Her vil Troels Lund Poulsen blive udnævnt til vicestatsminister, økonomiminister og forsvarsminister.
Han uddyber, at han vil fortsætte Venstres kurs i regeringssamarbejdet, og at der kommer en CO2-afgift på landbruget, som er en sag, der i den grad deler det gamle bondeparti.
– Vi vil udvikle og investere i vores gode fødevareproduktion. Men i dag skal ikke handle om landbrugspolitik, siger Troels Lund Poulsen.
Jakob Ellemann-Jensen blev formand for Venstre for fire år siden. Det skete efter et internt partioprør mod daværende formand Lars Løkke Rasmussen, som store dele af baglandet ville have til at trække sig.