Hvordan kom du i gang med klatring?
– Som helt ung besluttede min mor sig for, at jeg skulle starte til sport. I første omgang var det fodbold, men det var desværre ikke sagen for mig. I 2007 annoncerede Bornholms Tidende, at den nystiftede Bornholms Klatreklub havde sin første åbningsdag i DGI-hallen i Rønne, og efter min første prøvetur derinde, var jeg bidt. Derefter gik jeg til klatretræning ugentligt på deres juniorhold. Det var ikke før to år efter, at jeg blev introduceret til klatring udenfor på klipperne af Kim Sørensen, som dengang var næstformand i klatreklubben. Han var en af de få fastboende bornholmere med den fornødne viden om klippeklatring, så det var en stor ære og oplevelse som helt ung at blive taget under vingerne.
Hvad er din(e) bedste klatreoplevelser?
– Netop den første klatretur på klipperne, er den oplevelse, der står klarest. Solen skinnede, da jeg nåede toppen af ruten Chip i Hammerbruddet og vendte mig rundt for at se udsigten over Opalsøen. Det var fantastisk! I de 14 år, jeg har klatret, har klatring givet mig mange store oplevelser på Bornholm og udenlands. Senest sidste år, hvor jeg på en solotur rejste og boede i min bil pakket med klatreudstyr. Jeg tog først med færgen til Sassnitz og ned gennem Europa, hvor jeg endte med at være en måned i klatreparadiset Arco syd for Dolomitterne. De mennesker, jeg møder i klatremiljøet, er altid åbne, hjælpsomme og ender ofte med at blive gode venner. Sporten har givet et enormt netværk, som jeg sætter stor pris på.