Efterårets farver

Efterårets farver
Et skønmaleri i oktober fra den åbne plads på Nordre Jomfrubjerg.
DELUXE | Søndag 27. oktober 2024 • 15:30
Af:
Tekst/foto: Søren P. Sillehoved
DELUXE | Søndag 27. oktober 2024 • 15:30

I oktober er der ild i skovens træer.

Tag på søndagstur og oplev skovens træer i de smukkeste efterårsfarver.

Måske husker vi Grundtvigs salme: ’Nu falmer skoven trindt om land’, teksten er bare forkert, løvskoven eksploderer med forskellige farver. Gule, orange, brune og røde.

Hvis man på søndag har lyst til en køretur, kan et besøg ved et træ med stærke røde blade anbefales. Det er en sukkerløn, om efteråret ligner træets røde blade Canadas flag, og ses ved nedgangen til Ekkodalen. Når det vokser her skyldes det savværkets tidligere ejer. Under sin uddannelse i Canada tog han nogle vingede frø med hjem af en flot canadisk sukkerløn. Dem plantede han fra landevejen til hans privatbolig. En af deres afkom vokser her. I dag passeres træet om sommeren af mange tusinder turister, som ikke ser andet end et træ med spidse grønne blade. Om efteråret vil træet være en beundret stjerne og blive fotograferet.



Den flotte sukkerløn ved nedgangen til Ekkodalen i oktober.

 

 



De nedfaldne blade af sukkerløn ligner det canadiske flag.

 

Efterårets smukkeste udsigt

Fra Christianshøjkroen i Almindingen fører en sti forbi Kyllingemoderen hen til en trappe, der fører op til en åben plads med en smuk udsigt over skoven og Aaremyre.

Højdedraget kaldes Nordre Jomfrubjerg, mod syd ses det Søndre. På dette flotte sted byggede man i 1891 Hotel Jomfrubjerget, der brændte 1974. I vore dage er der borde, bænke, bålplads og samme smukke udsigt som før branden. Om foråret er maleriet smukt med løvtræerne lysegrønne farver, mosen forneden og mørke grantræer som billedets baggrund. Måske er synet flottere om efteråret, hvor træerne har skiftet farver til orange, gule, brune og røde farver. Hele vinteren er udsigten bare pæn.



Bøgeskoven i oktober.

 

Træernes farveskift

Det meste af sommeren har løvtræernes blade over Ekkodalen været visne.

Det skyldes tørken, for at overleve har træerne transporteret vand og sukkerstoffer fra de grønne blade ned gennem stammen til rødderne i jorden.

Naturens farveskift sker normalt i oktober. Birken får allerede gule blade i august. Løvtræerne registrerer de kortere dage og lavere temperaturer. Dermed forsvinder bladenes grønne farve (klorofylet), og de ændrer farver. Bøgens til orangefarvede og egen brune, kirsebær og asp får røde blade, ahorn og spidsløn enten gule eller røde. Elletræer, aske og hyld falder grønne ned på jorden uden farveskift.



Bøgetræer med grønne blade og pletvise efterårs farvede af en natlig kuldebro.

 

Den farvestrålende efterårsskov

Nogle steder i skoven kan man allerede i september se træer med pletvise gyldne efterårsfarver. Det skyldes en natlig kuldebro, hvor en lavere temperatur har ramt træet, så det tror, det er blevet efterår.

Træernes farveskift sker på forskellige tidspunkter, der afhænger af temperaturen det pågældende sted. Højden over havets overflade sænker temperaturen en grad for hver 100 meter, derfor sker der først et farveskift i Almindingen. Ved øens kyster er træernes blade stadig grønne. Sker temperaturfaldet gradvis over en lang periode, ser man de flotteste farver i skoven, der er stadig transport af vand og sukker gennem træet. Med en pludselig nattefrost, vil bladene næste morgen ligge nede på jorden. Træerne har startet vinterens hvileperiode.



Oktober med ild i træerne.

 

 



Børneleg i bøgeskoven

 

Hvorfor skifter bladene farve?

Måske undrer man sig over efterårets farveskift. Træerne burde bare opsuge bladenes næring så de falder ned bagefter.

Der er fremkommet en nyere teori, der fortæller, at træernes farveskift har et bestemt formål. Farvepragten fortæller bladlus og andre planteædende insekter, at træet har et godt helbred. Mens en svagere kulør har den modsatte effekt. Ligesom rovdyr ofte opsøger flokkens svageste individ.



Komyr i Slotslyngen en efterårsdag med mos og krogede ege.

 

Træernes vintersøvn

Hvorfor har løvtræerne blade, når de alligevel falder af om efteråret?

Årsagen er efterårets stormvejr. Når det blæser meget vil store træer vælte, da jorden er blød af regnen. Den samlede overflade på et stort bøgetræ med blade svarer også til et storsejl på et skib med en overflade på 1200 kvadratmeter. Når det stormer rammer blæsten træet med en vægt der svarer til 200 tons. Det kan tåle denne kraft, da træet har smidt bladene, samtidig er stammen og grenene udformet til at kunne klare blæsten. Der sker en affjedring gennem hele stammen og nabotræet hjælper.

Alle træer har forskellige historier. Når stormen raser, bøjer træerne sig med vinden. De fjedrer dog tilbage på forskellige tidspunkter og kan dermed bremse stormens kraft.

Tag på dejlig skovtur og nyd alle efterårets flotteste farver inden der er tæppefald. Rigtig god tur.



Efterårets kulørte farver.

 

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT