– Jeg kan lide lidt ældre biler. Ikke helt tilbage fra 1950-60erne som amerikanerbiler, men sådan nogle biler fra 1990’erne fra Japan. De er sjove at arbejde med. Der er ikke så meget teknisk ved dem. De er simple, men på en sjov måde.
Du er stadig under uddannelse, men har du allerede nogle drømme for din fremtid i faget?
– Til at starte med vil jeg gerne arbejde inden for mit felt og få erfaring. På sigt kunne det være fedt at starte sit eget værksted. Om det bliver her på øen eller et andet sted i landet, må fremtiden vise, men jeg er rigtig glad for Bornholm, så det ville da være skønt, hvis tingene blev sådan, at jeg kunne starte noget op her.
Hvordan forbereder du dig til konkurrencerne, og hvordan foregår de helt konkret?
– Der er ikke så meget decideret forberedelse. Til Bornholmsmesterskaberne kunne vi melde os til og blev opfordret til det, fordi det er god træning til, når vi skal op i prøver på studiet. Til konkurrencen kommer vi op i forskellige opgaver, hvor der er nogle biler, der har fået lavet nogle fejl. Vi skal så finde de fejl.