Renoveringsarbejdet på Stevelen Bro er nu nået så langt, at biler igen kan køre på kystvejen mellem Gudhjem og Helligdommen.
Selv om broarbejdet over sprækkedalen ikke er helt overstået, har alle trafikanter siden i lørdags kunnet passere broen, der har været spærret for trafik siden 19. oktober 2020. Bilister har i denne periode været henledt til en omkørsel over Rø.
PL Entreprise har stået for arbejdet, og undervejs viste det sig, at betonskaderne i broens fundament var væsentlig værre end forventet.

De mange skilte og fundamenter, der blev brugt til den lange omkørsel ind i landet ad Røbrovej, ligger nu i en trailer på parkeringspladsen ved Stevelen Bro. Foto: Jens-Erik Larsen