Mindeord fra museumsdirektøren: Vi skylder alle Henrik Vensild en tak

Henrik glædede sig over både udgravningerne ved Sorte Muld, fremdriften for at sikre gode forhold på det nye Bornholms Museum i Rø og ikke mindst, at Hjorths Fabrik fortsat var i god gænge.

Det er med stor sorg, at vi modtog beskeden om, at museets tidligere leder Henrik Vensild er gået bort.

Henrik kom til museet i 1972, og det næste kvarte århundrede var han leder for museet. Det var en periode, hvor museets arbejde blev professionaliseret med arkæologer, skoleformidler og historikere.

For Henrik Vensild var historien meget mere end store begivenheder og personer, og han udvidede museet med både Melstedgård i 1982 og Hjorths Fabrik i 1984, hvor hverdagshistorien og respekten for håndens arbejde kunne formidles og sikres. Den levende formidling på markerne og i værkstederne supplerede montrer og tekster på det gamle museum, og Henrik gik forrest, siddende ved rattet på traktoren og med skovlen i hånden på en arkæologisk udgravning.

Indtil for nyligt svingede Henrik ofte sin bil ind på parkeringspladsen foran museet i Sct. Mortensgade. Hans engagement var intakt, og utrættelig spurgte han ind til arbejdet, og som den samler han var, havde han ofte "en helt uundværlig" genstand med til samlingen, som han havde støvet op ude på øen.

Jeg besøgte ham senest for få uger siden, hvor vi på trods af hans skrantende helbred løb alle afdelingerne igennem. Og Henrik glædede sig over både udgravningerne ved Sorte Muld, fremdriften for at sikre gode forhold på det nye Bornholms Museum i Rø og ikke mindst, at Hjorths Fabrik fortsat var i god gænge.

Vi mødte hinanden første gang på Nationalmuseet omkring år 2000, hvor han arbejdede på Frilandsmuseet, og jeg som studerende på deres Afdeling for Nyere Tid. 10 år senere ringede jeg til ham, da jeg havde søgt stillingen som museumsdirektør og hans umiddelbare opbakning bestyrkede mig i ønsket om stillingen. Da min familie og jeg efterfølgende flyttede til Bornholm, blev vi budt velkommen til øen med frokost hjemme hos hans hustru Hanne og ham, og vi følte os altid velkomne hos dem. Et par måneder senere kom jægeren Henrik forbi med råge-brystfileter til den noget tøvende lille familie: "velkommen til Bornholm".

Henrik Vensild på Bornholms Museum i 1973. Arkivfoto: Algot Lindau

Henrik og jeg var ikke altid fagligt enige, men ligesom min respekt for hans indsats, havde han også stor respekt for vores arbejde med museets daglige drift og økonomi, og for behovet for udvikling. Han vidste om nogen, hvad det kræver både at arbejde for morgendagens gæster og samtidig arbejde for at sikre kulturarven for fremtidige generationer.

Det er en stor glæde, at jeg nåede at takke Henrik farvel på museets og øens vegne. Vi skylder ham alle en taknemmelig tanke næste gang vi kører forbi Melstedgård eller Hjorths Fabrik.

Vi sender de varmeste tanker til hans efterladte. Æret være Henrik Vensilds minde!

Henrik Vensild bisættes fra Rønne Kapel fredag den 8. juli klokken 13.30