Det er med stor tristhed, at jeg har fået meddelelsen om, at Verner Landin er død.
Verner var en person, jeg altid kunne stole på, og jeg vidste altid, hvad hans hjerte bankede for. Han var socialdemokrat altid.
Hvis der var problemer, så sagde Verner altid: "Lad os drikke en kop kaffe sammen, så finder vi nok en løsning".
Jeg var aldrig i tvivl om Verners opbakning, og den har været en uvurderlig støtte for mig i mine mange år som formand for partiet her på Bornholm.