Finn Schmidt Hansen, Syrenvej i Aakirkeby, er død, 73 år.
Finn Schmidt Hansen var bornholmer med stort B, og han levede hele sit liv i og omkring Aakirkeby. Bortset fra soldatertiden, hvor han var i Den kongelige Livgarde netop på det historiske tidspunkt i 1972, da Kong Frederik IX døde, og tronfølgeren, kronprinsesse Margrethe, blev udråbt til dronning Margrethe II.
Han elskede sin ø og naturen. Han havde ikke behov for at rejse ud for at se verden. For ham var det nok med en søndagsudflugt til Hammershus, fortæller familien.