'Jeg arbejder rigtig meget med det gode humør'

For otte år siden flyttede Gitte Helle til Svaneke, hvor hun har galleri og butik. Hun er også kurator på Svanekegaarden, hvor hun skal udstille i denne uge.

Hvad er containerjuvelen?

– Den startede i 1991 i København med mig som indehaver, og det har jeg været i alle årene. Jeg er kunstner, og så var jeg totalt fattig. Derfor tænkte jeg: "Jeg laver noget kunst af det, de andre går og smider ud". Jeg gik på skrotpladser og samlede op fra gader og stræder, alle mulige små dimser og dutter, som jeg så lavede smykker af. Deraf navnet Containerjuvelen. Jeg fik et permanent sted at være i København, hvor jeg har været i 23 år og primært arbejdet med smykker. I mange år arbejdede jeg kun med brocher, fordi jeg var så optaget af at lave billeder. Der var ikke nogen, der brugte brocher i starten af 90'erne, andet end 80-årige gamle damer, så det var egentlig noget mærkeligt noget at gøre, men fordi jeg havde en klar forestilling om, hvad det var, jeg havde gang i, så fik jeg det på en eller anden måde til at lykkes. Jeg forstår det stadig ikke, faktisk. Da der var gået 15 år, begyndte jeg at save i porcelæn, fordi jeg gerne ville lave smykker af mønstre, der var inde i tallerkener, og øreringe af hoveder på små bitte figurer. Pludselig havde jeg en bunke figurer uden hoveder, og jeg begyndte at sætte nogle andre hoveder på dem. Hen over årene har det bare bokset sig større og større, og de seneste 10 år har jeg levet af at lave kongelige porcelænsfigurer, som jeg saver i og rekonstruerer. Det er en mærkelig hadet og elsket størrelse, som ligger dybt begravet i vores DNA som danskere. Alle har et forhold til det på et eller andet led. Jeg laver mange bestillinger. Folk arver de der figurer og er både glade og ikke glade for dem. Jeg laver dem om, og så giver de dem videre til deres børn eller børnebørn, som får farmors ged med et andet hoved på.

Hvordan er det kommet i stand, at du skal udstille på Svanekegaarden?

– Jeg flyttede til Bornholm for otte år siden og etableredere mig med galleri i Svaneke. Jeg har været tilknyttet Svanekegaarden i nogle år som kurator, hvor jeg sætter deres udstillinger op. Derfor har jeg haft tæt tilknytning til stedet i nogle år. Og fordi jeg er kunstner og udstiller, var det på en måde ret indlysende. Jeg har aldrig lavet så stor en udstilling, for alle mine ting har været meget, meget små. Udstillingen på Svanekegaarden er den største, jeg har lavet, med de fysisk største værker. Jeg har lavet nogle værker til udstillingen, som aldrig har været vist før, og som er betydeligt større end dem, jeg viser i butikken.

Hvordan kom Svaneke ind i billedet?

– Jeg havde været i København i alle årene, men jeg var blevet skilt og mødte Jakob, som er her i huset sammen med mig. Vi var begge to meget pladskrævende og ville gerne bo sammen. Ingen af os havde mange penge på lommen, så vi var klar over, at hvis vi skulle bo sammen, så skulle vi ud et sted, hvor husene var billigere. Det var et billigt, stort sted med værksted, vi gik efter. Vi kendte ikke nogen på Bornholm, og vi havde heller ikke boet sammen før, da vi sad på færgen med hvert vores flyttelæs. Vi er faldet virkelig godt til og har hver vores virksomhed, så det var et rigtig godt træk.

Hvordan har du udvalgt værkerne?

– Jeg tænkte, at jeg skal udnytte, at jeg har et så stort værelse. Det er en kæmpe udfordring og en kæmpe gave at have så stort et rum. Jeg havde ikke nogen ting på hylderne, som kunne fylde ud på den måde. Derfor var jeg nødt til at tænke i nogle større flader. Jeg dækker blandt andet et meget stort bord, som bliver et stort værk, men som består af 52 små værker, så det er noget med at samle det i større grupperinger og større værker. Jeg laver nogle store vægmosaikker, som jeg aldrig har prøvet før. Jeg har meget rummet i bevidstheden og det er en kæmpesjov udfordring. Det skal også være noget, som kan gå i cirkulation igen. Hvis det ikke bliver solgt, skal det på en eller anden måde kunne skæres i nogle nye stykker og bruges til noget andet. Det har jeg også haft i tankerne.

Hvorfor hedder udstillingen ”Kender du typen??”?

– I starten handlede det især om at dække det store bord og invitere nogle indenfor i universet, lidt som at være hjemme hos nogen. En af mine porcelænsfigurer, som er et par, har jeg har fået fotograferet op i fuld mandestørrelse. Det er på en måde legen, at det er dem, man er på besøg hos, lidt som i fjernsynsprogrammet. Hvem er det, der bor her? Hvor bor de mærkeligt. Man tror, at alt på bordet ser rigtigt ud, men når man ser ordentligt efter, så er det faktisk ikke rigtigt. Det er den trygge følelse af at være hjemme hos nogen, hvor man genkender mange af tingene, men når man så kigger ordentligt efter, er den helt galt. Det går også på mig som type. Så det er nærmest en tredobbeltbundet gryde: Hvem ejer sådan en mærkelig ting? Hvem bor sådan her? Og hvem er det, der har lavet det?

Hvad håber du, publikum får ud af den?

– Jeg håber, de kommer i godt humør. Jeg arbejder rigtig meget med det gode humør, at gulvtæppet lige bliver rykket lidt under en, så understellet ryster lidt. Man bliver påvirket på en eller anden led, godt eller dårligt. Jeg kan næsten garantere, at man går ikke derfra uden at det har gjort et eller andet ved en. Det håber jeg, ellers vil det ikke være lykkedes. Det oplever jeg i min egen forretning, at der nærmest ikke kommer nogen herind, uden at de bliver påvirket af det. De husker det.

Hvad får du ellers tiden til at gå med?

– Jeg er kurator på Svanekegaarden, jeg spiller lidt tennis, og så laver jeg lidt pubquiz. Jeg maler og tegner, så det er den kunstneriske bane, jeg går og fifler i de fleste af mine vågne timer.

Gitte Helle

64 år

Gift med guitarbygger Jakob Schultz, har to voksne børn

Oprindeligt fra Brørup, har boet mange år i København, bor i dag i Svaneke

Aktuel med udstillingen "Kender du typen??", som torsdag åbner på Svanekegaarden