Den nye bestyrelse består af Laura Kofod, kontaktperson, Niclas Fick, sekretær, Naja Maria Vainø, Jesper Gredsted, Morten Riis, Erik Nielsen, kasserer, og Stig Westermann.
På generalforsamlingen i Østerlars Multihus var der flertal for at melde sig ind i Bornholms Havvind. Ifølge Enhedslisten er Bornholms Havvind et vigtigt fælles skridt på vejen til grøn omstilling. Det blev også besluttet at støtte andre organisationer, der ifølge Enhedslisten løfter et stort og vigtigt socialt arbejde, nemlig Stop Madspild i Rønne og Nexø, som hver modtager 1.000 kroner fra partiet i støtte.
Klassekampen er levende
Den årlige generalforsamling gav også anledning til at se tilbage på et politisk år, hvor Ruslands krig mod Ukraine har domineret den internationale scene, mens den nye danske regering har skabt debat på den nationale.
”Efter en lang folketingsvalgkamp står vi også tilbage med en flertalsregering, der fra start har vist sig at tage klart parti i klassekampen med skattelettelser til de rige samtidig med, at den har frataget almindelige lønmodtagere en fridag”, lød det fra Laura Kofod, der sammen med Frida Kristensen blev valgt som partiets lokale folketingskandidater.
Udfordrende samarbejde
Diskussionen drejede senere ind på den svære start i den nye kommunalbestyrelse.