– Det er faktisk lidt svært at svare på, for jeg har været frem og tilbage mange gange, så jeg ved egentlig ikke lige, hvornår det præcis var.
Det siger måske også lidt om, at du har prøvet lidt af hvert. Hvordan kan det være, at du har prøvet så meget forskelligt i dit arbejdsliv?
– Jeg har nok altid godt kunne lide at være der, hvor der sker noget. Hvis man tager det med at sejle, så er der ikke to dage, der er ens, og jeg har også haft en del år i sikkerhedsbranchen, som hele tiden ændrer sig. Jeg har blandt andet siddet på kontrolcentral for Nokas værdihåndtering, hvor jeg havde ansvaret for alt, der omhandlede sikkerhed for centre og værdikøretøjer der. Jeg tror i det hele taget, jeg godt kan lide at være der, hvor der er lidt travlt og mange bolde i luften.
Hvordan kan det så være, at du søgte stillingen som havnefoged?
– Siden jeg var barn, har jeg haft med både at gøre, så det ligger mig meget naturligt at gebærde mig på en havn. Jeg har også boet på en sejlbåd i seks år i Hundige Havn, inden jeg mødte min kone. Så det gav næsten sig selv, at jeg skulle søge stillingen. Da min kone så stillingen, var hendes første: "Den her er perfekt til dig".