'For mig er det en ret markant markering af ens hidtidige virke og karriere'

DAGENS NAVN: Oberstløjtnant Uffe Geckler Pedersen er bataljonschef ved Almegårds Kaserne, hvor han er chef for øens spejdereksadron og støttepersonale. Det har han været i snart fire måneder, og han er på trods af coronakrisen og nedlukninger faldet rigtig godt til på Bornholm.

Tillykke med ridderkorset, oberstløjtnant. Hvad betyder det nu at være ridder af Dannebrog?

– Som Chr. Kjær sagde i DR her forleden dag "det er stort at blive udnævnt til ridder af Dannebrog". Jeg synes, det er lige så stort, som at blive udnævnt til OL. For mig er det en ret markant markering af ens hidtidige virke og karriere. Så for mig betyder det faktisk rigtig meget. Så man kan godt sige, at det er en drengedrøm, der går i opfyldelse.

Nu har du været bataljonschef på Almegårds Kasserne i snart fire måneder. Hvordan er du faldet til?

– Jeg er faldet rigtig til her på Bornholm. Især ude på kasernen. Mandskabet her i bataljonen er dedikeret og profesionelle, og de har taget rigtig godt i mod mig og introduceret mig rigtig godt til bataljonens dagligdag, dens virke og dens opgave. Jeg har gjort meget ud af at være ude hos soldaterne og se, hvordan det går og få en fornemmelse af, hvor vi står i relation til vores uddannelser, professionalisme med videre. Det hele fungerer rigtig godt, og der er et stærkt gåpåmod og et ønske om at gøre en forskel. Så jeg er meget godt tilfreds.

Du nok haft nogle ideer om, hvilket liv du gerne vil skabe dig her på øen, men du er jo også kommet hertil under en coronatid, og siden slutningen af december har stort set alle butikker, caféer, sportsklubber og lignende været lukket ned. Hvad har det betydet for dine muligheder for at starte det liv op, du havde stillet dig selv i udsigt?

– Det er jo lidt besværligt, når alting er lukket, ik! Så man kommer på den måde egentlig ikke rigtig ind på bornholmerne, vel! Det gør man ikke ved at gå i Rema 1000. Og når man går ture, er det også noget, man gør lidt alene. Jeg har heldigvis min hustru herovre, og af og til kommer mine børn også på besøg, og vi benytter os meget af at opleve Bornholms natur. Vi har været på Rytterknægten og i Ekkodalen, og forleden dag gik vi på Redningsstien. Så vi har allerede været godt rundt på øen, og det har ganske enkelt været formidabelt, for her er simpelthen så smukt.

Er der et sted, der særligt har slået benene væk under dig?

– Ja, jeg synes faktisk turen fra Vang til Hammershus ad Redningsstien, den var meget speciel.

Som officer i forsvaret har du lært meget om forskellige former for krisesituationer, men har coronakrisen lært dig noget, som du ikke vidste i forvejen?

– Det der mest har slået mig er danskernes villighed til at parere ordre og løfte i flok. Det har været imponerende at se. Og det har været imponerende at se, hvordan vi som samfund har kunnet handle meget resolut under pandemien. Altså regering og myndigheder har virkelig handlet resolut i sin tilgang til tingene, og der er blevet taget hårdt fat. Og hvis vi reflekterer over minksagen, har vi også vist, at vi som samfund også kan reagere meget voldsomt, hvor vi i løbet af kort tid får slået alle mink i landet ned. Ellers vil jeg faktisk sige, at coronakrisen ikke har lært mig andet end at vaske hænder. Altså den største omvæltning for mig personligt har været det konstante fokus på at bære masker, vaske hænde og spritte af.

Du har tidligere udtalt, at du vægter selvstændighed blandt dine soldater meget højt, og ved derfor, hvordan du skal træne dem til at blive mere selvstændige. Hvilke råd vil du videregive til alle os civile, som netop har måtte vænne os tid at arbejde mere selvstændigt under coronaårene 2020 og 2021?

– Det vi vægter meget er at opstille mål og give rammer til, at folk går ud og løser opgaven selv. Vi skal ikke stå og fortælle soldaterne eller enhederne om, hvordan de skal løse opgaven. De skal selv kunne vurdere, hvad der er smartest - hvordan de skal agere for at nå den målsætning, der er blevet givet. Det er ret vigtigt for os at arbejde på den måde. Især fordi vi arbejder med de her spejderdelinger, som kan risikere at skulle kæmpe isoleret uden kontakt til mig eller andre fortsatte ved brigaden. Så på den måde skal de kunne agere i selvstændighedens ånd.

Så det, at vi mere eller mindre er blevet tvunget til at arbejde mere selvstændigt under coronakrisen, kan måske både gøre os til bedre borgere og medarbejdere?

– Ja, mon ikke, at vi måske kan få et resultat, der peger i den retning. Det kunne jeg godt forestille mig. Men der er jo både plusser og minusser ved hjemmearbejdspladser, og man skal ikke glemme, at det er sværere for ledere og chefer at få alle til at arbejde i samme retning og i takt, havde jeg nær sagt, når vi skal lave forskellige former for sagsbehandling. Altså det, at vi ikke har den sociale kontakt med medarbejderne på samme måde, som når de sidder hernede på kontorerne, det er, synes jeg, en udfordring. Både ledelsesmæssigt og socialt, for det er svært at fornemme, hvordan Greta og Knud har det, når man kun sidder og snakker med dem gennem en skærm eller over telefonen.

Og hvilke råd kan du give til dem, som har svært ved at arbejde selvstændigt?

– Det vigtigste er, at man er klar over, hvad man skal levere. Altså hvad er dit mål? Og hvis du mangler et direktiv, så kommuniker det til ledelsen og få et direktiv af dem. Det giver dig også en afklaring om, hvilke mål du skal opfylde, og hvilke rammer du har at arbejde indenfor. Ud fra det kan du så lave en opgaveanalyse og en plan for, hvordan du vil løse opgaven. Derfra er det bare med at klø på og være vedholdende.

Uffe Geckler Pedersen

Fra Taastrup/København.

Gift med skolelæren Fie

Sammen har de døtrene Alberte på 17 og Amalie på 20 og hunden Wilma