Philip Brandt fra Bornholms Thehandel i Rønne er endnu en gang i vælten. Ekspolitikeren, der for to år siden blev ekskluderet af Nye Borgerlige for sine udtalelser om snart forhenværende sundhedsdirektør Søren Brostrøm, er nu ude efter Mads Geertsen, manden, der lægger krop til DRs populære børne-tv karakter Onkel Reje.
Det skriver Ekstra Bladet i dag.
Philip Brandt, der driver thehandlen på Lille Torv sammen med ægtefællen Evy Frigrioni, tilslutter sig dermed en gruppe af højreorienterede politikere, hvis angreb mod Mads Geertsen på de sociale medier ifølge Ekstra Bladet har taget karakter af hetz og trusler.