For lille til at passe grise, men stor nok til at passe på landmænd

Jens S. Koefoed har aldrig kunnet passe grise eller malke køer, men han har fundet andre måder at gøre en forskel for landbruget. De seneste 10 år har han været bestyrelsesmedlem hos Bornholms Landbrug og Fødevarer, hvor han har talt bøndernes sag. Men nu trækker han sig tilbage.

55-årige Jens S. Kofoed fik landbruget ind med modermælken, for han er født og opvokset på Brunsgård i Nylars. Alligevel lå det ikke i kortene, at han skulle være landmand.

En knoglesygdom gør, at han er lille af vækst, og derfor blev han i stedet uddannet datamatiker, som er mindre fysisk krævende. Senere fik han job i Bornholms Brands skadesafdeling, men det skulle hurtigt vise sig, at passionen for landbrug ikke kunne holdes nede.

I 1995 købte han Vestergård i Vestermarie og begyndte at dyrke 300 hektar med blandt andet byg og hvede, som blev brugt som foder til den svinebestand, der var på forældrenes gård, som i mellemtiden var blevet overdraget til broren, Flemming.

– Det var naturligt for mig, at jeg kunne være jordejer og drive landbruget med kornet, som vi så brugte til grisene, siger Jens S. Kofoed.

Med årene blev han en kendt og vellidt skikkelse blandt de bornholmske bønder, og derfor blev han for 10 år siden opfordret til at stille op til bestyrelsen i Bornholms Landbrug og Fødevarer (BLF). Han tog opgaven på sig, da han gerne ville gøre en forskel for landbruget på Bornholm.

– Det har altid interesseret mig, og jeg har altid haft lyst til at tage min tørn. Men grundet min fysiske tilstand har jeg ikke kunnet være den aktive landmand. Jeg er ikke så stor, og jeg kan ikke holde til det hårde fysiske arbejde med at passe grise og malke køer. Men jeg har kunnet være med på andre måder. Jeg kan køre en traktor, og jeg kan godt sidde inde på et kontor og tale mine kollegaers sag, og det har jeg så gjort. Og det har været en ære at få lov til at være den person, der gør det.

– Så på den måde har jeg fundet min niche, og det har jeg virkelig nydt. Jeg er rigtig glad for den tid, jeg har haft i bestyrelsen, og det har måske været mit kald, siger han.

Jens S. Koefoed er lille af vækst grundet en knoglesygdom, og derfor kunne han hverken passe grise eller malke køer. Men han kan godt sidde i en traktor, og derfor blev han planteavler i 1995. Siden blev han valgt til at varetage de bornholmske bønders interesser i BLF. Her ses han i gang med høsten i 2014. Arkivfoto: Berit Hvassum

Nemt at pege fingre ad andre

Jens S. Kofoed betegner sin tid som bestyrelsesmedlem i BLF som "spændende, sjovt og lærerigt".

Han har både været med til at tale med politikere, med topledelsen i Landbrug og Fødevarer og med det lokale slagteri og mejeri. Men ellers har han primært beskæftiget sig med de "bløde" områder. Han har været repræsentant for BLF i Grønt Dialogforum, Politiets kontaktråd, Hjortevildtgruppen samt Brugerrådet i Statsskovene.

– Det har været 10 lærerige år, hvor jeg har mødt en masse spændende mennesker her på Bornholm. Det har været en fantastisk oplevelse og en fantastisk rejse, hvor jeg har fået lov til at prøve en masse som repræsentant for de bornholmske landmænd, siger han.

Han har blandt andet været med til at diskutere med politiet, hvordan trafikken bedst kan glide, selvom landmændene til tider fylder ret meget på vejene med deres traktorer, gyllevogne og halmpressere. Og i grønt dialogforum har han givet de grønne organisationer modspil, når de har argumenteret for, at landbruget burde have flere arealer til fugle, råvildtet, agerfugle og frøer. Ofte har han spurgt, hvad de selv gør hjemme i deres egen have – og har kunnet konstatere, at miljøforkæmperne eksempelvis foretrækker at blive ved med at klippe deres græsplæne.

– Det er altid nemt at pege fingre ad andre og sige: Man burde. Det koster dem ingenting at sige, hvad jeg skal gøre på mine arealer. Men hvor er retfærdigheden i det spil? Prøv lige at vende den lidt på hovedet, siger han og erkender, at han kan være lidt provokerende nogle gange. Han føler dog, at der altid har været god respekt mellem parterne i brugerrådene.

– Vi kan være ravende uenige, og det skal vi have lov at være, men vi skal huske at respektere hinanden på godt og ondt, siger han.

Det har dog også taget meget tid at være en del af bestyrelsen. Selvom der kun er bestyrelsesmøde en gang om måneden, er der mange ting, man skal følge med i og sætte sig ind. Det er ikke bare to dage om ugen, men måske fem dage om ugen, hvor han på en eller anden måde har været engageret i bestyrelsesarbejdet. Men det har været tiden værd.

– Når kaffepausen kører, sidder du og snakker med gud og hver mand, men det er ikke der, hvor beslutningen bliver truffet. Så hvis du godt vil influere på tingene, skal du også tage del i tingene. Og hvis du skal nyde, så er du også nødt til at yde, og det har jeg gerne villet være med til at gøre for mine kollegaer omkring mig i landbruget.

En gang landmand, altid landmand

Nu er tiden som bestyrelsesmedlem dog slut.

I onsdags udtrådte han af bestyrelsen til BLF's generalforsamling på Hotel Balka Strand, og det skyldes først og fremmest, at Jens S. Koefoed de seneste to år ikke har været aktiv landmand. Han har forpagtet alt sin jord ud, og i stedet arbejder han nu som administrativ medarbejder i STM Entreprise i Klemensker.

Han vil dog fortsat følge meget med i, hvordan landbruget udvikler sig.

– Det er ikke noget, man bare slipper. En gang landmand, altid landmand. Jeg er født og opvokset på landet, og jeg er sgu stolt af, hvad jeg kommer fra, det må jeg nok indrømme. Jeg går med ryggen rank og taler landbrugets sag med glæde, siger han.

– Men at spå om fremtiden er utroligt svært. Hvordan ser det ud om 10 år? Det bliver rigtig spændende, konstaterer han og lægger ikke skjul på, at han synes de mange miljøkrav presser landbruget unødigt hårdt.

– Det kan virkelig være irriterende at høre på, at vi skal være så klimafokuseret, og vi skal passe på det ene og det andet og det tredje og betale afgifter for det og det. Men hvis det hele bare flytter til et andet land, så hjælper det ikke miljøet et klap. Tværtimod.

Hvad skal du bruge tiden på fremover?

– Jeg skal måske prøve at bruge lidt mere tid derhjemme hos min familie.

– Og så vil jeg hellige mig min fritidsinteresse, som er skydesporten. Det er en sådan egoistsport, hvor man kun arbejder med sig selv. Men det er en god psykologisk sport, hvor man prøver at lukke alt ude, så man kan koncentrere sig om at ramme plet hver gang. Det synes jeg er sjovt, og der mødes jeg med en masse andre mennesker på en anden måde, og det nyder jeg virkelig, siger Jens S. Koefoed, som forrige måned blev valgt som kasserer i Nyvest Skytteforening.

Jens S. Koefoed er kendt for sin humoristiske sans, og han har mange venner i landbruget, men i særdeleshed også i skyttemiljøet. Her ses han til fastelavnstøndeskydning i Nylars Skyttecenter i 2020. Arkivfoto: Berit Hvassum

 

Husk at spise din havregrød

– Jeg har det faktisk sådan, at jeg svarer rigtig gerne på spørgsmål, hvorfor jeg er, som jeg er. Mange børn siger til mig: Du er en lille mand. Og så står deres far og mor ved siden af og er ved at krølle tæer. Og så plejer jeg at sige: Du skal bare huske at spise din havregrød hver dag. Og så kigger far og mor på dem, og så er de jo ved at dø af grin. Jeg har meget humoristisk sans, og jeg driller selv, og ironi bruger jeg måske ret meget i min hverdag, men jeg er også et varmt og omgængeligt menneske og har rigtig mange venner omkring mig, og det nyder jeg ufatteligt meget.