– Jeg tror, vi lavede om på modellen fire eller fem gange i forhold til busscenariet, og hver gang vi rykkede os, var det ”dur ikke, ny”.
Der var en følelse af, at I blev forsøgt presset ud af lokalet?
– Ja ja, det synes jeg bestemt, man forsøgte. Vi blev jo siddende i lokalet modsat Jonna Nielsen, Søren Schow og Heidi Burgedahl, og vi spurgte til, om man kunne regne med, at der så blev leaset fem emissionsfrie busser i 2025, 10 i 2026 og fem i 2027. Det kunne vi ikke få et ja til. Men vi blev siddende alligevel, fordi vi mente, at der stadig var nogle kampe, der var værd at kæmpe i det budget, der lå, siger Morten Riis.
Så jeres oplevelse var, at budgetpartierne måske havde regnet med, at I allerede ville gå, da busspørgsmålet var afgjort, men da I ikke gjorde det, gav man den et ekstra nyk med de her forslag om blandt andet lærernes arbejdstid?
– Ja, det er helt klart vores oplevelse af det.