– Det går rigtig godt. Han stod egentlig og manglede mig, for han har den seneste tid lukket næsten helt ned på pleje af grønne områder, og koncentreret sig mere om kloakarbejde, men nu, når jeg er ansat, så kan han tilbyde kunderne den del igen. Og jeg var glad for at få job her, for jeg har faktisk forsøgt at søge hos ham før, hvor der ikke var plads.
Så du kendte Brian Lang i forvejen?
– Ja, min far har arbejdet meget sammen med Brian, da de begge to var gartnere hos Anders Munch for mange år siden. Så min nye mester er min fars gamle kollega.
Er der mange kunder, der vil have lavet havearbejde på Bornholm?
– Ja, det er der. Det er mest private mennesker, der gerne vil have lavet noget vedligeholdelse af deres haver. Og de er alle sammen så flinke, synes jeg.