Verner Landin mindet af seniorer

Verner Landin mindet af seniorer
Der måtte hentes ekstra borde og stole for at få plads til alle ved Faglige Seniorer Rønnes generalforsamling. Foto: John Mogensen
NOTITS | 19. FEB 2024 • 14:10
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
19. FEB 2024 • 14:10

At mindes afdøde medlemmer er et fast punkt, når Faglige Seniorer Rønne holder generalforsamling. Sådan var det også i år, hvor punktet havde ekstra vægt.

Af en pressemeddelelse fremgår det, at næstformand Gert Johansson efter et minuts stilhed for alle de medlemmer, der var gået bort i løbet af året, mindedes tidligere formand Verner Landin for hans store arbejde i Faglige Seniorer Rønne, der er en klub for fagbevægelsens seniormedlemmer.

Omkring 150 medlemmer deltog i generalforsamlingen, så der måtte hentes ekstra borde og stole for at få plads til alle.

Både årsberetningen og -regnskabet blev godkendt, og så var det tid til valg, hvor der blandt andet skulle vælges en ny formand. Generalforsamlingen valgte Gert Johansson.

Derudover består bestyrelsen nu af Erik Andersen, John Mogensen, Helge Andersen og Bent Kofoed. Else Marie Jørgensen, Inge Marie Dellgren og Rose Jensen er suppleanter. Festudvalget består af Britha Andersen og Vivi Ipsen.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT