Mindeord: En storebror, der blev set op til

Arne Vilhelm Hansen var en mand med mange interesser.

Birgit Hald har på vegne af de fire søstre skrevet mindeord om Arne Vilhelm Hansen, der blev 75 år:

Vores storebror er død, og nu skal vi prøve at leve videre uden ham, det bliver svært.

Han blev født i 1948 som den ældste i en børneflok på fem. Han var den eneste dreng, og derfor så vi jo alle op til ham.

Igennem vores barndom har han leget med os og hjulpet os, hvis det var nødvendigt. Han gik i skole i Østermarie og kom efter endt skolegang i lære som snedker også i Østermarie. Han kunne derfor blive boende hjemme. Han købte motorcykel, og jeg tror, vi alle har været med ude at køre. Efter han købte bil, kunne vi komme på udflugter, det var dejligt.

Arne har senere været på mange ture både i Danmark og i Sverige. Mor og far var med flere gange. Det nød de.

Arne blev i 1970 gift med Inga og fik to dejlige piger. Han bosatte sig i Vestermarie. Senere kom også to børnebørn.

Arne engagerede sig i mange ting. Han var medlem af Socialdemokratiet, og på det grundlag blev han valgt til menighedsrådet i Vestermarie. Han blev hurtigt formand, og den post bestred han til sin død. Han var også en periode formand for erhvervsskolen.

Han var med i Kræftens Bekæmpelse og med til at lave en del arrangementer for at skaffe penge til forskning.

Han var med i Knudsker Idrætsforening og altid en del af deres loppemarked.

Han stillede op

Arne var meget dygtig med sine hænder og nød at arbejde og dreje i træ. Jeg tror, der er mange, der har skærebrætter, som han har lavet. Han har også lavet flere ting til mig, som jeg skulle bruge til min væv. Han kunne altid regne ud, hvad og hvordan det skulle gøres. Det vil jeg savne.

Han var meget hjælpsom og stillede altid op, hvis der var brug for hjælp. Det har jeg nydt godt af mange gange.

Arne var glad for en god diskussion, og emnerne kunne være mange. Politik kunne han ikke diskutere med vores far, så blev de uvenner. Menighedsråd og kirke har jeg snakket meget med Arne om.

Han har hele livet været en stor hjælp og støtte for os, hans søstre.

Vores tanker går til Inga, Mona og Jane og deres familier. Vores savn er stort, men deres er nok større.

Æret være hans minde.