En dårlig lønforhandling og en annonce i avisen ændrede hans liv

Hans Jørn Munk, der var ved Bornholms Politi i 31 år, startede i en helt anden branche.

Det karakteristiske overskæg er blevet gråt. Der er også gået en del år, siden Hans Jørn Munk var et kendt ansigt på Bornholm. Det var i en årrække, hvor han som øverste chef for kriminalpolitiet på Bornholm myndigt trådte frem i medierne og fortalte om nogle af tidens store sager.

Men pludselig blev der stille om Hans Jørn Munk. Han fik et andet job i politiet, og nu har han været pensionist i flere år.

Hans Jørn Munk, der siden 2020 har boet i lejlighed i Rønne, fylder tirsdag den 2. april 75 år.

Det er fra Hans Jørn Munks side helt bevidst, at der har været stille om ham i de år, der er gået, siden han i 2007 stoppede som kriminalinspektør ved Bornholms Politi.

– Jeg er mange gange blevet spurgt af blandt andre foreninger, om jeg ville komme ud og fortælle om mine oplevelser i politiet. Men jeg har sagt nej, for det er ikke underholdning – hverken for forurettede eller gerningsmand eller for deres pårørende. På Bornholm skal der ikke være mange i et selskab, før nogen kender nogen, og derfor har jeg altid været meget forsigtig, siger Hans Jørn Munk.

Conny-sagen

Han var kriminalinspektør i 10 år. Det var en periode med en håndfuld drabssager, blandt andet drabet på Conny Svendsen i Snellemark i Rønne i 1997. En sag, som stadig ikke er opklaret.

Det er naturligvis en af de sager, som Hans Jørn Munk husker og nogle gange tænker på.

– Rejseholdet rykkede ind dagen efter drabet og var her i 14 måneder, og jeg fik et fantastisk forhold til rejseholdets ledere. Der var mange mennesker på sagen. Alligevel må vi have gjort forkert, siden sagen ikke er opklaret.

– Men det er ikke noget, der holder mig vågen om natten. Jeg følger med, og jeg har da tænkt på, om politiets øgede muligheder for brug af dna-register kan føre til en opklaring af Conny-sagen, siger han.

Vestermarie Savværk

Hans Jørn Munk voksede op sammen med to yngre søstre på Vestermarie Savværk, som hans far drev i mange år, mens moren var hjemmegående.

Han gik i de små klasser i Vestermarie Skole, og fra 5.-9. klasse cyklede han hver dag til Aakirkeby for at gå i skole.

– Jeg kom i kontorlære hos Fannikke i Rønne. Jeg var i militæret i 1969 og vendte tilbage til Fannikke. Vi skulle have en lønforhandling, men der havde været generationsskifte i firmaet, og det gik ikke lige min vej. Så kom jeg hjem og læste en annonce i avisen om, at Bornholms Politi søgte betjente. Det var ikke en mulighed, jeg havde tænkt på tidligere. Jeg kørte ud på politistationen og startede i politiet den 1. april 1971 efter en masse optagelsesprøver og samtaler.

Han blev fastansat efter to års uddannelse på skole og "læretid" på gaden på en københavnsk station.

– Jeg kom som 21-årig fra landet i Vestermarie og blev politimand på Vesterbro i København, hvor der var gang i den. Der var mange værtshuse, som blev ryddet med stavene dengang, husker Hans Jørn Munk.

Landets yngste vagthavende

– Jeg ville gerne tilbage til Bornholm, men man skulle være i København først i et vist antal år. Jeg var på Bornholm som sommerassistance i 1974 og igen i 1975, hvor jeg fik forlænget mit ophold, fordi man manglede folk, og i maj 1976 fik jeg en fast stilling ved Bornholms Politi, hvor jeg var frem til 2007, fortæller Hans Jørn Munk.

Hans Jørn Munk blev køreprøvesagkyndig, inden han blev vagthavende – i en periode som landets yngste på den post.

– Det er et spændende job. Man aner ikke, hvad der sker i løbet af dagen. Så gælder det om være så dygtig, at man kan tackle opgaverne. Man skal have sine planer i orden.

– Vi passede alarmcentralen og kaldte brandvæsnet, Beredskabsstyrelsen og Falck ud og koordinerede opgaverne, når der skete store ting. I dag synes jeg, at det er mærkeligt, at alarmcentralen er kommet på museum.

Geografien er vigtig

– Jeg husker en gang, at et vognmandsfirma med radio i bilen havde kaldt hjem til virksomhedens kontor og fortalt, at der var sket et færdselsuheld med fastklemte i en bil på Almindingsvej, lige efter viadukten, ved Brovangen. Jeg kaldte Falck, en politipatrulje og brandvæsnet ud til at frigøre de fastklemte.

– Fra den bil, der var først fremme, blev det meldt tilbage, at der var ikke noget færdselsuheld at se. Jeg havde sendt køretøjerne til Rønne, men det viste sig altså at være i Aakirkeby.

– Det er nok en af de største brølere, jeg har lavet, men heldigvis var udrykningskøretøjerne på rette vej og kunne bare fortsætte mod Aakirkeby, fortæller Hans Jørn Munk.

– Man skulle kunne alle mulige detaljer om navne og gader og vide, at der for eksempel er seks plantageveje på Bornholm, tilføjer han om en tid, hvor man ikke havde de tekniske hjælpemidler, som man har i dag.

Kriminalinspektør

Hans Jørn Munk blev senere sekretariatsleder og tog flere lederuddannelser, men det skabte røre, da han som vicepolitikommissær i ordenspolitiet avancerede til en stilling som kriminalinspektør og dermed leder af kriminalpolitiet på Bornholm.

– Det endte med, at Rigspolitiet stillede nogle betingelser om "uddannelse", og jeg var blandt andet i et halvt år leder af afdeling syd i Aarhus med små 20 kriminalfolk. Jeg husker en gang, hvor jeg kom tilbage på arbejde efter en weekend, hvor der havde været 34 gaderøverier i området. Der tænkte jeg, at vi skal være "heldige", hvis vi har et røveri om året på Bornholm. Jeg nåede både at have to bankrøverier og et drab. Jeg fik lært noget.

Hans Jørn Munk husker tilbage på de 10 år som kriminalinspektør på Bornholm med stor tilfredshed, selv om indgangsvinklen blev noget turbulent.

Ud over de førnævnte drabssager, var der blandt andet en grim sag om børneporno og en større narkosag:

– Vi anholdt 10-12 personer, som vi i lang tid havde aflyttet. De blev samlet idømt omkring 20 års fængsel. Det var en sag, der trak tænder ud.

Han blev pendler

Politireformen i 2007 nedlagde kriminalpolitiet og overførte opgaverne til andre afdelinger i politiet.

En tåbelig beslutning, mener Hans Jørn Munk stadig.

– Jeg blev stillet en administrativ stilling i udsigt. Det kunne jeg ikke se mig selv i, når jeg havde knoklet for at nå så langt, og vi havde været skidegode til efterforskning og hvert år lå i top med hensyn til opklaringsprocenter, siger han.

Hans Jørn Munk sluttede i stedet sit lange arbejdsliv i politiet med at pendle i tre år til et job i Rigspolitiets it-afdeling i Hvidovre, hvor han var med til at forberede et nyt sagsbehandlingssystem til politiet.

– Det var en spændende opgave, og jeg lærte meget om it og om at sammensætte store organisationer, siger han.

Da Rigspolitiet i 2010 var igennem en sparerunde tog Hans Jørn Munk imod en aftrædelsesordning og lod sig pensionere i 2010.

– Det er pudsigt at tænke på, at hvis jeg ikke havde set den annonce i avisen, da jeg ikke kunne få mere i løn, så havde jeg bare søgt et andet kontorarbejde. Der ligger en verden åben af muligheder, når man kommer ind i politiet, og jeg har været glad for at gå på arbejde hver eneste dag, siger Hans Jørn Munk.

Cykler øen rundt

– Der skulle ske noget, da jeg gik på pension. Jeg har altid været glad for at cykle, og jeg kom med i Nexø Motions Cykelklub. Vi har spinning to-tre gange om ugen om vinteren. I april rykker vi udendørs, og vi cykler i hvert fald tre gange om ugen i sommerhalvåret.

– Jeg deltager i forskellige motionscykelløb og har været Bornholm rundt nogle gange. Jeg kan sagtens tage en aftentur til Pedersker og hjem igen på en god sommeraften, fortæller Hans Jørn Munk.

Fødselsdagen fejres med de tre børn og deres familier.