– Jeg er blevet spurgt de sidste par år af folk på Bornholm, hvor længe det kan lade sig gøre ikke at bo på øen og samtidig være formand. Og selvfølgelig har mit arbejde i København taget rigtig meget af min tid og påvirket, hvor meget tid jeg har kunnet være på Bornholm. Men omvendt har jeg også skabt værdi for bornholmsk fodbold, selvom jeg ikke bor der, fordi jeg har opbygget relationer til mine fodboldkollegaer i det øvrige fodbolddanmark, siger Lars Albæk.
Nu hvor økonomiaftalen er kommet på plads, er tiden dog kommet til at lade formandsstafetten gå videre. Han gik allerede med overvejelser om at stoppe, da han genopstillede til formandsposten i februar, men nu er han kommet frem til en endelig beslutning.
– Jeg synes, tidspunktet er kommet til, at der igen skal være en formand, som er tættere på klubberne i det daglige, end jeg er i stand til. Og samtidig kan jeg heller ikke længere se mig selv 100 procent i den model med at være formand og ikke bo på Bornholm. Så det har både været en afvejning af, hvad der er bedst for mig selv og DBU Bornholm, forklarer Lars Albæk, som stadigvæk forventer at komme på besøg på Bornholm, da hans yngste datter bor hos sin mor i Svaneke, som Lars blev skilt fra i 2018.
– Jeg kommer 100 procent til at have en relation til Bornholm qua mine børns relation til Bornholm. Men at flytte tilbage ligger ikke i kortene på den korte bane. Men man kan aldrig vide. I mere end 30 år har jeg haft en tæt relation til Bornholm og er kommet der som gæst og boet der i mere end 11 år, siger han og afslører, at hans yndlingssted er Hammerknuden på Nordbornholm.
– Der har jeg gået enormt mange skønne ture, og det er altid der, jeg vender tilbage til.
Hjertet banker stadig for fodbold