Skuespiller har fundet ro på Bornholm: Jeg havde en fornemmelse af, at det ville være godt for mig

Skuespiller har fundet ro på Bornholm: Jeg havde en fornemmelse af, at det ville være godt for mig
Ken Vedsegaard lader op ved at læse lyrik og luge grøntsager i Olsker. På fredag fylder han 50. Foto: Jacob Jepsen
DELUXE | ABONNENT | 9. OKT 2022 • 10:30
DELUXE | ABONNENT
9. OKT 2022 • 10:30

Ken Vedsegaard slog igennem i rollen som Erik Nielsen i Krøniken. Nu lader han op ved at læse lyrik og luge grøntsager i Olsker. På fredag fylder han 50.

 

Han ser slidt ud – på den gode måde, siger fotografen.

Fotografen er, i kraft af sit fag, vant til at objektivisere folk i både bogstavelig og overført forstand. Og Ken Vedsegaard er, i kraft af sig fag, vant til at blive objektiviseret, nærmest til overflod og forfra og bagfra, for han har tilbragt næsten 40 år af sit liv på scenen, enten stående foran et kræsent publikum eller foran et nærgående kamera.

Mange forbinder den snart 50-årige skuespiller med rollen som Erik Nielsen, den fortabte søn i tv-serien Krøniken. Krøniken blev da også hans folkelige gennembrud i midten af nullerne, men Vedsegaard har været i vælten siden han var 12, da han landede en rolle i tv-serien Guldregn.

Men faktisk også før det.

– Jeg startede som vært i børneradioen, da jeg var 11. Det gik vældig godt, indtil jeg fik Dan Turell i studiet. Han kørte mig ud på et sidespor, husker Ken Vedsegaard.

Det seneste år har han haft længere ophold på Bornholm, som han opsøger, når han har brug for at finde ro. Indtil da kendte han øen fra talrige sommerferier, da børnene var små. Familien tæller i dag en søn på næsten 20, en datter på 26 og endnu en datter på otte samt et barnebarn på to år. Og den populære skuespiller har fundet det, han søgte.

Jeg er et genforeningsforsøg

Ken Vedsegaard har tidligere fortalt om det rå miljø på Vesterbro i slut 80'erne og start 90'erne, som dannede rammen om hans opvækst. Men som han folder barndomshistorien helt ud, siddende ved kagebordet på Pension Sandbogaard i Sandvig, løftes man over i et univers fyldt med magi og farverige karakterer. Faren, Knud Vedsegaard, var værtshusejer og havde også en overgang en pornoforretning i Pisserenden.

'En rigtig københavnerrøver', siger Ken Vedsegaard, der betegner sig selv som et genforeningsforsøg.

– Min fars forretning lå i kælderen, og en dag så han et par fortryllende dameben komme forbi. Og så skulle han lige op at kigge, og så viste det sig, at det var min mor. Og så blev de lige genforenet for en stund – i hvert fald længe nok til at lave mig – og så var han videre, siger Ken Vedsegaard.

Minderne fra de arketypiske københavnermiljøer fra dengang, hvor det stadig var tilladt at ryge inden døre, er mildest talt fascinerende.

Det samme kan man roligt sige om persongalleriet på farens værtshus i Chr X Gade.

– Der kom alle de der typer, Jazz-Kaj, de gamle smuglere, hele Rapport-redaktionen med Kurt Thyboe i spidsen, Spies og hans slæng ... alle, der havde mønt og var glade for en fest, de kom der, siger Ken Vedsegaard.

Blandt stamkunderne var også store skuespillere som Otto Brandenburg og Ole Ernst og opkommende kunstnere som Kurt Trampedach og Jens Birkemose, der byttede deres tegninger for en bajer.

Mange forbinder den snart 50-årige skuespiller med rollen som Erik Nielsen, den fortabte søn i tv-serien Krøniken. Foto: Jacob Jepsen

 

Farverige weekender på Hinkestenen

Eftersom forældrene jo var skilt, da han kom til verden, tilbragte Ken Vedsegaard de første år i trygge rammer hos sin mor, der var lægesekretær. Men da han blev stor nok, besøgte han ofte sin far eller sin farmor, som drev et pensionat for det bedre borgerskab på Frederiksberg.

Mens hjemmet i Skovlunde var præget af ro og stabilitet, var livet i Indre By befolket med selvbevidste kunstnere, spillere, vidtløftige forretningsfolk og letlevende damer, der hang ud på farens værtshus. Når tiden tillod det gik turen til boksestævner og seksdagesløb i Forum, hvor Ken Vedsegaard prøvede at følge cykelrytternes bevægelser rundt i ringen gennem en tæt tåge af tobaksrøg eller til travbanen i Charlottenlund, sammen med farens venner, der alle var storspillere.

Weekendbesøgene hos far foregik dog oftest indenfor, mellem værtshuset Hinkestenens vægge. Og det var, som man siger, en anden tid.

– Der var ingen, der løftede et øjenbryn over, at jeg sad der som barn. Det havde nok været noget andet i dag og måske også fair nok. Men hvis jeg skulle se min far, så var det der, det foregik, siger Ken Vedsegaard.

Hemmeligheder på farmors pensionat

Ligeså fascinerende for en dreng var det at følge med i livets gang på farmorens pensionat.

– Der boede nogle vilde, spændende typer. Og min farmor var en meget flamboyant dame, som jeg holdt meget af. Hun var stukket af fra landet, fordi hun ikke gad at være landmandskone, og så blev hun sygeplejerske hos min farfar, der havde en del pensionater i København. Det var sådan en slags luksusplejehjem, hvor de rige og adelige parkerede deres gamle, fordi der var kokkepiger og stuepiger og privat sygeplejerske og læge.

Med tiden kom der flere almindelige gæster på farmorens pensionat. Men de var langt fra ordinære.

– På et tidspunkt boede der en meget charmerende amerikaner, Jerry, på pensionatet, som viste sig at være spion. Længere henne ad gangen boede der et medlem af Blekingegadebanden, husker Ken Vedsegaard.

Nogle af beboerne var nærmest livslange beboere.

– Der var en mand, der boede der i 30 år og døde der. Den Gamle, kaldte vi ham. Han fik som den eneste lov til at drikke morgenkaffe med min farmor og Fru Lübke, som var en meget fin velhavende dame.

Ken Vedsegaard sugede indtrykkene til sig, både i byen og på det gamle pensionat.

– Jeg har altid været meget observerende og nysgerrig. Det var nogle usædvanlige mennesker at være i selskab med, det var spændende.

Ken Vedsegaard betegner selv sine barndoms- og ungdomsår som filmiske. Da han så en annonce, hvor man søgte en ung skuespiller til en tv-serie, der hed Guldregn, hakkede han til og fik rollen mellem flere tusind ansøgere. Det var året efter, at han var blevet ansat som vært i DRs Børneradio, også på eget initiativ. Her oplevede Ken Vedsegaard for første gang, at han befandt sig vældig godt i rollen som vært.

– På det tidspunkt var jeg allerede bidt af film og teater. Min mor tog mig med i teatret, fra jeg var helt lille, og jeg haft mange stærke teateroplevelser, som gjorde indtryk. Så det var følelsen af, at der var en verden der, der gav nogle muligheder.

Usikkerheden påvirker privatlivet

Uddannelsen til skuespiller foregik på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater, og i årene der fulgte – og faktisk helt frem til i dag – har Ken Vedsegaard spillet en perlerække af roller, både på film og teater.

Når han ser tilbage på sin snart 40 år lange karriere som skuespiller er det med en voksen mands øjne.

– I skuespillerfaget og i underholdningsbranchen bliver man opdraget til, at der skal leveres. Og jeg kan godt lide at præstere. Også gerne intenst. Men der er også en bagside, for jeg er også meget selvkritisk, siger Ken Vedsegaard, der har haft roller i Rejseholdet, Taxa, Forbrydelsen og andre populære tv-serier, der naglede seerne til skærmen i flow-tv's storhedstid.

Livet som skuespiller har en pris. For Ken Vedsegaard, der ikke er en del af et fast ensemble på Det Kgl Teater, kan det være svært at planlægge langt ud i fremtiden. Det har påvirket andre end ham selv gennem årene, specielt da han havde små børn.

– I den private sfære har jeg prøvet at have partnere, der ikke havde nervesystem til, at man ikke vidste hvornår og hvor mange penge, der kom næste gang. Jeg har som regel ingen problemer med den usikkerhed, men det er jo, fordi det er det eneste, jeg kender, siger han og fastholder det direkte blik.

Naturen er god på en tyndhudet dag

Skuespillere med en vis succes betaler ifølge Vedsegaard også en anden pris, som ingen advarer imod.

– Som ung ved man ikke, hvordan det er at miste sin anonymitet. Når man står der som 11-årig med stjerner i øjnene og gerne vil lave film og teater. Og det er jo i virkeligheden den største pris, siger Ken Vedsegaard, der efterhånden har lært at leve med opmærksomheden.

På en tyndhudet dag er naturen et godt sted at være. Ikke mindst derfor opsøger han freden på Bornholm, hvor der ikke er særlig mange, der vender sig om efter nogen. Det giver frihed og plads til fordybelse.

– Jeg har længe haft lyst til at være på landet lidt længere end en uge ad gangen. Jeg havde en fornemmelse af, at det ville være godt for mig. Roen.

Det har vist sig at holde stik. Ken Vedsegaard nyder at gøre, lige hvad der passer ham.

– Når jeg er på Bornholm, læser jeg skørt meget. Jeg sluger bøger, nogle gang en om dagen, og det kan være om alt fra atomfysik og filosofi til en kulørt knaldroman. Og så holder jeg meget af at vandre. Jeg kan stadig tude over, hvor smukt her er.

Går til grøntsagsdyrkning

Skuespilleren med det smuktslidte ansigt og de kornblå øjne nærmer sig de 50 og føler, at han både er blevet mere alsidig og mere modig med alderen.

– Jeg er i hvert fald blevet lidt mere fandenivoldsk og kaster mig gerne ud i noget, der er spændende, også selvom jeg risikerer at ligne en idiot.

I øjeblikket forstyrres roen af optagelser til Den Grænseløse, som i denne uge sender Ken Vedsegaard på optagelser i Letland. Han må ikke fortælle om sin rolle i den kommende Afdeling Q-film, men indrømmer at han også deltog i optagelser til filmen i Gudhjem for tre uger siden.

På det seneste har Ken Vedsegaard desuden kastet sig ud i en ny aktivitet, som han er overraskende vild med.

– Jeg hjælper en gang imellem Jens Ovesen, som dyrker økologiske grøntsager oppe på Marken i Olsker. Vi kalder det at gå til grøntsagsdyrkning. Det giver meget mening, og det er dejligt konkret. Når du har luget en række, har du luget en række. Og du kan se, der er stor forskel fra før, du har luget, til efter, du har luget. Det er helt utrolig tilfredsstillende.

Ken Vedsegaard har nu været på Bornholm i så lange stræk ad gangen, at han er begyndt at få invitationer fra lokale foreninger og erhvervsdrivende, som gerne vil have ham ind over som lyrikoplæser eller debattør. Senest i Kulturugen, hvor han deltog i en debataften i Folkemødehuset i Allinge. Han er åben for det meste og vil gerne dele ud af sine erfaringer, både i det lokale foreningsliv og i forhold til at arbejde med unge.

– Jeg vil rigtig gerne committe mig til kulturlivet på Bornholm i det omfang, det er muligt, siger han.

Ken Vedsegaard fylder 50 den 14. oktober.