Riis har ikke regnet efter
At Morten Riis i denne valgperiode selv er formand for børn- og ungeudvalget gør hans indtægtstab fra posten som viceborgmester lidt mindre. Selv fortæller Morten Riis, at han ikke har regnet på, hvad de lavere vederlag vil komme til at koste ham personligt.
– Nej, det har jeg ikke. Jeg må bare klare mig med, hvad der nu går ind på kontoen. Efter skat er det heller ikke så stor en reduktion, siger han.
– Med mindre vi skal lave strukturen for vederlagene fuldstændig om, er det mest effektive vi kan gøre at se på vederlagene til udvalgsformændene. Der er ingen, der ønsker, at vi skal ændre på vederlaget for at være medlem af kommunalbestyrelsen.