Her holder man sammen: 'Det er vores held, at vi altid har været lukningstruede'

Tidligere borgmester Britta Kofoed, der fylder 75 år, er en af de frivillige kræfter, som arbejder for brugsens overlevelse.

– Det er ikke så slemt at blive fotograferet. Det er værre, når man skal se billederne bagefter...

Britta Kofoed slynger om sig med rappe replikker, mens fotografen knipser billeder af hende både inde i huset på Pedersker Hovedgade og ude i haven.

– Pas lige på, der kommer Ludvig, siger hun med et blik på robotplæneklipperen, som holder græsset nede på den store plæne.

– Siden jeg blev 25, har jeg ingen bekymringer haft ved at blive ældre, siger Britta Kofoed, der fylder 75 år lørdag den 3. september.

– Fordelen ved at blive lidt ældre er, at man får mere erfaring og ro. Det er fint, siger hun.

Brugsen og samlingshuset

Optimismen og det gode humør deler hun gerne ud af rundt i Pedersker og omegn – i brugsen og i samlingshuset, og hvor hun ellers kommer.

Tirsdag eftermiddag kan man opleve Britta Kofoed uddele paptallerkener til smagsprøver, når der er bornholmerdag i Dagli’Brugsen i Pedersker, og så bliver der småsnakket med både turister og lokale. Hun fortæller gerne om, hvad der foregår i brugsen og i Pedersker i det hele taget. Og det er faktisk ikke småting – som for eksempel etableringen af et samlingssted bag brugsen.

– Jeg plejer at sige, at det er vores held, at vi altid har været lukningstruede. Lige fra, da jeg selv havde børn i skole, var Pedersker Skole lukningstruet. Det har bundet os sammen, og så kæmper vi. Det samme, da det begyndte at gå dårligt for brugsen, siger Britta Kofoed.

– Vi har fået nogle unge, foretagsomme mennesker til Pedersker. De kommer med gode ideer, og så bakker vi andre op. Det giver mange sjove og hyggelige oplevelser.

– Vi er små, så vi skal gøre noget selv. Vi har kun brugsen og lædervarebutikken Broe & Co, så der skal foregå noget andet. Da jeg var barn, var der tre købmænd og en brugs, en slagter, en bager, en skomager, bilværksted... Der var mange butikker og håndværkere. Vi er også blevet færre beboere i Pedersker, blandt andet fordi vi har fået flere fleksboliger. Men tilsyneladende bliver husene solgt hurtigt, og en del af køberne bor her trods alt, siger Britta Kofoed.

Kører vareture

Da brugsen begyndte at tilbyde vareture, sprang Britta Kofoed også til som frivillig. Hun kører sammen med en anden pensionist varer ud til pensionister og til lejrskoler på Egilsholm og Jarlsgård.

– Det er i princippet lidt hjælp til mig selv. Jeg vil gerne blive boende her, og vi er afhængige af brugsen. Hvis vi ikke har en brugs, skal vi køre til Aakirkeby eller Snogebæk. Det er dels for at få brugsen til at overleve, men det er også for, at jeg selv kan have en meningsfuld tilværelse, både fysisk og psykisk, siger Britta Kofoed.

Det lokale engagement har siden 1990 også omfattet Pedersker Samlingshus, som ejes af kommunen, men drives af en selvstændig forening. Britta Kofoed har været formand og med i bestyrelsen fra start, indtil hun trådte ud og blev suppleant i år.

– Jeg er nødt til at have et stort hus, for vi er mange, når både børn og børnebørn kommer på besøg, siger Britta Kofoed. Foto: Jacob Jepsen

Bud fra Amalienborg

– Jeg er født på Bognemark i Østerlars. Da jeg var fire år, flyttede vi til Pedersker. Det var et husmandsbrug ved siden af Slusegård, hvor jeg passede børn, mens prinsesse Margrethe deltog i arkæologiske udgravninger, fortæller Britta Kofoed.

Det medførte, at der senere blev bud efter Britta Kofoed fra Amalienborg.

– Så siger man ja tak, siger Britta Kofoed, der som 19-årig var et halvt år "i huset" hos den kongelige familie som kokkepige og stuepige, og derefter var hun beskæftiget i 14 dage omkring prinsesse Margrethes bryllup med prins Henrik i 1967.

Det andet halve år "i huset" var Britta Kofoed på Knarregård i Ibsker hos Rita og Niels Anker Kofoed, der senere blev landbrugs- og fiskeriminister.

Disse job var et led i den plan, Britta Kofoed havde lagt allerede som 11-årig. Hun ville være husholdningslærer. Det blev hun efter et halvt år på husholdningsskole i København, året i huset og tre år på Ankerhus Seminarium i Sorø.

– Jeg havde allerede truffet Flemming, men jeg ville have min uddannelse, inden vi skulle giftes.

Tyskegård og Kratlund

– Vi flyttede ind på Tyskegård, som var Flemmings fars fødehjem, og senere flyttede vi ind på Kratlund, som var Flemmings fødehjem. Så havde vi begge gårde. I 2009 flyttede vi til Pedersker Hovedgade. Vores datter og svigersøn flyttede til Bornholm og ville gerne overtage Kratlund. Ellers havde jeg nok ikke fået Flemming med herned, smiler Britta Kofoed.

En søn købte Tyskegård, så både Kratlund og Tyskegård fortsat er i familiens eje.

Britta Kofoed underviste i mange år i hjemkundskab. Først på Aakirkeby Borger- og Realskole, hvor hun selv havde gået, senere på Aaker Skole og sluttede af med 23 år på Davidskolen.

Et år som borgmester

Hendes arbejdsliv nåede også at omfatte et år som borgmester, da det faldt i hendes lod at blive den, der lukkede og slukkede for Aakirkeby Kommune inden kommunesammenlægningen. Den politiske interesse havde været der, men fik et ekstra nøk, da hun kom "i huset" hos Niels Anker Kofoed.

– Jeg stillede faktisk op allerede et par år efter, at Flemming og jeg blev gift. Jeg blev skræmt af, at jeg var tæt på at blive valgt. Jeg holdt lav profil, indtil jeg adskillige år efter stillede op igen og kom til at sidde i Aakirkeby Kommunalbestyrelse i 13 år, fortæller Britta Kofoed, der senere havde en kort periode som suppleant i den nye samlede kommunalbestyrelse. Men politik på bornholmsk plan var ikke hende.

– Jeg sagde nej til sammenlægningen, fordi jeg syntes, at kommunerne var meget forskellige og ikke var glad for de store enheder. Men sammenlægningen var jo nok en nødvendighed, siger Britta Kofoed i dag.

Mistede Flemming

Flemming Kofoed, der ud over at drive landbrug også havde et stort engagement i lokalsamfundet, blandt andet i brugsforeningen, døde pludselig i 2018. Han blev 75 år.

– Det betyder selvfølgelig, at der er mange alene-stunder, men ikke ensomme stunder. Jeg har en stor familie med fire børn, 10 børnebørn og tre brødre. To børn og fire børnebørn bor endda i Pedersker. Jeg synes i det store og hele, at jeg har et fantastisk liv og næsten altid har haft det. Vi har meget at være glade og taknemmelige for, slutter Britta Kofoed.