Johannes kaster nyt lys over en gammel historie

Johannes kaster nyt lys over en gammel historie
Johannes Aakjær Steenbuch flyttede ind i præsteboligen i Nylars i 2018 sammen med sin hustru Laura Cæcilie Jessen, der er sognepræst i Vestermarie-Nylars. Foto: Holger Larsen
DAGENS NAVN | Torsdag 5. december 2024 • 05:30
Holger Larsen
Journalist
DAGENS NAVN | Torsdag 5. december 2024 • 05:30

Johannes Aakjær Steenbuch fra Nylars skriver bogen "Lys af Lys" i anledning af 1700-års jubilæet for kirkemødet i Nikæa.

Hvad arbejder du med?

– Jeg er uddannet filosofihistoriker. Når folk spørger, hvad jeg laver, plejer jeg at svare, at jeg er freelance. Når man som akademiker arbejder freelance, vælter det ikke ind med penge. Jeg har alle mulige småjob. Jeg er censor i filosofi på universitetet, jeg redigerer bøger på forlaget Fønix, hvor vi også har et nettidskrift, hvor vi udgiver artikler indenfor teologi, filosofi og humaniora og formidler forskning til et bredere publikum.

– Jeg holder foredrag og underviser på Folkekirkens Præstehøjskole i Løgumkloster og på Vartov i København.

– Mit arbejdsområde er de første 400 års kristne teologi og filosofi. Når man arbejder med det, kaldes man patristiker. Det er studiet i fædrene, kirkefædrene. De teologer, der var med til at grundlægge den kristne kirke og den teologi, som blev den grundlæggende.

– Det er ikke bare et støvet studie i nogle gamle filosoffer. Det har hele tiden aktuel relevans. Jeg synes, det er interessant at studere de gamle filosoffer, fordi de ofte har noget at sige os i dag.

Du har tidligere skrevet bøger om teologiske emner, og snart udgiver du bogen "Lys af Lys - Trinitarisk teologi i tidlig kristendom" om begivenheder, som fandt sted for 1700 år siden.

– Det var mens vi rendte rundt her og rejste bautasten og lavede guldgubber, som er nogle af de vidnesbyrd om, hvad vi lavede oppe i Norden på den tid.

– Samtidig sad man nede i middelhavsområdet og skrev tykke bøger, som er overleveret til i dag. Der er så mange af dem, bare på mit område, at jeg umuligt kan få overblik over dem. Vi er mange forskere, som har hver vores område og vores interesser.

– Jeg ser min primære opgave som at læse og studere de her tekster for at pille det interessante og relevante ud af det og formidle det til mennesker i dag.

– Kirkemødet i Nikæa blev holdt i 325 på foranledning af kejser Konstantin, der var blevet kristen. Der var opstået nogle diskussioner i kirken, hvilket skabte splittelse. Konstantin anså det for vigtigt at skabe enighed for at holde sammen på romerriget. Han indkaldte en masse biskopper og sagde til dem, at de skulle finde ud af en fællesnævner af grundlæggende principper.

– Der formulerer man helt grundlæggende, hvad det er vi tror på. Når vi 2025 fejrer 1700-året for den nikænske trosbekendelse eller kirkemødet i Nikæa (i det nuværende Tyrkiet, red.), fejrer vi, at man fandt frem til nogle grundlæggende formuleringer, som vi den dag i dag stadigvæk abonnerer på. I langt de fleste kristne kirkesamfund er man med på, at trosbekendelsen fra 325 rummer kernen i kristendommen.

– Det er altså de kristne kirkers fælles arvegods, noget meget fundamentalt, vi fejrer.

 

Der er sikkert skrevet rigtig mange bøger om kirkemødet og den nikænske trosbekendelse. Hvorfor er der brug for endnu en?

– Der er skrevet rigtig mange og tykke bøger. Der kommer hele tiden ny forskning, og jeg har set det som min opgave at skrive en noget mere tilgængelig bog, som kun er på 150 sider, og formulere den i et sprog, som forhåbentlig er til at forstå uden for mange fagtermer.

– Kirkemødet var ikke bare tørre filosofiske diskussioner, men det gik livligt for sig, og sagen var vigtig. Det viser legenden om Nikolaus, der var biskop af Myra i 300-tallet og med på kirkemødet i Nikæa. Her var også en præst Arius, der hævdede, at Guds søn var en skabning som andre og altså ikke Gud. Den påstand blev Nikolaus så sur over, at han gav Arius en ordentlig lussing, så Arius besvimede.

– Det er den Nikolaus, der siden er blevet til julemanden. Det er en historie om dengang, julemanden tævede en kætter på kirkemødet. Den historie har jeg taget med for at fange læserne.

– Bogen handler i bund og grund om, hvordan treenighedslæren bliver udviklet fra den tidligste kristendom til og med diskussionerne i det fjerde århundrede i forlængelse af den nikænske trosbekendelse med fokus på, hvad jubilæet handler om.

Hvordan er præstemandens rolle i Nylars?

– Jeg bliver heldigvis ikke sat til at lave kaffe til gæsterne ved møderne, for de foregår i Sognegården i Vestermarie. Men jeg tager mig af børnene, når min kone er i kirken.

– Det er en del af mit arbejde at rejse, blandt andet til konferencer rundt omkring i Europa. Jeg har lige været i Athen i Grækenland på et arbejdsophold på Det Danske Institut for at færdiggøre bogen.

 

Hvad laver du i din fritid?

– Når man arbejder freelance, er der ikke meget, der hedder fritid. Jeg bruger min tid på arbejde, på at tage mig af børnene, huset og lignende ting.

 

 

Johannes Aakjær Steenbuch

42 år.

Født i Sandvig, bor i Nylars.

Cand.mag., ph.d. i filosofi.

Gift med Laura Cæcilie Jessen, sognepræst i Nylars-Vestermarie.

De har to børn.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT