– Bridge og bordtennis minder faktisk utrolig meget om hinanden. I bordtennis bruger du hele kroppen, men samtidig bruger du hjernen ligesom i bridge eller skak, for du prøver at finde din modstanders svagheder, og du tænker hele tiden over, hvad dit næste træk skal være.
Hvor mange timer bruger du på at arrangere Margeritten Cup, og hvad går tiden med?
– Det tør jeg slet ikke at tænke på. Men på et enkelt stævne bruger vel vel 35-40 timer, en hel arbejdsuge. Nu har jeg lige lavet indbydelser. Så kommer der en lidt stille periode, men så skal vi i gang med at lave pulje og seedninger.
– Jeg skal også en tur op til Margeritten i Allinge, vores ene sponsor, for at hente gavekort til nummer 1 og 2 i slutspillet. Men det kan også godt tage en god tid at få hentet de gavekort, for det er hyggeligt, og vi skal altid lige have en kop kaffe. Det er det samme med Sørens Storkøkken, der sponsorerer vores lodtrækningspræmier: Snaps og Christiansøpigens Sild, alt muligt.