– Her om sommeren kan det godt være lidt svært at følge med. Det er jo sjovt, når der er travlt, men man skal også lige sørge for at få bestilt kaffe, have overblikket og ja, følge med.
Hvad betyder dit arbejde for dig?
– Det betyder meget. Specielt nu, hvor jeg er færdig med skolen, så er det en måde at komme ud og være lidt social, og have det der man ikke har, når man ikke er på skolen. Så kommer man ned og får catchet op med folk og spurgt ind til, hvordan det lige gik med det, de talte om den anden dag. På den måde betyder det meget for mig.
Hvad vil du gerne lave i fremtiden?
– Jeg kunne godt tænke mig at uddanne mig til fotograf, men så skal jeg nok til Aarhus eller Viborg. Jeg var på højskole og havde fotografi, og det tændte bare noget i mig. Jeg synes, det var fedt, så det vil jeg gerne gøre noget mere af.