Ny organist er musiker af hjertet

Ny organist er musiker af hjertet
Jesper Werner Mejlvang er ny organist i Nylars og Vestermarie Kirker. Privatfoto
NOTITS | 7. NOV 2024 • 09:31
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
7. NOV 2024 • 09:31

Nylars og Vestermarie Kirker har ansat en ny organist. Det er Jesper Werner Mejlvang, som tiltrådte posten den 1. november.


Sognepræst Laura Cæcilie Engell Jessen fortæller, at begge menighedsråd glæder sig over, at Jesper Werner Mejlvang har sagt ja til opgaven og ser frem til hans orgelspil ved gudstjenester og kirkelige handlinger.

Jesper Werner Mejlvang beskriver sig selv som musiker og komponist af hjertet. Han er gift med Pernille Werner, og sammen har de duoen Maybe Different. Han har tidligere været organist i Nexø Kirke.

Posten som organist blev ledig, da Tove Rønne med udgangen af oktober gik på pension efter over 50 år som organist ved Nylars Kirke – og de sidste år også Vestermarie Kirke.

Der er mulighed for at byde Jesper Werner Mejlvang officielt velkommen ved gudstjenesterne 1. søndag i advent.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT