– Fototurene er noget, jeg har valgt at arrangere, fordi folk helst vil mødes udenfor i øjeblikket. Egentlig vil jeg hellere lave workshops, hvor vi bygger kameraerne selv og går ud og fotograferer. Så fremkalder deltagerne deres billeder hjemme hos mig. Det er en udvidet version af mine fototure, hvor man kommer hele processen igennem og fornemmer, hvad det egentlig er, der sker, når man tager et fotografi. Det finder man ud af, når man bygger et kamera, at det egentlig er en meget enkelt proces. Det er også derfor, jeg selv er begyndt på det.
– På fototurene bruger deltagerne mine kameraer, og vi fotograferer i naturen omkring Svaneke. Der kan kun ligge ét ark lysfølsomt materiale ad gangen i de kameraer, så jeg har et lille, mobilt mørkekammer med ude, som er en sort stofpose, hvor jeg kan stikke hænderne igennem to strømper, jeg har syet på, og så kan jeg skifte fotopapir løbende. Så tager jeg kameraerne med hjem og fremkalder folks billeder.
Hvor stammer din interesse for fotografi fra?
– Den stammer i første omgang fra, at min far har været reklame- og modefotograf i mange år, og jeg har selv været grafisk designer tidligere. I løbet af de seneste fem-syv år har jeg fået nok af de endeløse mængder af digitale billeder, man tager, hvor man ikke tænker over, hvad man fotograferer, og der lige pludselig ligger 5.000 billeder på ens telefon. Det har givet mig lyst til at blive lidt mere ved det enkelte motiv og dvæle mere ved detaljerne. Jeg begyndte også at vandre for de fem-syv år siden, og så ville jeg ikke have noget kamera med. Jeg ville være mere til stede og komme lidt ned i tempo. Så tog jeg først mit engangskamera med, og det var brugt på ingen tid. Så stødte jeg på det her pinhole-fotografi på et museum, som lavede nogle workshops, hvor de byggede de her kameraer med børnene. Jeg tænkte, at det ville jeg tage med på min næste vandretur, og siden da er jeg blevet helt vild med det og tager næsten kun billeder med den slags kameraer.
Hvad har trukket dig til Svaneke?