Madskolen (og Søren Schow) i fokus ved første debat om budgettet

Kommunalbestyrelsens enighed om næste års kommunebudget holdt lige præcis til og med torsdag aftens første behandling.

Her tog Søren Schow (løsgænger) konsekvensen af, at han hele tiden har været imod at lukke madskolen på Paradisbakkeskolen i Nexø som del af det budget, som han altså selv står bag.

– Jeg vil gerne have budgettet til afstemning, så jeg kan undlade at sende det videre til anden behandling, sagde en drilsk Søren Schow.

Adskillige i salen smågrinede over ideen. For den kom på et tidspunkt, hvor man netop havde talt om, hvorvidt både budgettet selv og enigheden om det faktisk vil holde – og hvor flere havde udtrykt håb om, at det kommende år ikke vil byde på forligsbrud.

Fungerede borgmester Morten Riis (EL) landede vittigheden ved at holde fast i, at kommunalbestyrelsen først skal stemme om budgettet, når det skal anden behandles til oktober.

Det er i øvrigt slet ikke lovligt at stemme om et budget, der kun er blevet første behandlet, kunne han senere føje til.

– Jeg er rigtig glad for, at vi tog den tid, som vi tog, om at blive enige om det budget. Også selvom jeg godt ved, at der nok ikke er nogen, der synes, at det er et brandgodt budget, sagde Morten Riis, da han åbnede debatten.

– Men der er også gode ting i det. Jeg er glad for, at Klub Stjernen kan køre videre, og at vi får gjort noget ved iPadsene i skolerne. Der blev også lidt ekstra penge til NaturBornholm, og vi får også anlagt nye køkkener i et par daginstitutioner.

– Der blev et overskud på tre millioner kroner, og det er selvfølgelig fortvivlende lidt ud af et samlet budget på tre milliarder. Det er jo i praksis et nul-resultat, sagde Morten Riis.

"Et vigtigt budget", sagde Linda Kofoed Persson (K), der samtidig spurgte, om det så også er et godt budget.

– Det er vel det muliges kunst. Alle de lavthængende frugter er væk, og derfor bliver det sværere og sværere år efter år. Nu er det hjerteblod, vi skærer væk, sagde hun.

Efter flere års overskredne budgetter, der har bidraget til at koste kommunekassen penge:

– Kommer vi til at holde budgettet næste år? Nok ikke. Nogle vil sikkert også have gode grunde til, hvorfor det er nødvendigt at lave forligsbrudsagde Linda Kofoed Persson.

– Men vi har selvfølgelig et ønske om, at budgettet kommer til at holde i hele 2025, uden forligsbrud, sagde hun.

– Når vi har fået et budget i enighed, er det også fordi vi alle sammen har opgivet noget. Der er masser af ting, der ikke var på vores ønskeliste. Men når man indgår et forlig, så dækker det alle områder, sagde Claus Larsen-Jensen (S).

– Ellers bryder forliget sammen, og så har vi ikke noget budget, sagde han

Med Morten Riis som den første pegede flere på, at budgettet blev lettet betydeligt, da der landede næsten 41 millioner kroner ekstra fra staten tre dage før forhandlingerne.

– Finansieringshjælpen var større end sidste år. Ellers tror jeg ikke, at vi kunne være blevet enige om et budget, sagde Bjarne Hartung Kirkegaard (KD).

Kirstine van Sabben (M) talte for at kæmpe videre for en mere retfærdig udligning mellem kommunerne. I stedet for at forlade sig på statens pulje og ekstra tilskud, der i de seneste år er vokset i størrelse, fordi udligningen ikke slår til for de mest vanskeligt stillede kommuner.

– Borgmesteren har i sommer sagt, at der ikke bliver lavet om på udligningen de næste 10 år. Det har han nemlig hørt i Indenrigsministeriet. Men skal vi så bare give op? spurgte Kirstine van Sabben (M).