For den 66-årige chauffør var spørgsmålet, om han også skulle involvere sig på en større spilleplade end hidtil.
– Jeg ser det som to spor. Det har jeg gjort helt op med mig selv, siger han.
– Som tillidsrepræsentant i BAT handler det om beskyttelse af medarbejderne, arbejdstiden og arbejdsmiljøet. Og så er der noget andet og meget større, der er den kollektive trafik som helhed, og hvordan det skal gøres, siger Stig Lodberg.
– Jeg sagde til mig selv, at enten skulle jeg beholde mine 5 procent-briller på og bare være tillidsrepræsentant. Eller også skulle jeg prøve også at gå ind i det større billede, og der valgte jeg så det sidste.