Ifølge Erik A. Larsen er det svært at se, hvordan Ældrerådet skulle gøre noget anderledes i deres ageren.
– Jeg har meget svært ved at se det. Jeg blev ringet op af en fra Danske Ældreråd (Ældrerådets paraplyorganisation red.), der havde sat sig ind i sagen, og han kunne heller ikke forstå det. Han mener, at vi agerer som ældreråd gør andre steder i landet. Man kan jo ikke nægte os at sende en pressemeddelelse efter hvert møde. Man kan heller ikke nægte os at være kritiske, hvis der er noget, vi ikke mener skal være på en bestemt måde, siger formanden for Ældrerådet.
Men det handler heller ikke om, at rådet ikke må være kritiske, forklarer René Danielsson.
– Erik tror, det handler om, at han ikke må være kritisk, men selvfølgelig må han det. For mig handler det om, at Ældrerådet skal gøre det, som de er sat i verden for. Og ikke alt mulig andet.
Politikeren kritiserer Ældrerådet, da de ifølge Danielsson har overskredet væsentlige grænser i forhold til, hvad de kan og skal blande sig i retmæssigt.
Det afviser ældrerådsformanden dog.