Jan har arbejdet otte år på en ubåd – nu syner han gerne din gamle Opel

Jan Jensen har både været en tur i Grønland og arbejdet otte år i en ubåd. Men de seneste 25 år har han synet de bornholmske biler. Han er fascineret af lastbiler og store maskiner og mener, at det at få synet bilen er som at gå til tandlæge. Det er blevet en vane, og det har øget sikkerheden i trafikken.

Har du altid boet på Bornholm?

– Jeg er født og opvokset på Bornholm. Min mor var jyde, så jeg er halv bornholmer, og jeg har stort set boet på Bornholm hele livet, dog med nogle små afstikkere. Jeg tog til Grønland, efter jeg blev udlært som mekaniker og var der i to år. Derefter var jeg i søværnet i otte år, hvor jeg sejlede som maskinmand i en undervandsbåd.

Hvorfor blev du mekaniker?

– Jeg elskede mekanik og at skrue på ting, og så har lastbiler altid være min store interesse. Det var lastbilerne, der trak, og det er stadig spændende. Jeg blev udlært som lastbilmekaniker på Autogården i Rønne.

Hvordan gik det til, at du kom til en ubåd?

– Jeg meldte mig som frivillig i forsvaret, og efter at have været i Grønland et par år, ville jeg gerne hjem til Danmark. Måden at komme hjem på var at søge ind til ubådene, for de manglede endnu flere folk der, end de manglede i Grønland. Og i ubådene faldt jeg rigtig godt til.

Hvorfor vendte du hjem til Bornholm?

– Jeg var blevet forlovet med en bornholmsk pige, og hele søværnet var flyttet til Frederikshavn på det tidspunkt, så når vi begyndte at snakke om at blive gift og få børn, så var det nødvendigt for mig at finde noget andet at lave. Min kone havde arbejde her, så vi valgte at blive på øen. Efter jeg stoppede i Søværnet, var jeg mekaniker i nogle år, og i 1997 startede jeg i synshallen. Dengang hed det Statens Bilinspektion.

Hvornår skiftede det til at blive privat?

– Det var i 2004, at det blev bestemt, at det var private udbydere, der skulle syne biler, og Applus, som er et stort spansk firma, lagde et tilbud på at købe alle synshallerne og overtage alle de ansatte. For os ansatte var arbejdet jo det samme, bare under et andet navn.

Er der stor konkurrence på Bornholm?

– Nej, vi er to synshaller på Bornholm. Vi har synshal her i Rønne, og så er vi i Nexø to dage om ugen, og så er der Bornholms Bilsyn på Borgmester Nielsens Vej. Så der er kun os to nu.

Hvor mange biler kan I syne på en dag?

– Det er meget forskelligt. I går havde vi rigtig travlt og synede 48 biler. Men der løb vi også rigtig stærkt. Og så kommer det også an på, hvilke biler det er. Er det kun almindelige personbiler, kan vi nå flere, men er det lastbiler og busser, så tager det længere tid. Men en gennemsnitlig dag syner vi nok 30 biler.

Er der andre krav til busser og lastbiler?

– Ja, synet er for så vidt det samme, men mange lastbiler skal have nogle ekstratilladelser, det kan være dyretransport, farligt gods og dem der kører med krudt og kugler. Der skal vi kontrollere, at mærkningerne er de rette, og at forholdende er i orden. Og ved busser skal vi kontrollere mange sikkerhedsforhold som nødudgange og sikkerhedsseler.

Hvordan er standen på de bornholmske biler?

– Den er overordnet fin. Bornholmerne er ret gode til at holde deres biler ved lige.

Er der mange biler, der ikke består synet?

– Der har faktisk altid været en procentsats, der hedder 25. Det er generelt for hele landet. Så hver fjerde bil skal til omsyn.

Hvilke fejl er det, der gør, at bilen skal til omsyn?

– Det er oftest bremser. Eller knækkede fjedre og noget lys. Men mange kører efterhånden til syn og finder ud af, hvad der skal laves, og så får de lavet det og kører til omsyn.

Hvad er det sjoveste at syne?

– Jeg er jo til lastbiler, så det synes jeg er sjovest. En nyregistrering af en stor lastbil med kran og hejselad, hvor der skal laves attester og den slags, det er rigtig spændende. Det er noget mere udfordrende end at lave et almindeligt periodesyn på en Opel.

Hvornår blev det indført, at biler skulle til periodesyn?

– Det var i 1998, da jeg blev ansat.

Hvordan har udviklingen været siden dengang?

– Vognparken er blevet nyere. Det er blevet billigere at låne til ny bil, og bilerne er generelt blevet billigere end de var for 25 år siden i datidens kroner. Den første bølge, der kom dengang, da var der biler, der måske var 20 år gamle, og som aldrig havde været til syn før, og det var lidt rystende at se, hvad folk kørte i. Og jeg kan huske, at mange var skrækslagne for at køre til syn, og mange var sure. I dag er det blevet en vane. Bilejerne ved, at de skal til syn hvert andet år, så de kan lige så godt holde bilen ved lige og få lavet det, der skal laves. Det er som at gå til tandlægen.

Og har det påvirket sikkerheden på vejene?

– Ja bestemt. Vi kan sagtens mærke, at bilerne løbende bliver bedre vedligeholdt. Hvor man før kunne køre 20 år uden syn, kan man i dag kun køre to. Og det har betydning.

1. maj har du 25 års jubilæum. Nyder du stadig at stå op og gå på arbejde hver dag?

– Ja, ellers havde jeg ikke siddet her i dag. Havde du spurgt mig, da jeg stod med mit svendebrev for mange år siden, om jeg ville være samme sted i 25 år, havde jeg helt sikkert sagt nej. Men man ændrer sig jo, når man bliver ældre. Tiden går, og jeg er glad for mit arbejde.

Hvad går fritiden med?

– Jeg elsker at gå på jagt. Nu starter bukkejagten snart, og det glæder jeg mig meget til. Det er mere det, at komme ud og opleve naturen, der er det store i det, selvom det da er skønt, at der kommer en buk forbi, man kan skyde.

 

Jan Jensen

Fylder 57 år om 14 dage.

Bor i Rønne sammen med sin kone Pia.

Sammen har de to børn, som begge er flyttet fra Bornholm.