Dansk Folkepartis René Danielsson beklikkede Enhedslistens moral i forbindelse med huskøbet og mente, de burde have været åbne om deres interesse. Det gjorde han først i et længere opslag på Facebook og siden i Tidende, hvorefter Enhedslisten tog til genmæle. Morten Riis fra Enhedslisten krævede en uforbeholden undskyldning fra Danielsson. Sådan én var Danielsson ikke villig til at diske op med, hvorefter Morten Riis udtalte, at han mente, der var grundlag for en injuriesag.
Tidende har forelagt sagen for Mikael Grundlach Thorstholm. Han er højesteretsadvokat og ekspert i injurier, som han har ført mange sager om. Thorstholm mener ikke, at sagen er klokkeklar, men…
– Mit umiddelbare bud, uden at kende alle sagens detaljer, vil det her være tvivlsomt, om der vil kunne dømmes for injurier, siger han.
Det er der en grund til. René Danielsson anklager ikke Enhedslisten for at have forbrudt sig mod loven i forbindelse med købet af Søndre Alle 46.