Kommunen kendte til ulovlige buspenge i halvandet år uden at handle

Center for Psykiatri og Handicap vidste, at det kunne være et problem at opkræve penge for buskørsel to år før Ankestyrelsen afgjorde, at det er ulovligt. Efter Ankestyrelsen afgjorde sagen gik der tre år, hvor ingen kan gøre rede for, hvorfor kommunen ikke gjorde noget. Siden kom travlhed i vejen, viser ny redegørelse om forløbet.

At regionskommunen ulovligt opkrævede penge for buskørsel ved udflugter hos beboere på kommunens botilbud var kendt af kommunens Center for Psykiatri og Handicap i halvandet år, uden at den ulovlige praksis blev stoppet.

Det fremgår af en ny redegørelse om forløbet, som socialudvalget netop har modtaget.

Center for Psykiatri og Handicap oplyste 20. januar i sin første redegørelse om sagen, at centerchef Margrethe Vogt Thuesen første gang hørte om sagen i marts sidste år. Indenfor de seneste tre uger er centrets medarbejdere dog også blevet bedt om at gå deres e-mails igennem.

"Her viser det sig at Center for Psykiatri og Handicap får kendskab til sagen i juni 2020, og ikke marts 2021 som ellers oplyst", hedder det i den nye redegørelse om sagen.

"Det har ikke været centerchefens intention at tilbageholde oplysninger eller vildlede omkring tidspunktet for hendes kendskab til sagen. At hun i første omgang kun ser efter sagen i egen mailbakke, er en beklagelig fejl", oplyser Margrethe Vogt Thuesen til socialudvalget.

Kendt problem langt tilbage

At kommunerne ikke må opkrævede penge for buskørsel hos beboere på botilbud blev gjort klart med en afgørelse fra Ankestyrelsen i sommeren 2017. Den nye redegørelse fortæller ikke, hvad kommunens Center for Psykiatri og Handicap vidste og gjorde ved sagen i de tre år frem til juni 2020, hvor redegørelsen fortæller, at centret "får kendskab til sagen".

Til gengæld viser redegørelsen også, at både daværende centerchef Michael Hansen Bager og andre medarbejdere i Center for Psykiatri og Handicap var opmærksomme på, at der kunne være et problem med buspengene allerede i 2015, to år før Ankestyrelsen gjorde det klart, at kommunerne ikke må opkræve penge for kørsel. 

"Den dyberegående undersøgelse viser også, at der allerede i 2015 og 2016 var drøftelser i regi af Kommunernes Landsforening og internt i kommunens administration, mellem daværende centerchef og relevante medarbejdere, vedrørerende to modsatrettede udtalelser fra forskellige ministerier, der havde skabt uklarhed i forhold til, om der var hjemmel til at opkræve betaling fra borgerne for privat kørsel i kommunens botilbud. Det var en kendt problematik, og kommuner og regioner afventede Ankestyrelsens udtalelse, som ville skabe klarhed over hvad der var lovlig praksis", oplyser Margrethe Vogt Thuesen i sin nye redegørelse.

Hvorfor kommunen trods sin opmærksomhed om sagen allerede to år før Ankestyrelsens afgørelse alligevel ikke begyndte at gøre noget ved den lovstridige praksis før sidste år, har Center for Psykiatri og Handicap ikke noget svar på.

"Det har ikke været muligt af afdække, hvorfor der angiveligt ikke blev samlet op på forholdene", skriver Margrethe Vogt Thuesen til socialudvalget.

Også lederne af kommunens botilbud er nu blevet spurgt om, hvad de husker om forløbet. Nogle af lederne husker, at der er blevet talt om buskørslen, men ingen af dem havde ifølge redegørelsen noget indtryk af, at det kunne være ulovligt at opkræve penge for kørsel hos beboerne.

"Botilbudslederne har ikke modtaget officiel information om sagen eller brevet. Nogle ledere mener at huske, at det, på ledermøde med den daværende centerchef, er blevet nævnt, at der skulle ses på, hvordan vi opkrævede for kørsel på botilbud. Der var dog ingen af lederne der havde forståelsen, at praksis var ulovlig. Gennemgang af referater viser, at punktet ikke har været på dagsorden, ligesom der ikke er nævnt noget om det i referater", oplyser Center for Psykiatri og Handicap nu til socialudvalget.

Travlhed kom i vejen

I september 2020 gik Margrethe Vogt Thuesen i gang med at se på, hvordan buskørslen kunne gøres lovlig, hvordan beboerne kunne få de ulovligt opkrævede penge tilbage.

Center for Psykiatri og Hsndicap regnede først med at skulle bruge et halvt år på at danne sig et overblik. Men "prioritering af arbejdsopgaver gjorde, at processen ikke kom i mål", fortæller den nye redegørelse til socialudvalget.

Fra maj sidste år til sagen kom offentligt frem i januar i år har Center for Psykiatri og Handicap løbende arbejdet med sagen om buspengene. Men igen betød travlhed, at det kun gik langsomt fremad.

Fra Margrethe Vogt Thuesen trådte til som centerchef i juni 2020 har hun ifølge sin nye redegørelse været udfordret af både den første coronanedlukning, fem konstitueringer, fem ansættelser af nye ledere og fravær blandt medarbejdere.

Samtidig har store arbejdsopgaver med en ny takstmodel og med at udarbejde en række nye kvalitetsstandarder også fyldt meget, oplyser Margrethe Vogt Thuesen, der dog ikke prøver at undskylde sig med det.

"Centerchefen er bevidst om, at et højt arbejdspres ikke kan undskylde manglende handling i en sag om ulovlig praksis", oplyser hun også til socialudvalget.

Center for Psykiatri og Handicap vil nu stramme op på "at stoppe ulovlig praksis så snart der er kendskab til det", at sørge for at viden ikke går tabt ved chefskifter og at "etablere en mere tydelig arbejdsgang for, hvordan vi holder os ajour med skrivelser fra Ankestyrelsen."

Sagen har desuden vist Center for Psykiatri og Handicap, at sager der ikke handler om konkrete borgere ofte ikke bliver journaliseret godt nok.

"Der var og er mangelfuld journalisering af dokumenter på ikke-borgerrelaterede sager. Derfor vil Center for Psykiatri og Handicap etablere tydeligere arbejdsgange for journalisering på disse", lover centret derfor nu.