Æbler, agurker og peberfrugt: Mulig kompensation på vej til dagplejerne

En frugt- og grøntkasse kan være på vej til bornholmske dagplejere, der har følt sig udfordret med de stigende energi- og fødevarepriser og manglende kompensation fra kommunens side. Økonomisk gør det ikke meget, men det er et plaster på såret, siger dagplejer.

Et kilo kartofler, 10 klementiner, fem bananer og to agurker hver 14. dag er en lille del af en kompensation, bornholmske dagplejere måske kan se frem til.

De stigende energi- og fødevarepriser har gjort det dyrt at være dagplejer, og selvom man driver virksomhed i kommunalt regi fra en privat adresse, så har der hidtil ikke været nogen økonomisk hjælp at hente i form af tilskud eller fradrag.

– Vi arbejder 48 timer om ugen, og vi skal altså holde en vis standard (..) I sidste ende kan det jo betyde, at jeg må sige op, for jeg har ikke råd til at drive en dagpleje, hvis jeg skal betale så meget af min egen løn, at jeg ikke kan have råd til at tage mine egne børn på ferie, fortalte dagplejer Julie Kofoed Hansen til Tidende i slutningen af oktober.

Både i et læserbrev og senere i en artikel har hun forsøgt at råbe kommunalbestyrelsens medlemmer op for at fortælle om sin frustration og følelse af, at daplejerne bliver overset.

Og nu ser det ud til, at opråbet er blevet hørt.

En anerkendelse

Fire medlemmer af kommunens børne- og skoleudvalg har med næsteformand Iben Busch (K) i spidsen netop stillet et forslag om midlertidig kompensation i form af en frugt- og grøntkasse, der skal leveres til dagplejerne hver anden uge.

– Dagplejen er et kommunalt pasningstilbud, hvor børnepasningen foregår i dagplejerens eget hjem. Lønnen og fradraget er fast og skal dække udgifter til vand, varme, slitage, el og forplejning til børnene. Der serveres ofte både morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad, og dagplejerne står selv for indkøb, rengøring, vask og opvask.

Når udgifterne stiger til især el, varme og fødevarer, som følge af energikrise og inflation, gør det indhug i dagplejernes privatøkonomi. Dagplejerne kan ikke slukke lyset, skrue ned for varmen, vaske færre klude og stofbleer eller sænke standarderne for rengøring og måltider, som er politisk besluttede, lyder det blandt andet i forslaget.

Det fremgår yderligere, at kommunens øvrige dagtilbud som vuggestuer og børnehaver får dækket de stigende driftsudgifter.

– En frugt- og grøntskurv kan ikke kompensere dagplejerne for den faktiske merudgift men må betragtes som en anerkendelse af den vigtige opgave, de løfter, i en tid hvor vi alle må holde for.

Et plaster på såret

Og dagplejer Julie Kofoed Hansen er glad for udsigten til en mulig frugt- og grøntkasse.

Faktisk har hun selv haft en finger med i spillet bag forslaget.

– Jeg er medlem af en facebookgruppe, hvor landets dagplejere kan lægge ting op, og jeg kunne se, at de i Vejle Kommune har fået en grøntkasse hver 14. dag. Det sendte jeg videre til Iben (Busch, red.) og foreslog, at sådan en kunne vi også få.

Julie Kofoed Hansen, der driver dagpleje fra sin privatadresse i Rønne, havde i november besøg af Iben Busch, der på baggrund af opmærksomheden i medierne gerne ville kigge forbi og få et indblik i den hverdag, dagplejerne arbejder i.

– Vi fik snakket lidt, men det er begrænset, når man har huset fuld af børn. Jeg fik sagt til hende, 'I låner på en måde min bolig til at drive det her', og hun fik set, hvad vi foretager os, og hun fik at vide, hvad jeg betaler.

Når du selv har været med til at foreslå frugtkurven, så tænker jeg, du er positivt stemt over for forslaget ...

– Meget. Eller, det er bedre end ingenting, lad os sige det sådan. Vi vil gerne bare have lidt og føle, vi bliver hørt.

Hvor meget vil en frugt- og grøntkasse hver 14. dag egentlig hjælpe dig?

– Hånden på hjertet vil det ikke hjælpe skide meget. Men det vil give en følelse af at blive hørt og set, og at de ved, vi eksisterer.

– Vi har cirka 500 kroner om ugen i form af vores fradrag til at dække de stigende udgifter og mad til fire børn, så den grøntsagskasse vil blive et plaster på såret.

Penge til ekstra udgifter

Frugt- og grøntkassen var ifølge Julie Kofoed Hansen den eneste realistiske løsning for kommunens dagplejere.

– Helt ærligt ville vi jo helst have penge, men det er et no-go.

– Så vi foreslog enten en grøntsagskasse eller 2.000-3.000 kroner ekstra om måneden til dækning af udgifter. Vi får jo ikke noget med tilbagevirkende kraft, og vi har kørt sådan her ret længe.

Så den ideelle løsning ville være en sum penge, som I selv kunne fordele ud?

– Ja, præcis. Også fordi vi nu er gået så meget i panik på en måde, at man begynder at tænke, om man kan bede forældrene om at komme med frugt eller vådservietter? fortæller Julie Kofoed Hansen.

Hun har dog ikke selv været derude, hvor hun har bedt forældrene til børnene i hendes dagpleje om hjælp.

– Jeg kan ikke svare for andre, men med min gruppe børn tror jeg på, der ville være opbakning, hvis jeg sagde 'kom med et stykke frugt'. Men jeg har ikke gjort det, nej. Og det er nok, fordi jeg synes, det er svært.

– Derfor er vi glade for, at budskabet kommer ud, også i aviser, for forældrene ved det slet ikke. De ved ikke, vi selv hænger på de udgifter. De tror, vi får tingene betalt af kommunen.

Frugt og grønt er dyrt

Hvad den foreslåede frugtkasse helt præcist skal indeholde er ikke specificeret i forslaget.

Men i Vejle Kommune indeholder kasserne blandt andet et kilo kartofler, fem æbler, fem bananer, 10 klementiner, tre peberfrugter, to bakker blommetomater á 500 gram, to agurker og en melon eller ananas.

Har du novet overblik over, hvilket beløb der er for i sådan en kasse?

– Det ved jeg faktisk ikke. Om ugen bruger vi vel 500 kroner på at handle ind til de her børn i frugt og grønt og brød og pålæg. De får morgenmad, formiddagsmads, frokost og eftermiddagsmad, så det er de måltider, vi skal handle ind til. Måske jeg overdriver, men jeg tænker, jeg vil kunne spare halvdelen (ved at få en frugt- og grøntkasse, red.). Frugt og grønt er dyrt, siger Julie Kofoed Hansen.

Fylder det meget på indkøbssedlen?

– Det gør det, og det er fordi, vi skal opretholde en varieret og sund kost. Kommunen har jo også en forventning om, at vi leverer det her mad til børnene, og det har forældrene også, så det fylder at købe frugt og grønt. Man bliver så god til at spotte tilbud, for man bruger meget af sin fritid på at handle ind.

– Jeg arbejder 48 timer, og så bruger jeg måske to timer om ugen på at handle. Så det vil hjælpe både på min fritid og budgettet at man fik leveret de her kasser.

 

Forslaget

Forslaget er foruden Iben Busch (K) indstillet af Sabine Nicoline Lyngberg (DF), Zille Thilde Vangsaa (BL) og Anne Jensen (S) og er budgetteret til 60.000 kroner, som skal finansieres inden for egen ramme.

Forslaget er på dagsordenen til kommunalbestyrelsesmødet torsdag den 15. december 2022.