.
– Jeg tror også, at de fleste lønmodtagere stemmer ud fra en lang række kriterier: Børn, skole, klima, udviklings-dagsordenen og sikkert meget mere. Jeg tror måske ikke, at noget fagforeningsmæssigt vægter mest for særlig mange, siger Anne Thomas.
– Det betyder måske noget. Men jeg synes også, at det er svært at sige, om (Fælleslistens fremkomst) betyder mest for Socialdemokratiet, SF eller Enhedslisten.