Morten Riis: Vi følte os presset ud

Enhedslisten føler sig presset ud af budgetforhandlingerne, hvor der ifølge gruppeformand Morten Riis blev brugt en politisk manøvre for at sikre, at partiet nåede et mætningspunkt, så de ville forlade lokalet. Aldrig i livet, lyder det fra Dansk Folkeparti, mens Jacob Trøst (K) afviser at skulle have tænkt så taktisk.

Budgetforliget for 2024 blev indgået uden det største parti i kommunalbestyrelsen, Enhedslisten.

Kort inden klokken 16 på budgetforhandlingernes andendag, valgte partiets syv kb-medlemmer nemlig at forlade Snorrebakken, da de ikke længere kunne se sig selv i den aftale, der var ved at lande.

– Vi havde meget gerne været med til det sidste. Men vi skal også kunne se os selv i det, fortalte gruppeformand Morten Riis til Tidende, inden han og resten af partigruppen forlod Snorrebakken.

Dagen derpå kunne gruppeformanden så fortælle til TV 2 Bornholm, at man faktisk havde en oplevelse af at blive presset ud af forhandlingerne. Morten Riis beretter om, at der blev præsenteret nogle forslag angående lærernes arbejdstidsaftale, og at børn fra 0. til 4. klasse, der skal gå i modtageklasse, i stedet for skulle indskrives direkte til folkeskolen. Forslag som Enhedslisten på ingen måde kunne være med til.

– Jeg kan så konstatere, at de ting ikke er med i det endelige budget. De ting er jo så blevet præsenteret for at få os til at gå ud af døren. Og det virkede jo, sagde Morten Riis onsdag til tv-stationen.

Tvunget til et mætningspunkt

Der skulle ifølge gruppeformanden være lavet en form for politisk finte, der fik Enhedslisten til at forlade forhandlingerne, så Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Kristendemokraterne og Bornholmerlisten kunne færdiggøre budgettet.

– Det er helt klart vores oplevelse. Når man går i gang med at pille ved arbejdstidsaftaler og laver forringelser i skolevæsnet af den karakter, så kan vi ikke være med. Og jeg kan bare konstatere, at de forslag blev pillet ud af arket, da vi forlod forhandlingerne.

– Der var ellers flertal for dem, da vi var der, selvom vi stemte imod. Så det er svært at tænke på det som andet end en manøvre, der skulle sikre, at vi nåede et mætningspunkt, hvor vi ikke kunne være med længere, siger Morten Riis, da Tidende fanger ham for at uddybe forløbet.

Hvad tænker du om den metode?

– Jamen, det er jo fair nok, hvis borgmesteren fik sat stolen for døren, og han skulle vælge, hvem han ville lave budget med, men så kunne man lige så godt have sagt det åbent. Det er ikke et problem, hvis man helst vil lave et budget i en smal kreds, for nogle ting er jo lettere, når man er færre i lokalet. Jeg synes bare, det er mærkeligt, at man så samtidig vil påberåbe sig et ønske om et bredt forlig, fortæller Morten Riis.

Dur ikke, ny

Han uddyber, at man allerede under forhandlingerne om de famøse busser strakte sig meget langt for at blive ved forhandlingsbordet.

Det er ingen hemmelighed, at Enhedslisten havde et klart ønske om at anskaffe emissionsfrie busser allerede nu, men i budgetaftalen er det først planen at lease de første fem busser af den karakter i 2025.

– Jeg tror, vi lavede om på modellen fire eller fem gange i forhold til busscenariet, og hver gang vi rykkede os, var det ”dur ikke, ny”.

Der var en følelse af, at I blev forsøgt presset ud af lokalet?

– Ja ja, det synes jeg bestemt, man forsøgte. Vi blev jo siddende i lokalet modsat Jonna Nielsen, Søren Schow og Heidi Burgedahl, og vi spurgte til, om man kunne regne med, at der så blev leaset fem emissionsfrie busser i 2025, 10 i 2026 og fem i 2027. Det kunne vi ikke få et ja til. Men vi blev siddende alligevel, fordi vi mente, at der stadig var nogle kampe, der var værd at kæmpe i det budget, der lå, siger Morten Riis.

Så jeres oplevelse var, at budgetpartierne måske havde regnet med, at I allerede ville gå, da busspørgsmålet var afgjort, men da I ikke gjorde det, gav man den et ekstra nyk med de her forslag om blandt andet lærernes arbejdstid?

– Ja, det er helt klart vores oplevelse af det.

Aldrig i livet

Enhedslistens oplevelse af forløbet er dog langt fra noget, man genkender hos Dansk Folkeparti.

– Det er simpelthen ikke rigtigt. Jeg har hele tiden sagt, at jeg ikke forstod det tidspunkt, de gik på. Jeg sad overrasket tilbage i lokalet og spurgte: ”Gik de nu”? Vi kiggede alle på hinanden og var forvirret over, at de gik, forklarer gruppeformand Linda Kofoed Persson.

Morten Riis fortæller, at der efter busaftalen kom nogle forslag på bordet angående lærernes arbejdstidsaftale?

– Aldrig i livet. Det synes jeg er virkelig tarveligt, for det er ikke rigtigt.

Så det er forkert, at det har været på bordet?

– Nej, vi havde det da med på bordet fra starten af, men vi stod i en situation efter busserne, hvor hvert parti skulle pege på nogle ting, som kunne gøre, at vi kunne finde en yderligere besparelse. Der har vi hver især vores kerneområde, og vi pegede selvfølgelig på noget af det, vi kunne se.

– Men da jeg nævner, at vi ikke har taget noget på lærernes arbejdstid, og at vi eventuelt kunne lægge bare 10 timer oveni, blev der sagt nej hele vejen rundt, og så var den lukket. Så det var slet ikke oppe til drøftelse på den måde. Det vil jeg ikke have hængende på mig, siger Linda Kofoed Persson.

Linda Kofoed Persson (længst til højre) afviser Morten Riis' påstand om, at man skulle have forsøgt at presse Enhedslisten ud af forhandlingerne. Foto: William Sonne Kaalø

Tarveligt at påstå

Ifølge gruppeformanden var opgaven, efter at busserne var landet, at der skulle findes yderligere 12 millioner i budgettet for at få pengene til at passe.

Og her bød Enhedslisten også ind med ting, som Dansk Folkeparti aldrig kunne være med til, forklarer hun. Det handlede blandt andet om at spare penge ved at hjemtage nogle opgaver i kommunen.

– Det er absolut ikke borgerlig politik, så deres forslag var også nogle, der pressede os. Sådan er det med en politisk behandling. Der presser man på, og så finder man et kompromis på midten.

Så at der skulle være blevet brugt en metode, så Enhedslisten ville forlade lokalet, kan du ikke genkende?

– Overhovedet ikke. Jeg synes faktisk, det er decideret tarveligt at påstå. Det er jeg nødt til at sige, lyder det fra Dansk Folkepartis gruppeformand, hvortil Morten Riis svarer:

– Linda må gerne mene, at jeg lyver. Jeg fortæller bare, hvordan vi oplevede forhandlingerne til sidst. Det er ikke løgn, at der var en snak og også flertal, da vi var der, for at lave om på lærernes arbejdstidsaftale. Da vi gik, var det i hvert fald på bordet, siger Morten Riis.

Er ikke så udspekuleret

Manden, der svingede taktstokken for forhandlingerne, var borgmester Jacob Trøst (K), og han afviser i tråd med Linda Kofoed Persson, at der skulle være foregået en taktisk manøvre for at få Enhedslisten ud af forhandlingerne.

– Jeg kan ikke ændre ved Mortens opfattelse af situationen, men så udspekuleret er jeg ikke. Jeg synes, jeg har spillet med åbne kort i forløbet og har gjort, hvad jeg kunne for at få et bredt forlig. Det så jeg som værende i alles interesse, siger Jacob Trøst.

Da I lander et sted med busserne, er Enhedslistens opfattelse, at der efterfølgende bliver spillet ind med nogle spareforslag, der blandt andet handler om lærernes arbejdstidsaftale. Var det også din oplevelse af det forløb? Kom de her spareforslag, som jo ikke ender med at være med i budgettet, på bordet, og var der flertal for det?

– Der var ikke på noget tidspunkt flertal for at kigge på lærernes arbejdstid, men det var oppe at vende, som mange andre punkter.

Så at det skulle være en finte for at presse Enhedslisten til at gå, hvorefter I kunne lande et budget, er ikke din oplevelse?

– Nej, jeg har slet ikke tænkt så taktisk. Jeg var glædeligt overrasket over, at Enhedslisten blev siddende, selvom det var en busaftale, der ikke var helt i tråd med deres ønskescenarie.

Ifølge Jacob Trøst tænkte han ikke så taktisk, som Morten Riis giver udtryk for. Foto: William Sonne Kaalø

Overrasket over EL's exit

Morten Riis fortæller, at de spurgte til, hvorvidt man også kan regne med, at der bliver leaset de her emissionsfrie busser fra 2025, men det kunne de ikke få et ja til. Er det rigtigt?

– Jeg mener, at mit svar var, at vi lægger det her budget, fordi det er det, vi tror på, men også at situationen jo kan være anderledes om et år eller to. Ligesom det har vist sig fra sidste år, hvor den økonomiske situation er anderledes. Det bliver vi nødt til at tage med, forklarer borgmesteren.

Tænkte du, at nu kunne det være, at Enhedslisten ville gå?

– Jeg vil sige det sådan, at jeg var lidt spændt på at se reaktionen fra begge sider, fordi Enhedslisten var mere ambitiøse på busområdet, men omvendt var Dansk Folkeparti og Bornholmerlisten mindre ambitiøse, så de havde begge strakt sig langt.

Men i princippet er der jo ikke garanteret emissionsfrie busser i det budget, I har lagt, så på den måde kunne man måske godt tænke, at det er mere i Dansk Folkeparti og Bornholmerlistens ånd end Enhedslistens?

– Ja, det er rigtig nok, men jeg er også nødt til at lytte til både mit eget parti og Socialdemokratiet, så jeg vælger den løsning, jeg selv synes, jeg kan stå inde for, siger Jacob Trøst, der også var overrasket over, at Enhedslisten forlod forhandlingerne på det givne tidspunkt.

– Jeg synes ikke, at vi lige på det tidspunkt berørte noget, der kunne være udslagsgivende.

Når du at have nogen form for kommunikation med Morten Riis, da de vælger at gå?

– Jeg må jo kun sige, hvad jeg selv gør på sådan et møde, og hvad jeg selv siger, så det kan jeg ikke rigtig svare på.

Evig optimist

De eneste gengangere fra budgetforliget sidste år er Socialdemokratiets tilbageværende tre medlemmer, men derudover er det nærliggende at drage paralleller mellem de to forhandlingsforløb.

Begge gange gik alle, udadtil, ind med intentionen om et bredt forlig, men i sidste ende er det nu igen kun 13 ud af kommunalbestyrelsens 23 medlemmer, der er med i forliget.

– Processerne minder om hinanden på den måde, at det var de samme knaster, men forskellen i år var, at jeg koncentrerede mig om de ting, vi kunne blive enige om på førstedagen og lod de svære knaster være til dag to, forklarer Jacob Trøst.

Troede du reelt på det brede forlig, selvom der jo var de her uenigheder på forhånd?

– Ja, det gjorde jeg, især efter den første dag. Der var virkelig god stemning efter første dag, og min oplevelse var, at partierne begyndte at nærme sig hinanden. Så langt henad vejen troede jeg på, at det måske kunne lade sig gøre, men jeg er nok også evig optimist, hvor andre måske på forhånd ville have sagt, at det er helt umuligt, fortæller borgmesteren.

Og ifølge Linda Kofoed Persson var et bredt forlig også Dansk Folkepartis indgangsvinkel under forhandlingerne.

– Ellers var vi da gået, da det blev besluttet at købe emissionsfrie busser allerede i 2025. Vi blev, fordi vi troede på at være fælles om det, når det blev svært.

En snært af gengæld?

For Enhedslisten blev resultatet af forhandlingerne det stik modsatte af sidste år, hvor de var med i et smalt forlig, og Morten Riis vil ikke udelukke, at der i år ligger en snært af gengæld for forløbet sidste gang.

– Det kan da sagtens være, at der er det. På mange måder minder de to processer nok om hinanden, og den store forskel er vel, at der er sket en eller anden forskydning i Socialdemokratiet. Jeg tror i hvert fald ikke, at Socialdemokratiet med Jonna Nielsen som gruppeformand var gået med til det her budget, siger Enhedslistens gruppeformand.

Troede du og I nogensinde på det brede forlig? Var det realistisk?

– Ja, det troede jeg stadig på op ad formiddagen på dag to.

Også selvom I godt vidste, at der var nogle meget modstridende meninger om blandt andet busserne?

– Det er rigtigt, at det var der, men jeg vil sige, at der var også nogle af dem, vi forhandlede med, som havde meget travlt med at fortælle, at de ikke var kravlet op i noget træ. De var bare meget svære at få ned fra det træ, synes jeg, fortæller Morten Riis.

Selvom et bredt forlig og noget mere ro efterfølgende havde været at foretrække, så er borgmester Jacob Trøst alligevel fortrøstningsfuld ved den aftale, man har landet.

– Jeg tror faktisk, at vi har fået en aftale, som også Enhedslisten kan se sig selv i på rigtig mange punkter, for det var ikke mange ting, vi gik ind og ændrede, efter de forlod forhandlingerne.