Chili con carne på køkkengulvet med Kennie

Denne uges madperson er ikke bare god til at lave mad og har drevet med den slags i årtier – han er faktisk sådan en multikunstner. Ud over maden er der alle mulige andre ting han fordriver tiden med – ganske succesfuldt faktisk. Det er både musik, Tv-produktioner og reklamefilm og ovenikøbet skrevet en bog om Grønland sammen med Aviskokken. Midt i det hele har han også lige haft tid til en familie med tre drenge, en sød kone og dyr.

Vi skal tale med min meget gode ven Kennie Ørsted, der i den grad har nået meget i sit liv allerede.

Selvom han har arbejdet i mange køkkener, ejet flere restauranter og sågar været med i Tv-programmet, Masterchef, så er hans første udbrud, da jeg ringer til ham: JEG HADER AT LAVE MAD!

Vi skal endnu engang tilbage i tiden med skovmandskjorter, langt hår og det første par Doc Martens-støvler (her i slutningen af mine fyrrere, er de kommet tilbage på mine fødder – du må selv finde ud af, hvad det kan handle om). Med hver vores guitar i hånden og et glas fyldt med billig sodavand blandet op med vodka, der kunne købes af de polske fiskere på Nexø havn for nærmest ingen penge, sidder to teenagere og venter på, at diskoteket, Møllebakken i Svaneke åbner.

Det var sådan, Kennie og jeg startede med at hænge ud da vi var 17 år. Vi er stadig venner og har virkelig oplevet mange ting sammen.

Den Pizza Crepe kiosk

Jeg tror at Kennies første ’madjob’ var på Svanen i Svaneke, hvor jeg var i lære.

Men hans job var ikke i køkkenet – det var i den lille tilbygning der var på gavlen. Den tilbygning vores tyske chef, Wolfgang døbte: Den Pizza Crepe kiosk. Måske hed den officielt noget andet, men det var hvad vi kaldte den. Her stod Kennie og lavede pizzaer, pandekager med fyld, grillkyllinger, hotdogs… – you name it – we’ve got it!

Da vi boede i København, fortsatte han med at arbejde i køkkener - alle mulige slags. Jeg havde ham sågar ansat, da jeg var blevet køkkenchef på en sommerrestaurant ude på Holmen – den var opkaldt efter Kurt Thorsen.

Det første eventyr med skidegod mad

Efter den sommer tog vi på vores første rigtige eventyr sammen.

Vi havde selvfølgelig været på mindre ture før – snowboardture og den slags. Men nu skulle det være. Vi havde hørt at der i Indien blev produceret motorcykler – engelske motorcykler fra 50’erne og de skulle være billige.

Vi ville på roadtrip – ingen af os havde motorcykelkørekort. Kennie havde ikke engang til bil, men det stoppede os ikke. I tre måneder kørte vi rundt og oplevede det smukke og farvestrålende land og efter en ordentlig omgang Delhi Belly, kunne vi også nyde den lokale mad – det var virkelig noget, der faldt i vores smag.

Kennie har altid været en der bare kaster sig ud i ting, og derfor var det simpelthen så sjovt at rejse sammen med ham. Jeg husker tydeligt, hvordan han fik arrangeret, at vi måtte være med til at bage naanbrød i den kæmpestore tandoor (en meget varm lerovn), da vi stoppede for at spise frokost en dag. Eller hvordan vi købte nyslagtede kyllinger på markedet og tilberedte dem på stranden sammen med vores nye venner fra hele verden…

Tiden gik og mens vi producerede færdigindspillede telefonsvarebeskeder for CBB og arbejdede på Madkastellet ved siden af, kom der lige nogle kærester snigende. Pudsigt nok hed de begge Sofie. En dag kom der også børn til …

Der var en del år, hvor vi kun lige kunne slippe afsted på snowboard et par dage af gangen, så eventyrene måtte vente. Kennie begyndte at producere video og lavede et ret succesfuldt firma sammen med to andre bornholmere. Det gik forrygende blandt andet med indhold til Harry-reklamerne.

I 2011 snakkede vi sammen og jeg fortalte Kennie om at vi ville flytte tilbage til Bornholm. Kennie var træt af jobbet på reklamebureauet og så gik det hverken værre eller bedre, end at han, Sofie og deres tre drenge også flyttede til øen i søen.

Marokansk pizzabagning. Foto: Sune Rasborg

Træt af hamsterhjulet

Som træt af reklamebranchen og værende en ’do’er’, kastede min ven og hans kæreste sig ud i at forpagte Restaurant Boderne.

Et helt enkelt koncept med sandwich til frokost og god og simpel mad om aftenen slog parret dørene op. Desværre var sommeren 2011 ikke en af dem, der viste sig fra sin bedste side. Den lidt stramme økonomi sammenholdt med ønsket om at være mere sammen med børnene, gjorde sit udslag, og de besluttede ikke at forlænge aftalen. Året efter var de på den igen – denne gang i Gudhjem Mølle.

Da sommeren gik på hæld, var ønsket om en helårsforretning så stort, at Kennie og Sofie besluttede at rykke til Rønne. Her fik min entreprenante ven hurtigt bygget en kaffebar på torvet – den ligger der endnu – bare med andre ejere. Da kaffebaren var solgt, rykkede de tilbage til København, og Kennie startede med at filme igen.

Men han var ikke helt færdig med at lege med mad. Under coronanedlukningen fik han bygget et lille selskabslokale sammen med sin søster. I begyndelsen lavede han selv mad til alle dem, der afholdt deres fester i det hyggelige lokale i Vanløse. I begyndelsen blev der sagt… Måske var det her, at han fandt ud af, at han HADER AT LAVE MAD?

Ældre børn, nye eventyr og musik

I takt med at alle vores børn blev ældre, har vi været på en del eventyr sammen.

Vi fandt nemlig ud af, at vi kunne producere tv med os selv i hovedrollerne som gastronomiske opdagelsesrejsende. Det blev til intet mindre end seks rejser til Grønland, hvor vi havde de mest fantastiske oplevelser.

Både med mad og andre rene eventyr. Vi har blandt andet fanget fjeldørreder med hænderne og røget dem over lyng, dykket efter søpindsvin, fisket og sågar været med på sæljagt. Der er blevet til tre programmer om Grønland, og nu venter et program om Marokko, hvor vi spiste lokal mad hos berberne i Atlasbjergene og var med i køkkenet på en restaurant i Sahara.

I sommer besøgte vi hele Skandinavien – faktisk spiste vi os igennem Norden… Jordbær på Falster, kaviar fra et opdræt i Kolding, krebs og elg i Sverige og naturligvis startede hele turen lige her på vores egen ø.

Alt imens Kennie har filmet, spist, rejst, bygget selskabslokaler og har haft kaffebar og restauranter, har han lavet musik. Det var ham, der holdt fast i guitaren fra dengang. To tredjedele af hans band er bosat her på Bornholm. Bandet hedder THE HOUSE, og de har lige udgivet deres fjerde album: Quiet Desperation.

Chilibunke- du tør ikke at spise dem. Foto: Sune Rasborg

Hvorfor hadet?

Kennie, hvorfor hader du at lave mad?

– Arjj det gør jeg heller ikke – eller ikke så meget. Jeg har tre kræsne drenge, så der er altid mindst en, der er utilfreds, når jeg laver mad derhjemme – og det er MIG, der har den tjans. Der er kun fire-fem retter, som alle nogenlunde kan lide. For at gøre det endnu sværere, så er min kæreste vegetar. Når man som udgangspunkt aldrig kan hamle op med noget, der kommer i en papirpose fra McDonald’s, så er det sgu lidt op ad bakke med tilfredsheden omkring madlavning herhjemme.

– Måske er det karma? Måske har jeg været en modbydelig hersker, der kun ville spise svanehjerter eller skildpaddeøjne i mit forrige liv? Så er det måske derfor, jeg skal straffes nu. (Kennie griner højt)

På trods af at du hader mad, så er du jo god til det. Du var jo også med i Masterchef – hvordan gik det til?

– Sofie og min ældste dreng, Zigurd, sad og så det sammen. Jeg kom lige gående forbi og kom med nogle kloge kommentarer om, hvad deltagerne skulle have gjort i stedet for det, de nu gjorde. Familien var hurtige og sagde, at jeg jo bare kunne melde mig til. Jeg prøvede at snige mig udenom, men Zigurd var hurtig til faktisk at melde mig til.

– Efter en måneds tid ringede de fra Masterchef og ville have mig med. Altså der var selvfølgelig prøver og alt muligt. Altså jeg elsker jo mad, derfor var jeg også oppe på den maskuline side af 0,1 tons…

– Nu er jeg desværre på den feminine side igen, så derfor sagde jeg ja til det. Der var 50 deltagere til at begynde med, og de fleste gik simpelthen så meget op i alt det der med mad – de havde alle det rigtige udstyr, en masse kogebøger – som de læste i, og de bedste knive. Jeg havde bare en brødkniv fra Victorinox – sådan en har jeg altid bare brugt. Men det endte med, at jeg blev nummer fire… Senere var jeg også med i juleudgaven – det blev også til en fjerdeplads.

Hvad er det bedste du nogensinde har spist?

– Det var på Restaurant Jordnær. Det var simpelthen så godt… har aldrig spist så meget kaviar. – måske 200 gram fik vi. Efterfølgende fik vi 18 retter… – det var så vildt. Men hov, nu når jeg tænker over det, så var det ikke det bedste. Kan du huske den lille restaurant med meget slidt interiør fra 80’erne, som vi fandt i Indien dengang?

Næ… Det kan jeg ikke

– Måske var det fordi, vi havde kørt på vores motorcykler hele dagen, men den mad husker jeg stadig som noget af det bedste. Det var små krukker med kylling i karrysauce…

Hvad var så det mest skuffende?

– Det klart den treretters menu, du og jeg fik på Hotel Ilulissat – det var slået flot op med grønlandske råvarer, gourmet og det hele. Jeg husker, at det var dyrt, og vi havde flottet os med god vin. Så fik vi bare den dårligste moskushakkebøf med udkogte posegrøntsager og slatne pommes frites. Jeg kan ikke engang huske de andre to retter… men vi var så sure.

Hvad er så det værste du har spist?

– Det må være dengang vores værtinde i Saqqaq tilbød os ’grønlandske ispinde’. Vi havde drukket øl og snaps dagen før, så vi var ret trætte og kunne måske godt have lyst til is. Så fik vi sådan nogle små frosne pølser, som vi straks bed af… Det smagte så dårligt, og vi blev så overraskede over, at det smagte så dårligt. Det var sæltarme fyldt med sælindmad…

Men hvad så med det mest positive overraskende?

– Det var de søpindsvin, du dykkede ned efter i Grønland. Det så jo ulækkert ud, når du åbnede de rå søpindsvin, og man skulle spise den der orange pulp. Men det var jo en intens smag, der mest mindede om østers, der i den grad var blevet boosted. En anden positiv ting, det var dagen efter, da vi lavede isbjørnekød over bål – Men det skal man nok ikke snakke for højt om.

Hvilke noget mad savner du mest fra din fødeø?

– Jeg savner ofte Hallegård. – altså fra den gang hvor Jørgen huserede. Lige i starten hvor der blev røget pølser i det der skur, der endte med at brænde ned. Man kunne jo få alt muligt, som ellers kun var noget der fandtes i Italien og sådan noget. Jeg savner ølpølserne!

Jeg ved at du elsker pizza, men hvad kommer på andenpladsen?

– Det var noget, som jeg første gang fik da vi var teenagere hjemme hos dig. Det var meget eksotisk – min egen mor ville aldrig have lavet det til mig. Det var Chili con carne. Det bedste var når vi kom hjem fra byen, varmede det op og sad på gulvet i køkkenet…. – skal vi ikke snart gøre det igen?

Den chili vi spiste dengang, var egentlig nok bare kødsovs med bønner og chili i. Her kommer en lidt mere voksen opskrift.

Chili con carne. Foto: Sune Rasborg

Voksenchili con carne til mange

Oksekød, i tern: 500 gram
Rødløg, hakket: To
Hvidløg, finthakket: Fire fed
Røde kidneybønner, Drænet: 400 gram. Brug gerne bælgfrugter fra Bornholm stedet
Sorte bønner, Drænet: 400 gram. Brug gerne bælgfrugter fra Bornholm stedet
Rød chili, finthakket: En
Tomatpuré: To spiseskeer
Flåede tomater: 400 gram
Spidskommen: En teske
Røget paprika: En teske
Tørret oregano: En teske
Frisk timian: Et par kviste
Frisk rosmarin Et par kviste
Oksebouillon: 500 mililiter
Frisk koriander: Hakket, en håndfuld
Lime: I både til servering
Salt: Efter smag
Peber: Efter smag
Olivenolie: Til stegning

Opvarm olivenolie i en stor gryde ved knaldhøj varme. Tilsæt oksekødstern og brun dem godt på alle sider, tag dem ud og sæt til side. I samme gryde, tilsæt mere olie om nødvendigt og sauter løg, hvidløg og halvdelen af den hakkede chili indtil de er bløde. Tilsæt halvdelen af de drænede bønner og steg i et par minutter med løgblandingen. Indfør tomatpuré, spidskommen, røget paprika og tørret oregano, rør godt. Tilføj de flåede tomater, beef bouillon samt frisk timian og rosmarin, bring til simring. Tilføj de resterende bønner og de brunede oksekødstern til gryden. Lad retten simre under låg i mindst en time eller indtil kødet er mørt, rør af og til. Smag til med salt og peber, juster krydderierne efter smag.

Lige før servering, tilsæt frisk koriander. Serveres varm med limebåde og drys med frisk chili.