Hasse er færdig med fodbold: 'Jeg savner det ikke en døjt'

Hasse Kuhn har været landstrænerassistent, men nu er det slut med fodbold, bortset fra, at han gerne giver brormand Allan Kuhn nogle gode tips.

– Du må gerne bruge ordet râzapâz om mig. Det passer meget godt på mig som en slags Emil fra Lønneberg.

Hasse Kuhn griner i telefonen fra Lyngby, hvor Tidende har fanget Hasse Kuhn i anledning af hans 60 års fødselsdag torsdag den 1. august.

Brødrene Kuhn, Hasse og Allan, fra Rønne Idræts-Klub (RIK) er nogle af de største fodboldspillere, Bornholm har fostret. De kom begge med, da Bornholms Tidendes læsere i 2007 kårede århundredets bornholmske hold, og lillebror Allan blev århundredets bornholmske fodboldspiller.

Hasse Kuhn er stolt af at være udpeget til det hold. Han er også glad for sin fodboldkarriere, som blandt andet tæller 25 U 19-landskampe, en pokaltriumf med Lyngby, som han også har vundet både sølv- og bronzemedaljer med.

Men han erkender gerne, at karrieren ikke blev helt så fin som brormands:

– Allan var mere ambitiøs end jeg har været. Jeg ville gerne det hele, mens Allan har sat fodbolden allerøverst. Jeg var som ung lidt rundt i forskellige klubber, blandt andet i Kastrup som 17-årig, men syntes, at det var lidt svært at stå på egne ben i København. Der var for mange fristelser, siger Hasse Kuhn.

Stoppede som 27-årig

Som 23-årig havnede han i Lyngby lidt ved en tilfældighed og fik nogle gode år her:

– Min bror var på kontrakt i Lyngby. Jeg besøgte ham i en sommerferie og fik lov til at træne med. Efter træning blev jeg spurgt, om jeg havde mit pas med. Det havde jeg, og så rejste jeg næste dag med Lyngby til Toto-kampe i Tjekkoslovakiet. Det gik så godt, at jeg fik kontrakt.

Han spillede 105 kampe og scorede seks mål på førsteholdet i Lyngby, inden han som 27-årig stoppede karrieren på grund af en knæskade.

– Den største kamp, jeg har været med til på Lyngby Stadion var, da vi vandt 2-0 over KB, og Allan jeg scorede et mål hver.

Blev træner

– Jeg ville gerne fortsætte indenfor fodboldverdenen og har siden trænet utallige hold på Sjælland. Jeg har haft meget glæde af også at kunne se, at der skal være plads til de skæve elementer på et fodboldhold, siger han.

– Jeg har aldrig været fuldtidstræner noget sted, for jeg har altid syntes, at det var vigtigt at have noget ved siden af. Jeg har aldrig haft de store ambitioner om at blive superligatræner eller noget andet.

Superligatræner blev Hasse Kuhn dog en kort overgang, da han i 2002 overtog trænerjobbet i Lyngby, som var gået konkurs.

Landskendt blev han for alvor i 2018, da han fik til opgave sammen med John Faxe Jensen at stille et alternativt dansk fodboldlandshold i Slovakiet, fordi alle de kendte navne meldte fra på grund af en konflikt med DBU.

– Jeg var DS-træner i Virum-Sorgenfri, da jeg blev kontaktet af DBU. Jeg så mange fodboldkampe og kendte alle amatørspillere på Sjælland og i København fra Danmarksserien og nedefter. Det var der, vi skulle finde spillerne.

– "Du har præcis 24 timer til at samle et fodboldhold, så skal vi med flyet til Slovakiet. Ok, så gør vi det. Vi klarede det, og det var noget af en oplevelse".

– Vi havde private kokke, boede på eneværelser, vi fik tøj og støvler. Vi blev behandlet som om, at det var A-landsholdet. Det var noget af en opgave. Men det var sjovt, og vi griner stadig af det, når vi mødes.

– Vi tabte kun 0-3. Det var fint nok, siger Hasse Kuhn.

Kort efter var konflikten løst, og Hasse Kuhns karriere som landstrænerassistent blev kun på en kamp.

Lyngby og Liverpool

Nu er det fire år siden, at han sluttede trænerkarrieren:

– Jeg var træner for Birkerød i Danmarksserien, hvor jeg tog jeg mig selv i at sidde og tænke på andre ting end dem, der foregik inde på banen. Så er det ved at være tid til at bruge tiden anderledes. Jeg havde også været træner fra jeg var 27 til jeg var 56.

– Jeg syntes, at de unge begyndte at prioritere anderledes. Det var ikke så vigtigt at komme til træning mandag-tirsdag- torsdag, så de blev færre og færre. "Så sagde jeg vil mig selv: "Hasse, du melder afbud til alt andet for at kunne passe din træning og komme forberedt, så det ville jeg ikke bruge mere tid på".

– Det var ikke som i gamle dage, hvor vi glædede os til også at komme ind i klubhuset og få en snak og en øl efter træningen. Det sociale liv er væk. Man er hurtigt ude af døren, beklager Hasse Kuhn.

– I dag har jeg intet med sporten at gøre, andet end at jeg følger Lyngby og Liverpool. De er gode til at bruge tid på de gamle spillere i Lyngby, og jeg bor kun 200 meter fra stadion. Og så tager jeg sammen med venner og familie til Liverpool en gang om året for at se dem spille. Vi er alle Liverpool-fans.

Stadig RIK’er

RIK fylder stadig meget hos Hasse Kuhn, men han er ked af udviklingen og forstår ikke, hvorfor det skulle være nødvendigt for RIK og Viking at gå sammen for at kunne stille hold. Han erklærer dog, at han kan leve med den fælles trøje, man har fundet frem til.

– Den er pæn, siger han.

– I min gamle klub havde vi syv seniorhold, da jeg spillede der. Nu kan de ikke en gang stille ét hold. Det gør ondt i mit bornholmer- og RIK-hjerte. Jeg kan huske, at da jeg spillede bornholmsseriefodbold, var det ikke en gang sikkert, at man vandt, når man tog til Pedersker eller Tejn. Så svært var det. Alle havde gode førstehold.

– Det var spændende dengang, man havde Viking at konkurrere med, og man kunne gå direkte over i idrætshallen og spille håndbold sammen i Viking/Rønne, og man kunne finde ud af at mødes på bodegaen bagefter og få en øl, mindes han de gode tider, da han også var lærling i KB Sport.

De anderledes børn

Hasse Kuhn blev siden uddannet pædagog, og han har i snart 35 år arbejdet med børn, der har adhd og autisme. I de seneste 10 år har han været på Syvstjerneskolen i Værløse.

– Jeg har altid selv syntes, at jeg var lidt anderledes. Jeg har ikke så mange bogstaver ud over dem i mit navn, men jeg kan godt genkende mange af de ting, de unge mennesker pusler med i deres hverdag.

– Hvis man ikke har lidt temperament og lidt impulsivitet kommer man ikke langt i sportens verden – i hvert fald ikke indenfor fodbold, tilføjer han og vedkender sig gerne, at han i sine unge år var noget af en "râzapâz".

Glad for familien

Familien fylder meget i 60 års fødselarens liv. Det er først og fremmest hustruen Lene, som han har været sammen med i 35 år, sønnen Magnus og de fire bonusbørnebørn.

Han har daglig kontakt med forældrene i Rønne, Inge og Rudi Kuhn, der netop har haft krondiamantbryllup.

– Jeg taler også med Allan hver dag. Han er på Viasat, hvor han kommenterer fodboldkampe. Vi snakker meget om Superligaen og Premier League. På den måde har jeg stadig med fodbold at gøre. Jeg har bare ikke græs under fødderne, og det savner jeg ikke en døjt.

– Jeg er virkelig glad for, at jeg kan sige ja til alle mulige arrangementer – om det er fødselsdage eller aftenmøder på skolen. Det har jeg altid skullet kringle mig udenom, siger Hasse Kuhn.

– Hvis jeg skulle kede mig lidt, er der masser af sport på tv.