Lars fik hurtigt styr på uroen – men økonomien tog det lidt længere med

Lars fik hurtigt styr på uroen – men økonomien tog det lidt længere med
51-årige Lars Albæk er færdig med bornholmsk fodbold. Arkivfoto: Allan Rieck
Søndag 16. juni 2024 • 05:30
Jesper Gynther
Journalist
Søndag 16. juni 2024 • 05:30

Lars Albæk meddelte i ugens løb sin afgang som formand for DBU Bornholm. Hans otte år på posten begyndte turbulent, men han er stolt over at have genskabt roen og stabiliteten i lokalunionen - og ikke mindst sikre, at der nu er økonomi til at udvikle fodbolden på Bornholm.

Det kom som en overraskelse, da Lars Albæk tidligere på ugen trak sig som formand for DBU Bornholm. Især når man tænker på, at så sent som i februar blev han genvalgt for en ny toårig periode. Men måske er det meget passende, at det slutter med en overraskelse, for det var også sådan, det begyndte.

Lars Albæk skulle nemlig slet ikke have været formand. Han tabte formandsvalget tilbage i 2016 til Steffen Munch med stemmerne 19-8, men endte alligevel med at få formandsposten, da modparten trak sig i protest over, at et bestyrelsesmedlem ikke blev genvalgt.

Formandskampen var blot et af mange eksempler på, at der dengang herskede meget turbulente tider i den bornholmske lokalunion. Men Lars Albæk havde alligevel mod på at give sig i kast med den svære opgave at få skabt noget ro i gemytterne og få styr på den skrantende økonomi.

– Der var nok at se til i starten, for der skulle skabes ro og stabilitet omkring DBU Bornholm, hvor der jo havde været en del formandsskift på kort tid. Der havde også været et større oprydningsarbejde. Noget var tilendebragt, men der var også stadig en del, der skulle gøres for især at få styr på den økonomiske del, erindrer Lars Albæk.

Det vender vi tilbage til, for først skal vi blive lidt klogere på, hvordan det kunne være, at en vendelbo som ham pludselig kom til at bo på Bornholm.

Konens bornholmerdrøm

Da Lars Albæk var barn, lå det bestemt ikke i kortene, at han en dag skulle flytte til øen i Østersøen. Han blev født i den modsatte ende af landet, i Hjørring, og voksede op i Hirtshals Kommune tæt på Vesterhavet. Her var han omgivet af strand, skov og "enormt mange marker", og derfor var størstedelen af hans klassekammerater fra landmandsfamilier.

Det er dog ikke alle på Bornholm, som har gennemskuet hans ophav.

– Jeg er aldrig blevet beskyldt for at tale enormt meget nordjysk. Det talte vi ikke så meget i vores hjem i min opvækst. Det var mest, når jeg hørte min mor snakke med sin mor og søskende på slægtsgården i Biersted i Vendsyssel, siger Lars Albæk.

At blive landmand var ikke det, som Lars Albæk drømte om, så han forlod markerne og tog til den nordjyske hovedstad som 18-årig for at læse statskundskab på Aalborg Universitet. Det blev til seks år i Aalborg og også et enkelt år som værnepligtig i den Kongelige Livgarde på Sjælland, inden han som færdiguddannet flyttede til København i 1997. I 1999 flyttede han så til Snekkersten og boede der i 10 år.

Med sig hele vejen fra Aalborg til Snekkersten havde han sin daværende kone, og det er her, at Bornholm kommer ind i billedet. Hun bærer nemlig slægtsnavnet Koefoed fra Lauegaard-slægten, og selvom hun ikke selv er født og opvokset på øen, har hun været hyppig gæst herover, da hendes familie har haft sommerhus i Allinge-Sandvig-området i 150 år.

– Hun havde i mange år haft en drøm om at bo og arbejde på Bornholm, hvor man kan leve et andet liv og i et andet tempo. Hun er jordemoder, så det er jo noget helt andet at arbejde på Danmarks mindste fødested end i Danmarks største fødefabrik, fortæller Lars Albæk.

Drømmen blev realiseret i 2009, hvor Lars og konen flyttede til Allinge sammen med deres fire børn. Det udslagsgivende blev, at Lars Albæk fik job på Bornholm som ny chef for klyngeudvikling i udkantsområder, som var et EU-projekt.

– Min kone vidste godt at skulle jeg sige ja til at flytte derover, så skulle der også være et job til mig, som jeg synes var attraktivt, fortæller han og afslører, at det da også var konen, som opdagede jobannoncen.

Blev del af bornholmsk fodbold

Vendelboen fandt sig hurtigt til rette på Nordbornholm, og som noget af det første gik han hen til fodboldafdelingen i ASG og sagde hej og tilbød at blive frivillig.

Det faldt ham naturligt at gøre det, da fodbold altid har fyldt meget i hans liv, lige fra han var børnespiller i Vendsyssel, ungdomsspiller i Frederikshavn og senere forældretræner i Snekkersten. I ASG blev han ligeledes træner for et af sine børn, og senere blev han en del af bestyrelsen i det selskab, som drev Elite Bornholm-ungdomsholdene. På den måde blev han hurtigt en del af bornholmsk fodbold og kendt i resten af øens klubber. Og da der var formandsvalg i DBU Bornholm i 2016, valgte han at stille op.

– Det gjorde jeg, fordi jeg mente at have noget at bidrage med, fortæller Lars Albæk og peger på, at det blandt andet var en fordel, at han i sit arbejdsliv på Bornholm havde været med til at udvikle det bornholmske erhvervsliv og forsøgt at lave forskellige former for samarbejde på Bornholm og resten af verden.

– Jeg kom med noget erfaring, som også kunne bruges i fodboldmæssig og politisk sammenhæng, siger han.

Han indrømmer dog, at det blev en lang læringsproces, da han overtog formandsposten, for han havde ikke noget erfaring med at være formand for en idrætsorganisation. Der var heller ikke nogen af de andre bestyrelsesmedlemmer, der havde prøvet det. Men heldigvis kunne han få råd og sparring af den tidligere formand og FIFA-dommer Bent Nielsen, som desværre nu er gået bort.

– Det var godt at have en som Bent og høre fra en erfaren herre som ham. Han vidste, hvordan det er at være formand og repræsentere Bornholm, men også hvordan det er at sidde i DBU's bestyrelse, hvor man sidder på vegne af hele dansk fodbold, fortæller Lars Albæk, som i løbet af årene som formand har været med til utroligt mange møder ovre sammen med de andre lokalunionsformænd og med ledelsen i DBU's hovedorganisation.

Reformen der aldrig blev til noget

I lang tid var formålet med de mange møder at planlægge en reform af lokalunionerne, som gik ud på at sammenlægge de fire lokalunioner øst for Storebælt.

Lars Albæk var stor fortaler for sammenlægningen til DBU Øst, selvom det ville betyde, at DBU Bornholm ikke længere ville eksistere. Han kunne nemlig godt se, at økonomien hos Danmarks mindste lokalunion kun havde én retning, og det var mod afgrunden. Derfor var der udsigt til, at der snart ikke længere ville være råd til at have ansatte på DBU-kontoret i Rønne, som arbejder for at udvikle bornholmsk fodbold, blandt andet ved at arrangere børnestævner og trænerkurser. Til gengæld fik Lars Albæk lovning på, at der i en årrække fortsat ville være ansatte på kontoret, hvis DBU Bornholm stemte for sammenlægningen.

De bornholmske klubber endte da også med at vende tommelfingeren opad, men reformen faldt til jorden, da DBU København stemte nej. Og dermed blev flere års arbejde skyllet ud i toilettet. Det var især en bet for Lars Albæk, som på daværende tidspunkt også var formand for DBU Bredde, som er foreningen af lokalunionerne, og dermed var ham, som politisk stod i spidsen for reformarbejdet.

– Selvfølgelig er det underligt at bruge så meget tid på noget, der ikke skulle blive til noget. Men sådan er det i livet, at man nogle gange må omstille sig til den nye virkelighed. Så må man tage skeen i den anden hånd og arbejde derfra – også selvom det har krævet ekstra timer, fortæller han.

Fra afgrund til redning

Reformen faldt til jorden i august 2021, og det efterlod DBU Bornholm i en svær situation. 2022-regnskabet viste et underskud på 142.000 kroner, hvilket efterlod en kassebeholdning på 324.220, og dermed begyndte afgrunden med hastige skridt at vise sig. Lars Albæk arbejdede derfor hårdt på at finde en løsning, som kunne sikre økonomien.

Forløsningen kom i maj 2023, hvor lokalunionerne blev enige med DBU om en ny økonomiaftale, som blandt andet betød, at DBU Bornholm de følgende fem år ville modtage 400.000 kroner mere i støtte om året end før. Og med den saltvandsindsprøjtning var de økonomiske kvaler med ét pist forduftet.

– Ingen får nogensinde svar på, hvad vi havde kunnet få ud af reformen, men jeg vil hellere fokusere på, hvad vi er lykkedes med efterfølgende. Og vi har fået landet en meget bedre økonomiaftale nu, end vi nogensinde har haft, siger Lars Albæk og glæder sig over, at der endelig kom ro på økonomien, selvom det altså tog noget længere tid, end han forestillede sig, da han første gang blev valgt som formand.

– Det var ret vigtigt for os, der tiltrådte sammen i 2016, at vi fik skabt ro på den økonomiske side af sagen. Det er jeg da stolt af, at jeg - sammen med gode kollegaer - har været med til at få os et bedre sted hen.

– Nu er jeg jo vendelbo af oprindelse, og vi er ikke så meget for at rose og selv, men jeg ved også, at vi har fået placeret DBU Bornholm godt i samarbejdet med DBU og lokalunionerne, siger han og fremhæver også, at der i dag er flere fodboldspillere på Bornholm end i de seneste mange år.

Fik kritik for fraflytning

Selvom Lars Albæk har været med til at få ro på formandsposten i DBU Bornholm og været med til at sikre økonomien, er han de seneste år også blevet udsat for en del kritik. Kritikken skyldes, at Lars Albæk siden slutningen af 2020 ikke har boet på Bornholm.

– Jeg er blevet spurgt de sidste par år af folk på Bornholm, hvor længe det kan lade sig gøre ikke at bo på øen og samtidig være formand. Og selvfølgelig har mit arbejde i København taget rigtig meget af min tid og påvirket, hvor meget tid jeg har kunnet være på Bornholm. Men omvendt har jeg også skabt værdi for bornholmsk fodbold, selvom jeg ikke bor der, fordi jeg har opbygget relationer til mine fodboldkollegaer i det øvrige fodbolddanmark, siger Lars Albæk.

Nu hvor økonomiaftalen er kommet på plads, er tiden dog kommet til at lade formandsstafetten gå videre. Han gik allerede med overvejelser om at stoppe, da han genopstillede til formandsposten i februar, men nu er han kommet frem til en endelig beslutning.

– Jeg synes, tidspunktet er kommet til, at der igen skal være en formand, som er tættere på klubberne i det daglige, end jeg er i stand til. Og samtidig kan jeg heller ikke længere se mig selv 100 procent i den model med at være formand og ikke bo på Bornholm. Så det har både været en afvejning af, hvad der er bedst for mig selv og DBU Bornholm, forklarer Lars Albæk, som stadigvæk forventer at komme på besøg på Bornholm, da hans yngste datter bor hos sin mor i Svaneke, som Lars blev skilt fra i 2018.

– Jeg kommer 100 procent til at have en relation til Bornholm qua mine børns relation til Bornholm. Men at flytte tilbage ligger ikke i kortene på den korte bane. Men man kan aldrig vide. I mere end 30 år har jeg haft en tæt relation til Bornholm og er kommet der som gæst og boet der i mere end 11 år, siger han og afslører, at hans yndlingssted er Hammerknuden på Nordbornholm.

– Der har jeg gået enormt mange skønne ture, og det er altid der, jeg vender tilbage til.

Hjertet banker stadig for fodbold

Mens Lars Albæk nu er fortid i bornholmsk fodbold, har han ikke tænkt sig at stoppe helt med at beskæftige sig med fodbold.

– Mit hjerte banker jo særligt for udviklingen af pige- og kvindefodbold. Og så kan det jo være, der byder sig andre muligheder i andre lokalområder, som er geografisk tættere på, hvor jeg bor nu. Jeg har ikke tænkt mig at forlade fodbolden, jeg vil gerne bidrage til udviklingen af fodbolden, siger han.

Hvorfor betyder fodbold så meget for dig?

– Som årene er gået, er det gået op for mig, at jeg har fået så meget egen dannelse og læring og oplevelser ud af at være del af fodbold. Så selvfølgelig skal jeg da også være med til at bidrage og videreføre fodboldens fællesskaber. Jeg synes nærmest, jeg har en forpligtelse til det, når nogle har gjort så meget for mig.

– Og så har jeg jo fundet ud af, at jeg har det godt i det politiske system i idrætten, og at jeg godt kan finde ud af det. Og jeg vil gerne være med til at sætte en retning, så endnu flere kan være med til fodbold og blive en del af idrættens fællesskaber.

– Jeg gjorde det jo på et tidspunkt for mine børn, og den opgave er jeg jo lykkedes med, fordi de er også selv bidt af en gal fodbold og vil også gerne det ene og det andet i det fællesskab. Men nu handler det om alt muligt andet end mig selv og mine egne børn. Nu handler det om at få flest mulige med, så længe jeg kan bidrage til det, siger Lars Albæk, som også i sit arbejdsliv beskæftiger sig med idrætsudvikling, da han er ansat i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning som konsulent.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT