– Det har egentlig ikke påvirket det fysiske, men det gør, at jeg er mere mentalt med i en situation. Jeg kan være i nuet. Jeg kan trække vejret. Jeg kan lukke øjnene. Jeg kan slappe af. Så det har jo hjulpet helt vildt at få de der piller. Som jeg stadigvæk tager.
Hvad laver du, når du ikke er til undervisning?
– Jeg har mit deltidsjob, hvor jeg møder ind og fodrer heste, muger ud, lukker hestene ud og laver det, der skal laves. Så har jeg malet stald, og nu skal jeg i gang med at male udenfor.
– Det er et job på en gård i Nexø. Det er en lang tur.
Hvordan får du det til at hænge sammen med at være enlig mor, arbejde med heste og også skulle gå skole?
– Når jeg har enkeltfag, har jeg ikke så mange timer, som man ellers har, og fordi jeg er alenemor, mener jeg, at jeg har det, der hedder 20 timer pr. 14. dag.
– Det gør så, at jeg ikke har så meget fremmøde, men der har jeg også taget nogle af fagene online. Så får du en opgave, du skal aflevere til en vis dato, og så skal man selv finde ud af, hvornår man sidder og laver den.
– Når jeg ikke har så mange faste mødetider på skolen, så kan jeg godt arrangere, at de her dage har jeg eksempelvis formiddagen fri, og så kan jeg godt køre ud og arbejde.