Det er titlen på komiker Ruben Søltofts nyeste show, som han torsdag aften optrådte med i Musikhuzet i Rønne - og publikum var med fra første sekund i en udsolgt sal, oplyser spillestedet.
"Fra start til slut leverede han stand-up med høj energi, skarpe observationer og en fortællestil, der trak grinene frem i salen," skriver Musikhuzets Torben Severinsen.
Han tilføjer, at showet kredser om livets uundgåelige forandringer, de uforudsete udfordringer og de situationer, hvor man opdager, at ingen har advaret én.
"Søltoft skiftede ubesværet mellem hurtige punchlines, længere historier og skæve betragtninger om det at navigere i voksenlivet."