Morten har startet sin egen kirke: 'Vi skal tage os af folk med knuste hjerter'

Levende Kirke Bornholm er flyttet ind i et tidligere revisionskontor i Østergade i Rønne. Morten Dahl leder kirken, som har eksisteret i fem år.

Hvordan opstod Levende Kirke Bornholm?

– Jeg er ikke vokset op i noget kristent hjem, men jeg begyndte at gå til børnearbejde i Pinsekirken, blev medlem som 16-årig og har været der hele livet. Jeg mødte min kone, som er vokset op i Pinsekirken i Tejn. I alle årene har vi haft et hjem, hvor folk kom og søgte råd og vejledning ved køkkenbordet. For ni år siden var vi i Skotland på ferie, og der var en præst, som samtalede med en anden online, og han sagde til os, at vi skulle starte en ny kirke, hvor vi bor. Vi har aldrig set manden før, men han er leder af pinsemenighederne i Swaziland og en profet. Det lød bindegalt, for vi var allerede med i en kirke, men de næste fire år oplever vi flere gange, at der var mennesker, der sagde til os, at vi selv skulle starte noget. Jeg var med i ledelsen i Pinsekirken, så jeg sagde til præsten og de andre, at vi følte, at Gud kaldte os til det her. Særligt det, at vi skal tage os af folk med knuste hjerter, der har det svært, og de psykisk sårbare. Det er det, vi har lavet i de seneste fem år. Det meste består i, at jeg lytter til folk, der har brug for at tale om det svære. Det er vores store kald. Første gang var vi seks mennesker hjemme i vores stue, og i dag samler vi mellem 20 og 50. Vi har været meget glade for at være i Pinsekirken, så det var svært. Vi har velsignet hinanden og gået videre.

Der er seks andre menigheder lige i nærheden. Hvorfor er der brug for en syvende?

– Hvorfor er der mange frisører? Vi er forskellige som mennesker, og nogle trives med gudstjenester, der er stille og rolige, mens andre trives med, at der er lidt mere liv. Vi har mere moderne musik og et mere moderne udtryk.

Hvorfor tror du, der er et så mangfoldigt kirkeliv på Bornholm?

– Jeg tror, at folk er mere religiøse i et øsamfund, fordi man har vandet rundt om, og man har været afhængig af det. Selv om vi har benene på jorden, søger vi noget højere. Det er akkurat det samme på Færøerne. Her på Bornholm går op imod 10 procent i kirke hver eneste uge, har man målt sig frem til. I 1800-tallet samlede Peter Chr. Trandberg næsten 5.000 mennesker i Ekkodalen i 1800-tallet, og bagefter byggede man missionshuse i hver en by. Nu er det en anden tid, hvor man mere samler menighederne i Rønne, og vi har faktisk 18-19 menigheder i den her by, plus at vi har en masse husfællesskaber rundt om på øen. Der er mange små husmenigheder, har vi opdaget.

Hvorfor er det fordelt mellem så mange kirker?

– Jeg tror, det er udtrykket, og det er også den måde, man udlægger Bibelen på; om man tror på hele Guds ord, eller om man er en menighed, som for eksempel accepterer at vie homoseksuelle. Vi er en skrifttro menighed, som tror på det, der står, og på, at det er det, vi skal rette os efter.

Hvordan har det været for dig at træde frem i forreste række?

– Det har jeg prøvet før, men nu er det som menighedsleder, som vi kalder det i Equip Nations. Når folk udefra spørger, er vi pastorer. Det er ikke titlerne, der betyder så meget, det er mere det, at vi brænder for at hjælpe mennesker. Vi har et åndeligt bagland. Det var også det, der gjorde, at vi turde starte menigheden. Vi er med i noget, der hedder Equip Nations, der er et åndeligt fællesskab af menigheder, hvor modermenigheden er Næstved Bykirke. Der har vi god hjælp og støtte fra præsten og en mentor, som kommer cirka en gang om måneden, og så gennemgår vi stort og småt. Det er lige som, at Pinsekirken er med i det, der hedder Mosaik, og Baptistkirken er med i Det Danske Baptistsamfund.

Hvad giver det jer af muligheder, at I har fået egne lokaler?

– Lige nu har vi kæmpe opmærksomhed, fordi vi er flyttet ned i centrum. Besøgene på vores hjemmeside er tredoblet, fordi folk er nysgerrige. Vi forventer, at vi kan hjælpe mennesker og give dem håb og tro. Mange psykisk sårbare savner Blæksprutten, og vi vil have et rum, hvor man kan komme ind og få en snak om alt mellem himmel og jord. Det begynder vi med efter jul. Det hedder Café Hjerterum, og det har vi også i Aakirkeby. Der kommer mennesker og får de en snak med nogle, der lytter. Når vi har fået tillid til hinanden, begynder de at spørge, hvad det er, vi tror på, og så er det nemmere at få dem med til vores arrangementer, og de fleste hænger ved. Vi har et positivt og skønt fællesskab.

Hvis der er tid tilovers, hvad går den så med?

– Kirke er hele vores fritid, for at være kirkeleder er 24-7. Jeg har mange samtaler i løbet af ugen, og jeg er også online med nogle. At være sjælesørger består mest af at lytte, og så prøver jeg at opmuntre dem og give dem et håb og en tro på, at de kommer igennem det. Vi tager nogle halvlege indimellem. Vi har et sommerhus tæt på Næstved, som vi har moderniseret, og så tager vi derover, når vi skal væk.

Morten Dahl

61 år

Gift med Vera, som er sygeplejerske. De har to døtre, som bor i hovedstaden, og to børnebørn

Bor i Rønne