Aviskokken jagter Krølle Bølle

Solen skinner, og den luner faktisk en lille smule. Det er ikke det dårligste udgangspunkt for dagens mission. Jeg har hørt om, at Krølle Bølle er kommet tilbage på øen efter en årrække i eksil på Fyn og er begyndt at producere is igen. Han skal findes!

Heldigvis elsker jeg is og er derfor på vej til Svaneke for at snakke lidt med Vibeke, der er den ene ejer af Bornholms Ismejeri. Hun må vide noget.

Linds gamle maling-forrretning i postgade har efterhånden i mange år huset den fremragende is-café.

Der er ikke mange mennesker indenfor. De fleste slikker is og sol ude i haven eller ude foran på gaden.

Døde barndomsminder

Der er dog en mand, der sidder helt klemt ind i et fjernt hjørne og spiser en softice fra et bæger.

Da Vibeke kommer ud i caféen, er han meget hurtig til at antaste hende og spørger, lettere aggressivt, om hun er ejeren. Hun bekræfter venligt, dog lidt undrende over tonen, og manden siger med is sprøjtende ud af munden: Denne her Krølle Bølle softice smager slet ikke af.. – nu former resten af hans sætning sig inde i mit hovede: – Krølle Bølle, tænker jeg og kan slet ikke skjule et lille grin over mig selv. Men mandens sætning er egentlig ikke så fjern fra mine tanke: … –af Krølle Bølle softice.

Jeg kan se, at Vibeke tænker det samme som mig: Hvornår har han mon sidst fået en Krølle Bølle Soft ice..? Den har jo ikke været produceret i årevis, og jeg tror faktisk, at det var andelsmejeriet, der stod for den ordinære oplevelse i sin tid.

Jeg havde ret, for det er lige det, Vibeke spørger den vrisne mand om.

Han svarer, at han fik en sidst i Åkirkeby. Men hvornår, vil Vibeke gerne vide. Mandens svar udløser endu et lille grin hos aviskokken: I halvfemserne, vrisser manden mens han stirrer ned i det næsten tomme isbæger.

Vibekes meget venlige forklaring om, at det nu er dem, der producerer Krølle Bølle-is, og at den ikke indeholder de samme smagsforstærkere mm som dengang, preller helt af på manden, der tydeligvis har fået ødelagt et kært barndomsminde.

Han bliver helt slukøret, da han får sine penge tilbage og dermed ikke har mere at brokke sig over.

Det gode var, at Vibeke jo ved, at jeg er kok, så hun lader mig smage på en stor portion softice. Jeg kan virkelig godt lide den, men har svært ved at huske, hvilken smag den har. Den minder om en blanding af vanille og kanel. Jeg er ret vild med den, men glemmer altid, hvad det er: Tonkanød – selvfølgelig.

Med kaffe og mere is, sætter vi os ned ved et bord og jeg begynder at spørge løs. Det er mest for langsomt at kredse mig ind på, hvor Krølle Bølle er henne.

Vingummi, cykeltvang og miljø

Hvornår startede I med at lave is?

– Vi byggede om fra 2006 til 2007 og startede op i sommeren 2008, så det er omkring 15-17 år nu. Der har været mange omveje og interessante hændelser undervejs, heriblandt vores overståede eventyr med at lave vingummi.

Har I overdraget den del af virksomheden til nogen andre?

– Vi har solgt den til en anden bornholmer, som forhåbentlig snart kommer i gang. Jeg kan ikke sige meget om det, men alt udstyret er overdraget, og vi har lovet at hjælpe dem med opstarten.

Hmmm, så du er ikke til at lokke nogle hemmeligheder ud af… Hvordan er det nu, at du ansætter dine unge medarbejdere? Hvad spørger du dem om?

– Jeg lægger meget stor vægt på deres evne til samarbejde. Vi har omkring 34 unge mennesker arbejdende her, så jeg spørger dem om, hvor de bor, og hvad deres interesser er for at sikre, de kan integrere sig godt. Og om de cykler på arbejde.

Hvorfor er det vigtigt, hvordan de kommer til arbejde?

– Det fremmer frihed og sammenhold. Bussen tager for lang tid, så cykling hjælper medarbejderne med at være mere uafhængige og styrker deres sociale relationer uden for arbejdet. Vores unge har det så sjovt. De bader efter arbejde, spiser pizza og gør alt muligt socialt sammen.

Der er jo efterhånden en del, der producerer is på Bornholm. Hvad er det, der gør jeres is unik?

– Vores is er økologisk – det betyder meget for os. Vi gør meget for at reducere vores miljøpåvirkning,

Fortæl lige lidt mere – det kan jo være, at der er andre, der bliver inspirerede.

– Vi anvender genbrugsmaterialer til emballage og økologisk tøj til medarbejderne. Vi stræber efter at være så bæredygtige som muligt i alle vores processer.

Vibeke Bengtson er medejer af Bornholms Ismejeri.

Endelig et spor og en hemmelighed

Har I lanceret nogle særlige produkter?

– For nogle år siden lancerede vi en is med særlig mælk. Det var råmælk, som vi selv pasteuriserede – et skridt i vores bestræbelser på at forbedre kvaliteten og bæredygtigheden af vores produkter.

Hvordan bruger I lokale ressourcer?

– Vi sikrer, at alt er så lokalt som muligt. Selvfølgelig bevarer det friskheden og kvaliteten af vores produkter.

Hvad er jeres nyeste initiativ?

– Et af vores nyeste tiltag er vaniljeis baseret på havredrik, og vi eksperimenterer med forskellige plantebaserede alternativer for at erstatte den traditionelle fløde i isen, for der skal jo være fedt i is, og det kommer der altså ikke så meget af fra havren. Så nu samarbejder med forskellige institutioner, herunder et hollandsk universitet, som forsker i brugen af solsikkekerner som et alternativ til traditionelle fedtkilder i vores veganske is.

Det nyeste er vel det med trolden?

– Ja, vi har taget hul på en genintroduktion af den velkendte Krølle Bølle-is, der tidligere blev produceret af Butlers Choice. Jeg kontaktede Jacob Stokkeby, der ejer virksomheden på Fyn, der af uransagelige årsager har haft retten til Krølle Bølle-is.

– Vi altid været nysgerrige, når det kom til ispinde, og for to år siden besluttede vi at starte produktionen op. I den forbindelse tog vi kontakt til Ole Mahler, der, som vi troede, sad på retten af de Krølle Bølle-is og foreslog, at vi skulle forsøge at producere dem selv. Han var enig, men vi stod over for en udfordring, da Butlers Choice oprindeligt havde agenturet. Efter at have diskuteret med Jacob, blev vi enige om at overtage. Vi har nu i samarbejde med Ole Mahler skabt en serie af økologiske ispinde, der har opnået stor popularitet.

– En anden sjov historie: Da vi gik i gang i 2008, begyndte lokale bornholmere at komme ind og tale om noget, de kaldte "Chapper", som vi først var forvirrede over, men med tiden indså vi, at det var Sherbet-isene, de mente. Det er en blanding af sorbet og flødeis. Den var inspireret af amerikanske is-varianter, og den med kirsebærsmag og chokoladeovertræk blev hurtig en lokal favorit. Oprindeligt blev den lavet i Humledal og gik ud af produktion i midten af 70'erne. På trods af dens popularitet, var der kun ganske få, som kunne huske den nøjagtige smag, og opskriften fandtes ikke mere.

– På grund af denne udfordring besluttede vi at genoplive sherbet-isen ved først at indsamle så mange historiske data som muligt. Vi fandt mange referencer, men der var jo slet ingen bevarede opskrifter. For at genskabe isen besluttede vi derfor at invitere ældre bornholmere, der kunne huske isen, til at deltage i smagstests, hvor vi prøvede at genskabe den originale is, men denne gang helt uden brug af kunstige smagsforstærkere eller farver.

Opskriften skulle være så autentisk som muligt, men samtidigt moderne og økologisk. Under testprocessen brugte vi kirsebær, men undgik de populære Amarena-kirsebær, da de jo er fra Italien. I stedet importerede vi kirsebær fra Sverige, og siden har vi startet vores egen kirsebærplantage for at sikre en stabil forsyning af de rigtige kirsebær.

– Efter adskillige tests, hvor vi justerede på blandingen af fløde og sorbet samt tykkelsen af chokoladeovertrækket, nåede vi frem til en version af sherbet-isen, der blev meget vel modtaget. Vi afholdt mere end 60 smagstests, hvor bornholmerne kontinuerligt gav deres feedback, hvilket førte til en endelig version af isen, som nu er næsten 100 procent i tråd med det originale ønske. Det er test nummer 14, der nu er i produktion, og det er en af ispindevarianterne.

Er I lige så gode til at bruge feedback fra kunderne generelt – altså nu tænker jeg ikke på ham, der var her lige før...

– Ja, jeg holder øje med, hvad der sælger godt, og hvis der er noget, der er særligt, så kan jeg jo bruge det til at henvende mig til et supermarked og sige– nu siger jeg bare en romkugleis – skulle vi ikke samarbejde om at lave sådan en?

Var det en hemmelighed, du lige kom til at afsløre der?

– Jah, det kunne da godt være… smiler værtinden hemmelighedsfuldt på Mona Lisa-måden.

Her synes jeg, at det er et meget godt sted at slutte. Dels fordi jeg har sat Vibeke til at opfinde en drink med en ispind i og dels fordi, denne solskinsdag i april, efterhånden får folks ismaver til at skrige på en kølig snack.

Det er ret tydeligt, at det hører til fåtallet , der beklager sig over smagen på isen. Konstant går døren op, og ind træder et bredere udvalg af is-connoisseurs – både gæster, men sandelig også mange lokale, som hilser og grinende spøger aviskokken, om han er på arbejde. Med kaffe i koppen og munden fuld af lækker is, svarer jeg, at det er jeg…

Vibeke har efter lange overvejelser fundet ud af, at det skal være en drink, som også børn kan nyde – altså skal den være uden alkohol.

På trods af den heftige aktivitet ved disken, så beslutter vi at bruge den lille fryser, som er fuldt med de nye Krølle Bølle-ispinde som baggrund for billedet. Det er ikke helt nemt, men ender da med at blive meget sjovt.

Desværre er Vibeke ikke meget for at dele ud af hemmeligheder, med mindre de handler om romkugleis, så jeg finder ikke ud af noget om “Bøllen”.

Lønsamtaler i minusgrader

Da jeg har pakket sammen, kommer Vibekes mand og medejer af firmaet, Jonas. Han skal hente deres isbil fra værkstedet i Rønne. Jeg tørrer is og chokolade af min mund og tilbyder, at han bare kan køre med mig.

På vej ud af Svaneke mod Rønne, kommer man uundgåeligt forbi Svanevang – det man bedst kan kalde Svanekes industrikvarter (et af de pænere af slagsen). Her ligger Bornholms Ismejeris isfabrik, hvor de sikkert holder Krølle Bølle fanget og tvinger ham til at producere ispinde. Jonas spørger, om jeg vil med ind og kigge. Svaret giver 100 procent sig selv, for hvem vil ikke gerne se en trold?

Trolden er ikke nogen steder at finde, men jeg må sige, at det er en vis begejstring den isglade aviskok har over at erfare, at der ligger en forholdsvis stor isfabrik i barndomsbyen. Rundvisningen er nærmest en endeløs, men spændende tur gennem produktionslokaler og store fryserum. På et tidspunkt, midt inde i det største fryserum, stopper jonas med at forklare om produktionen – jeg tror, at han kan se, hvor meget jeg fryser. Han griner og siger: Det er her, vi har lønforhandlinger med personalet. Det er fandme tarveligt, svarer jeg med et grin.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er glad for Grønland, og jeg underholder også lidt i bilen på vej mod storstaden. Jonas kan dog komme med en information, der trumfer mine anekdoter om verdens smukkeste land. Han fortæller nemlig, at Bornholms Ismejeri sælger Krølle Bølle-is til to caféer i Grønland… – Måske skal jeg lede efter trolden der?

Opskrift på børnedrink:

Hindbær eller solbærmost 1 fra Bornholms Mosteri

Ispind 1 med sjokolada og Tjøssebær

Sugerør 1 af pap – for helvede!

Pynt en kvist.

Hæld mosten i et glas, pak isen op og stik den i. Husk sugerør og pynt.

Voksen version

Jeg vil sige,, at hvis man skulle gøre drinken lidt mere voksen, så ville jeg måske komme noget rom i en shaker sammen med hindbærmosten og en masse isterninger. Herefter ville jeg shake til min arm gik i kramper og så sigte drinken i et glas, pynte med en hindbærkvist og garnere med Krølle Bølle isen med kirsebær – altså en sherbet.