Han er i gang med at skrive sine erindringer: Så kan børn og børnebørn læse, hvad jeg har lavet

Hans Bendtsen har haft mange forskellige job i løbet af sit liv, men betragter sig selv som fisker. Hans Bendtsen blander sig gerne, når turister og lokale passerer Helligpeder, hvor han har sin jolle og nyder at være sammen med hunden Gandalf.

Du anser dig mest for at være fisker, hvorfor?

– Jeg begyndte at fiske som 14-årig. Jeg blev smidt ud af skolen, og "den gamle" havde ikke råd til at have mig gående hjemme.

Min far var fisker, min bedstefar var fisker og min oldefar. Det var en tradition.

Du er vokset op i Rønne i årene efter krigen, hvordan var det?

– Jeg boede i barakkerne oppe ved Landemærket, og vi var meget fattige. Da russerne havde bombet Rønne, så manglede, der masser af boliger i Rønne, og så opførte man barakkerne. Mine forældre boede på Kapelvej, og det hus, de boede i, fik en fuldtræffer.

– Først boede de hos mine bedsteforældre i Pedersker, inden de fik bolig i barakkerne. De var meget usunde at bo i. Når det blæste, stod gardinerne ind i stuen. Jeg har en søster, der døde af bronkitis, og jeg havde selv lungebetændelse tre gange.

– Hver gang mor gik ned og spurgte om, de ikke snart kunne få ny bolig, så gik kommunens mand, ja han blev senere borgmester, ud og kiggede i en bog, kom tilbage og sagde, at de ikke havde stemt ved sidste kommunevalg, så det kunne ikke lade sig gøre. Sådan var det dengang. Jeg var selv med og kunne knapt nok kigge over skranken.

Du gik ud af skolen som 14-årig, og der var ikke råd til at have dig hjemme, og hvad så?

– Jeg kom til at kende en, der hed Holger Holm. Han kom fra Listed og havde hørt, at jeg skullle stoppe i skolen. Han spurgte, om jeg havde lyst til at tage med ham ud, og det gjorde jeg. Allerførste dag vi var på havet, tjente jeg 360 kroner, det var seks gange en lærlingeløn.

– Inden jeg begyndte at fiske, havde jeg været "ærinde-horra" hos skibshandler Hintze, han tilbød mig faktisk at komme i lære, men det fristede mere at komme ud at fiske.

Hvor længe fiskede du?

– Jeg fiskede, indtil jeg skulle ind som soldat, jeg var vel omkring 19 år. Da jeg siden var blevet forlovet og skulle giftes, tænkte jeg, at det med fiskeri var lidt usikkert, så jeg tog arbejde hos Espersen på havnen, det lugtede jo også lidt af fiskeri. Der var jeg i 13 år. Jeg blev valgt som tillidsmand, nok mest fordi der ikke var andre, der ville.

– Senere fik jeg arbejde på slagteriet, og der var jeg i 27 år, indtil jeg gik på efterløn, da jeg blev 60 år. Jeg nærmest løb ud til min bil og jeg kan huske, at jeg tænkte; bare de ikke ombestemmer sig. Når man er vant til at fiske, så var slagteriet og produktionslokalet som at komme i fængsel. Der var ikke et vindue, der var neonlysrør, men der skulle penge ind, så man var nødt til at holde ud.

– Selv om jeg arbejdede på slagteriet, så lå jeg alligevel og fiskede lørdag og søndag. Det kan man ikke slippe, når man først er bidt af det.

Du har også arbejdet i Tyskland?

– Min søster bor i Tyskland og gjorde det også efter krigen, min svoger var lastbilchauffør og manglede en hjælper. Vi kørte med grøntsager til amerikanske kaserner. Vi kørte også med byggematerialer, det var kvindfolk, der arbejdede og byggede alt det, der var ødelagt, op. De manglede jo mænd efter krigen.

Du skriver om dit liv, skal det bruges til noget?

– Jeg begyndte for 20 år siden. Det var dengang, det var moderne at få hjemmecomputer. Jeg arvede en, og så begyndte jeg at skrive mine barndomserindringer. I gamle dage vidste man aldrig, hvad ens bedsteforældre og forældre lavede, det spurgte man ikke om.

– Derfor vil jeg skrive om mit liv, så mine "bælla og bællabælla" kan læse om, hvad jeg har gået rundt og lavet. Jeg lagde noget på facebook, og der fik jeg at vide, at det var levende skrevet, at jeg skulle udgive en bog, men...ja...

Hans Bendtsen

Hasle/Helligpeder

76 år

Gift med Birgit

Har voksne sønner