'Jeg kan godt finde på at sove i shelter'

Anne-Marie Lyster Riis har boet 20 år i København, men slog sin barndoms folder i Østermarie og Allinge. Nu er hun flyttet ind i et hus med et ugletræ i haven og arbejder som mentorkoordinator på Campus Bornholm.

Hvad er din historie med Bornholm?

– Jeg er vokset op i Allinge og i Østermarie. Gik i folkeskole i Østermarie på den nu hedengangne Østermarie Folke- og Realskole. Og så flyttede jeg ligesom så mange andre fra øen, da jeg fyldte 18. Da jeg havde huseret i hovedstadsområdet i 20 år, kunne jeg pludselig mærke, at jeg trængte til at komme hjem til noget ro og noget natur og til det, som jeg synes er det gode liv, nemlig at lave ingenting.

Hvad lavede du i København?

– Jeg blev blandt andet udlært skiltetekniker. Man er halvt grafiker, halvt håndværker og laver for eksempel skilte til messestande, hvor man først udfører opgaven, og så er man oppe på stilladset og bore skiltet ind i væggen med en slagboremaskine. Totalt fed uddannelse, som jeg endte med at undervise i i ti år. Det var et virkelig dejligt job, hvor jeg både havde med mit fag at gøre og kunne følge de unges udvikling. Og så var jeg så heldig, da jeg flyttede tilbage, at blive velsignet med et job på Campus Bornholm, hvor jeg nu arbejder som mentorkoordinator.

Hvad går det ud på?

– Jeg er tilknyttet alle erhvervsuddannelserne. Mit job går ud på at sørge for, at eleverne trives bedst muligt, det vil sige jeg tilrettelægger støtte for de elever, der har brug for det, tager samtaler med de elever, der har brug for det, og hepper på de elever, der har brug for det. Derudover har jeg et tæt samarbejde med sagsbehandlere og kriminalforsorg og politi og psykiatri og alle dem, der ellers er omkring de unge, så de unge kan koncentrere sig om at tage deres uddannelse.

Hvad er udfordringen for de unge?

– De unge får skudt rigtigt meget i skoene med, at de ikke trives. Og den fortælling er jeg sådan set ikke 100 procent enig i. Jeg synes, vi skal passe på med at skære alle unge over én kam. De er individer med forskellige udfordringer og stærke sider. I virkeligheden prøver jeg at rette mit fokus i retning af, hvad vi kan gøre for at øge trivslen: Hvad skal der til, for at du kan have det så godt som du overhovedet kan have det, i stedet for at pille rundt i det, der ikke fungerer.

– Ikke fordi det hele er lyserødt og vi bare kan ignorere det, der går ad helvede til, men jeg tror på, at det vi fokuserer på, vokser. Så hvis vi fokuserer på det, der fungerer godt, og det, vi godt kan lide, så er det det, der vokser.

Du er selv et levende eksempel, i og med at du elsker at have med unge at gøre, men ikke har nogen formel pædagogisk uddannelse?

– Det er primært et naturtalent, men jeg har faktisk en pædogisk uddannelse, for når man bliver erhvervsskolelærer, skal man tage en diplomuddannelse i erhvervspædagogik. Den er bygget op af seks moduler, som skal tages indenfor fem år. Jeg er tovholder på et projekt, vi har sammen med kommunen, som hedder Din Vej. Det er for unge ledige, der ikke helt ved, hvad de vil. De kommer ind og snuser lidt til de forskellige uddannelser på campus, og vi prøver at støtte dem i at passe på sig selv, få styr på privatøkonomien og få sovet godt. Men jeg bruger også en del energi på at fortælle min egen historie. Udadtil ligner jeg jo en bragende succes, men jeg har hverken gået den lige vej, eller gået på gym eller haft en plan om, at det var det her, jeg skulle, da jeg kom ud af folkeskolen. Det er simpelthen bare sket hen ad vejen.

Du er næstformand i borgerforeningen i Rø. Hvorfor har du lige valgt at bosætte dig i Rø?

– Rø valgte mig. Min venindes mormor boede i Rø, og hun kendte til én, der havde et hus til leje. Så der flyttede jeg ind sidste sommer.

Det var kun dig og din kat?

– Nej, jeg kan ikke tåle katte. Men der er en stor bestand af skovhornugler i et træ ude i haven, det er det berømte ugletræ i Rø. Folk står rask væk med telelinser udenfor mit stuevindue.

Hvad laver du ellers i din fritid?

– Jeg går rigtig meget op i at komme ud i naturen. Den har simpelthen helbredt mig så mange gange i mit liv. Hvis der er et eller andet, der har irriteret eller knurret, så er det på de der gåture, det bliver løsnet. Jeg tager også gerne en overnatning i shelter og laver mad på mit lille trangia, og på den måde har Rø vist sig at være en kæmpe gave, for der er vand lige nedenfor og en kæmpe skov lige omme bag ved.

Hvad med det sociale? Har du både et nyt og et gammelt netværk på Bornholm?

– Jeg har i hvert fald en gammel tilknytning til Bornholm. Min far, Niels Ejner Riis, havde Lille Hallegaard, før Lis og Jørgen åbnede gårdbutik, så der kom jeg meget som barn. Jeg har nogle gamle veninder fra dengang, og derudover har jeg fået nogle nye dejlige veninder. Men jeg må sige, at efter jeg fik arbejde på campus, kan jeg hverken gå ned og handle eller tage bussen eller færgen uden at hilse på en hel række. Det er så hyggeligt.

Anne-Marie Lyster Riis

Alder: 38

Uddannelse: Skiltetekniker og erhvervspædagog

Bopæl: Rø

Civilstatus: Single

Fritidsinteresser: At være ude i naturen