Her er kommunens lobbyindsats: En millionbetaling for ”noget af det dyrebareste, vi har” og seks konkrete idéer til udbud

Et større samfundsbidrag, prioritering af permanente boliger frem for skurbyer og økonomisk støtte til at drive Elværket er nogle af de ønsker, som Jacob Trøst har til udbudsbetingelserne for Energiø Bornholm, som partiernes energiordførere og regeringen for tiden forhandler om. Hvis ikke der falder penge af direkte til kommunen, vil den blive ”enormt presset” de kommende år, advarer borgmesteren.

I midten af marts sendte borgmester Jacob Trøst (K) et brev til Folketingets energiordførere. Her bliver de bornholmske synspunkter og ønsker formuleret i en kort mail og et vedhæftet dokument på godt to A4-sider. I brevet, som Trøst har delt med Tidende, kan man læse, at borgmesteren opfordrer Folketinget til at kompensere Bornholm for at lægge jord og udsigt til Energiø Bornholms landanlæg og havvindmølleparker.

”Bornholm kommer til at afgive noget af det dyrebareste, vi har – areal på og omkring Bornholm - til en kommende statslig havvindmøllepark. Derfor skal Bornholm og de andre dele af landet, der bidrager med kostbart areal til fællesskabet og den grønne omstilling i Danmark, have noget igen,” slår Jacob Trøst fast i første afsnit.

”Det kommende havvindprojekt Energiø Bornholm forventes at levere et overskud til staten. Det er vigtigt, at der sker en fordeling af det overskud til stat, kommune og lokalsamfund, så det retfærdigvis også tilfalder som et samfundsbidrag til det område, der har betalt en høj pris”, lyder argumentationen fra regionskommunens politiske leder.

Grøn pulje uden gevinst

Han minder politikerne om, at Bornholm ikke står til at modtage noget tilskud fra den grønne pulje, som andre i tilfælde sikrer, at opstillere af vedvarende energianlæg som solcelleparker, vindmøller på land eller tættere på kysten skal betale et bidrag til lokalsamfundet.

”Formålet er at fremme den lokale opbakning til opsætning af VE (vedvarende energi, red.) og støtte lokalsamfundenes grønne omstilling. Havde Energiø Bornholm været omfattet af Grøn Pulje, ville Bornholms Regionskommune have modtaget cirka 500 mio. kr. En lignende ordning bør indtænkes i forbindelse med Energiø Bornholm, og det bør også være tilfældet, når udbygningen af de havvindmøllefelter, der er omfattet af Åben-dør-ordningen, igangsættes”, skriver Jacob Trøst.

Beløbet på en halv milliard kroner stammer fra beregninger af, hvad kommunens indtægter ville have været, hvis samtlige møller til statens vindmølleprojekt skulle opstilles 0-15 kilometer fra land. Tilskuddet fra den grønne pulje udløses nemlig kun til kystnære projekter, der er inden for 15 kilometers afstand til kysten, og den gældende politiske aftale fastslår, at møllerne ikke kommer tættere på sydkysten end netop 15 kilometer. Heller ikke højspændingsstationen i Sose er omfattet af puljen, og det mener Jacob Trøst burde være anderledes.

– Vi får altså et landanlæg på godt 50 hektar, og hele området, som reserveres til Energinet, er på over 100 hektar, siger Jacob Trøst, som i brevet kommer med eksempler på, hvad nye indtægter til regionskommunen vil skabe af muligheder.

Han foreslår, at samfundsbidraget ”målrettes investeringer, der gør det muligt at løfte de store muligheder, som Energiø Bornholm giver for erhvervsudviklingen på Bornholm – og dermed for at gøre Bornholm økonomisk selvbærende”.

Trøsts tre konkrete forslag er:

• ”Investeringer i en erhvervspark for grønne virksomheder, der udnytter de muligheder, som energiøen giver for erhvervsudvikling.

• Investeringer i erhvervsuddannelse på Bornholm indenfor ”green skills” (grønne færdigheder, red.)

• Investeringer i udviklingen af den kommunale kernevelfærd til at understøtte udviklingen i form af daginstitutioner, skoler, men også den nødvendige myndighedsbehandling.”

– Vi kommer til at være enormt pressede på ressourcer, hvis ikke der er noget ekstra i det for os, siger Jacob Trøst til Tidende, inden han opremser nogle af de mange kommunale opgaver, som energiøen fører med sig.

Alt fra nye daginstitutioner og skoler på grund af tilflytning til arbejdet med lokalplaner, byggetilladelser og udlægning af nye erhvervs- og boligområder vil give en ekstra belastning i forvaltningen, hvis ikke energiøen udløser en direkte økonomisk indsprøjtning til regionskommunen.

– Det tror jeg, at vi får brug for noget hjælp til, for vi har ikke en kassebeholdning på flere milliarder kroner som i Københavns Kommune, siger Jacob Trøst.

Uvished under forhandlinger

I brevet fremlægger den konservative borgmester desuden seks konkrete forslag til udbudsmaterialet. Punkterne (se illustrationen) vil på forskellig vis være i Bornholms interesse.

Jacob Trøst påpeger, at de seks forslag om blandt andet permanente boliger, lærlinge og biodiversitet ikke alene handler om, at landsdelen Bornholm skal have mere ud af kæmpeprojektet. Idéen om at indskrive krav om, at byderne skal bidrage økonomisk til en teknologiplatform, et testsite og formidlingsaktiviteter i Elværket i Rønne vil gavne danske erhvervsmuligheder i bred forstand, mener borgmesteren.

– Projektet kan være med til at løfte hele Danmarks teknologiske innovation. Selvfølgelig vil det også samtidig gavne lokalt, siger han.

Disse dage og uger forhandler modtagerne af brevet om Energiø Bornholm og betingelserne i udbuddet. Hvordan energiordførerne bruger de lokale ønsker i forhandlingerne, kan Jacob Trøst kun gisne om.

– Det har jeg meget svært ved at vurdere, for jeg bliver ikke lukket ind i maskinrummet, siger han.

– Men jeg ved i hvert fald, at de har fået et klart indtryk af, hvilke ønsker vi har på Bornholm. Det er det, der været i fokus for mig.

Jacob Trøst fortæller, at hans partifælle på Christiansborg, energiordfører Mona Juul, har sagt, at timingen for lobbyindsatsen i det tidlige forår op til forhandlingerne har været god.

Naboer i tankerne

Ud over ønskerne om at lave tilføjelser til udbudsmaterialet og kanalisere et samfundsbidrag til kommunekassen gør Jacob Trøst i følgemailen til energiordførerne opmærksom på, at kommende naboer til store energianlæg som landanlægget bør stilles bedre. Han foreslår at udbrede muligheden for økonomisk kompensation, ligesom statens mulighed for at opkøbe ejendomme nær en højspændingsstation bør kunne øges.

”Lovgivningen giver i dag under visse forudsætninger mulighed for opkøb af ejendomme ved planlægning af jernbaner og motorvej. En tilsvarende mulighed ved planlægning af større VE-anlæg kunne sikre en bedre folkelig opbakning til dette”, skriver Trøst i følgemailen, hvor han foreslår, at en stor omformer- og transformatorstation som Energinets sidestilles med energiproducerende anlæg som solcelleparker og vindmøller.

”En mulighed kunne være, at man – som med landvindmøller – blev kompenseret alt efter størrelse og nærhed af et VE-anlæg af en vis størrelse”, står der nederst i borgmestermailen.