– Det fungerer fint for mig. Jeg kan sagtens tage pænt tøj på den ene dag og så tage tømrerbukserne på den næste. Meningen er, at jeg kører deltid frem til nytår for at få afviklet de kunder, vi har, og at jeg derefter er i ejendomshandelen på fuld tid.
Er du allerede i gang med at sælge huse?
– Jeg kører med Steffen og Martin ud på deres opgaver og bliver sat ind i tingene. Det nye for mig er at komme ind i systemerne og arbejdsgangene. Der er ikke noget nyt i det for mig at sætte en pris på et hus. Jeg kan jo godt se, hvis taget er færdigt, og at prisen derfor skal være lidt lavere. Der har jeg et forspring på grund af min baggrund som taksator og håndværker.
Springer du gerne ud i nye udfordringer?
– Ja, ikke forstået sådan, at jeg skifter arbejde tit og tæt.
– Jeg glæder mig meget til denne udfordring. Den næste udfordring bliver at tage mægleruddannelsen. Men det bliver også en udfordring, hvis jeg for eksempel skal sælge en ejendom, som har været til salg hos en anden mægler uden at blive solgt. Jo, jeg springer gerne ud i udfordringer.
Hvad laver du i din fritid?
– Om vinteren er jagt den store lidenskab, og om sommeren er det at komme ud at sejle og at køre lidt motorcykel. Vi tager gerne en tur i båden, hele familien, og vores yndlingsdestination er Christiansø. Så besøger vi Charlotte og Stig på kroen og spiser noget god mad, og vi bader lidt, og så tager vi hjem igen.