Trille fra Svaneke pendler for at få sin akademiske uddannelse

Trille Skjelborg er vokset op i Jylland og på Læsø, men flyttede til Bornholm for at læse til sygeplejerske – en uddannelse hun færdiggjorde i 2019. For et år siden begyndte hun at læse igen – denne gang en akademisk overbygning, hvor hun lærer at yde pleje på et mere avanceret niveau. Som alenemor er det dog ikke helt nemt at uddanne sig. Det kræver nemlig mange rejser, som koster tid og penge.

Du læser til eksamen lige nu?

– Ja, jeg skal op den 22. og 23. juni. Det er en teoretisk eksamen, som afslutter det første af to års uddannelse. Og så skal jeg op til en fysisk prøve den 29. juni i Århus.

Hvad er det for en uddannelse, du tager?

– Jeg tager uddannelsen APN. På engelsk Advanced Practice Nursing, på dansk avanceret klinisk sygepleje. Det er en akademisk efteruddannelse, som sygeplejersker kan tage. Den har eksisteret i mange år i USA og i Norge. Det er en uddannelse, der er bindeleddet mellem den grundlæggende sygeplejerskeuddannelse og hele det filosofiske omsorgsaspekt.

Er det en hård uddannelse?

– Ja, det synes jeg. Det er en fuldtidsuddannelse, men jeg arbejder på hospitalet samtidig for at få råd til at rejse frem og tilbage. Men jeg føler, at jeg knokler i en højere sag tjeneste. Jeg kæmper for at tilegne mig noget akademisk viden, som jo på sigt kommer Bornholms Hospital til gavn.

– Som det er nu, er det ikke muligt at tage en akademisk uddannelse på Bornholm, så derfor er man nødt til at pendle. Uddannelser er centreret om de store byer, og derfor flytter mange. Og så bliver de jo der. Det betyder, at al akademisk viden bliver koncentreret i de store byer, men hvorfor skulle vi ikke ligge i front på akademisk viden, bare fordi vi ligger ude midt i Østersøen?

Du tog en anden uddannelse, inden du blev sygeplejerske?

– Ja, jeg har en uddannelse fra Danmarks Designskole i København. Min mor var sygeplejerske, og min far var dyrlæge, ogg hjemme hos os har snakken ofte gået om, hvor dårligt lønnede sygeplejersker er i forhold til min far, der var dyrlæge. Så jeg skulle i hvert fald ikke den vej og valgte en kreativ uddannelse i stedet for.

Og så overgav du dig alligevel?

– Tja, mit første faste job var på Rigshospitalet som klinisk fotograf. Og jeg kunne godt se, at det var svært at få arbejde nok som fotograf, og når jeg nu var så tæt på faget, så lå det nok lige til højrebenet, at jeg kunne uddanne mig til sygeplejerske.

Hvorfor på Bornholm?

– Min mor læste til sygeplejerske sammen med en sygeplejerske fra Bornholm. Mine forældre havde lyst til at flytte hertil i 70'erne, men de syntes, det var for langt, og derfor endte de på Læsø. Men som ung kom jeg meget på Bornholm og har arbejdet på Christiansø en periode. Så det passede fint at flytte til Bornholm. Jeg var enlig mor til min søn, der dengang var tre år gammel, så jeg lejede et hus i Svaneke, og så startede jeg uddannelsen som sygeplejerske.

Kan du bruge noget fra din første uddannelse i dit arbejde som sygeplejerske?

– Ja, jeg synes, at sygepleje af en patient godt kan være det samme som at styre en lang designproces. Om hvordan man skal gribe fat i alle mulige elementer, og få det puttet ind i et projekt. Og den erfaring jeg har fra designuddannelsen, bruger jeg i den uddannelse, jeg tager nu. Jeg samler en masse ender for at få det til at gå op.

Hvorfor ville du læse videre?

– Fordi jeg har savnet noget i sygeplejen. Jeg har savnet et helhedsmæssigt perspektiv på patienten. At få omsorgen løftet op på et højere filosofisk plan. Så sygeplejen ikke bare bliver omtalt som varme hænder. Det er så meget mere end det. Det handler for eksempel om at turde stå i relation til et menneske, der er i sorg. Som er i afmagt og angst. Og det mod det kræver, er også noget sygeplejerskerne kan, som man ikke snakker så meget om. Det skal vi sætte fokus på.

Den nye uddannelse er mere akademisk. Hvad er det præcis, du bliver bedre til?

– Vi bliver for eksempel trænet i at kunne se tegn på sygdomme. Vi lærer rigtig meget om medicin og lærer at vurdere, om noget medicin er overflødigt. Vi har et travlt sundhedsvæsen, og somme tider bliver der måske misset noget. Som APN’er lærer vi også at lave en helhedsvurdering af multisyge patienter med henblik på at iværksætte pleje på et mere avanceret niveau.

– De sygdomme, vi har i dag, er så komplekse. Man fejler ikke bare én ting, men mange ting. Og der er en kæmpe udfordring i at koordinere, når patienten skal passe tre eller fire forskellige kroniske sygdomme. Så kan der mangle nogen til at samle trådene og gøre tingene mere forståeligt for patienten. Det bliver vi også uddannet til.

Har det ændret dit arbejde, at du er begyndt at læse igen?

– Ja, helt klart. Sygeplejefaget er et fag i udvikling, og jeg er blevet så meget gladere for at være sygeplejerske efter jeg begyndte på denne uddannelse. Når jeg dykker ned i tingene, udfolder der sig en helt ny verden.

Så du tænker at uddannelse kan være med til at fastholde flere i faget?

– Ja bestemt. Faget er spændende. Men det bliver endnu mere spændende, når man putter en akademisk overbygning på. For mig er faget blevet meget større og meget mere væsentligt. Det handler om menneske-kendskab, og al min livserfaring kan jeg bruge.

Trille Skjelborg

Trille er 50 år gammel

Hun bor i Svaneke med sin søn Valdemar

I den sparsomme fritid, hun har, renoverer hun et gammelt hus