Liberal Alliance klar med lokal kandidat til EP-valg

Liberal Alliance klar med lokal kandidat til EP-valg
NOTITS | 31. AUG 2023 • 11:05
Jakob Nørmark
Journalist
NOTITS
31. AUG 2023 • 11:05

Blot en uge efter at have meldt sig ind i Liberal Alliance er Henriette Søvind blevet valgt som partiets lokale kandidat til europaparlamentsvalget. Det skete ved et opstillingsmøde på Rønne Bibliotek onsdag.

– Jeg er på stemmesedlen. Rækkefølgen bliver afgjort på lørdag, siger Henriette Søvind, der ved folketingsvalget i efteråret stillede op for De Konservative.

Ved valg til Europa-Parlamentet er der kun én valgkreds, så vælgerne kan stemme på kandidater fra hele landet. Selvom chancen for at blive valgt synes spinkel, kommer Søvind til at føre en aktiv valgkamp, fortæller hun til Tidende.

Henriette Søvind har også meddelt, at hun går efter at blive valgt til kommunalbestyrelsen for sit nye parti. Hun beskriver i et facebookopslag Europa-Parlamentet som en af verdens vigtigste og største demokratisk folkevalgte forsamlinger.

"Derfor vil jeg med stor ydmyghed gå til opgaven og kæmpe for at skabe et stærkt EU og sikre Danmark fremadrettet, samt ikke mindst være talerør for danskerne og være med til at sætte et liberalt aftryk i forhold til vores virksomheder," skriver hun.

Liberal Alliances spidskandidiat til valget næste forår ventes at blive folketingsmedlem Henrik Dahl.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT