Efter 40 år vinker Finn farvel til finanserne 

Finn Mannering har siden slutningen af 80erne været ansat i forskellige stillinger og afdelinger hos Nordea Bornholm. Efter sammenlagt 40 år i finanssektoren stopper han den 31. maj.

Du stopper som erhvervsrådgiver i Nordea. Hvorfor?

– Jeg bliver 63 til august. Jeg har et par år eller tre tilbage på arbejdsmarkedet, hvis jeg vælger at finde noget andet. Og det ved jeg ikke helt, om jeg gør. Men hvis jeg skal prøve noget andet, så er det nok ved at være tid. Jeg har også muligheden for at gå på pension eller for at lave noget deltid og noget frivillift arbejde, som jeg ikke har haft tid til før.

Du er født i Glostrup. Hvornår kom du til Bornholm?

– Da jeg var 17. Vi boede i Hvidovre, flyttede til Birkerød, til Vejle og så til Bornholm, hvor min far var direktør i Sparekassen Bornholm og administrator i Sparekassen Bornholms Fond. Jeg har nærmest levet en tilværelse, som om min far var officer. Det var noget med at flytte engang i mellem afhængigt af hvilket job, han fik. Jeg afsluttede min gymnasieuddannelse herovre i 1980. Så flyttede jeg sammen med min (nu) kone til København, hvor jeg blev uddannet i Bikuben. Der var jeg indtil 1987, hvor vi flyttede tilbage til Bornholm, og jeg blev ansat i Sparekassen Bornholm.

Du nævner selv din far, Mogens Mannering, der var tidligere direktør for Sparekassen Bornholm. Lå det altid i kortene, at du skulle den samme vej?

– Næh, det gjorde det ikke. Da jeg blev færdig med gymnasiet vidste jeg ikke, hvad jeg skulle. Jeg ville gerne være revisor og gik på handelshøjskolen i et halvt år, indtil jeg fandt ud af, at det skulle jeg ikke alligevel. Så tænkte jeg ’jeg prøver finansverdenen’, for ligesom at se, om det var noget. Jeg har altid været glad for tal, og min far var midt i det, og jeg havde altid syntes, det var spændende.

I flyttede tilbage til Bornholm i 1987 og har været her siden. Hvad bragte jer tilbage?

– Vi fik en søn i 1986, og det der med støv og røg var et udpræget problem i København. Så vi flyttede til dels for hans skyld, så han kunne få noget landluft i lungerne. Min kone er bornholmer, og jeg har boet her tidligere, så vi kom begge tilbage. Det at komme i Sparekassen og senere Nordea har været endnu et skridt på den rejse, jeg har været i gang med.

Fakta

62 år

Er gift og har en søn, svigerdatter og to børnebørn i Odense

Bor i Rønne

Har været i Nordeas afdelinger i Rønne, Østermarie og Nexø

Der er reception for Finn Mannering på Hotel Griffen fredag den 20. maj kl. 14-16. 

Hvilke arbejdsopgaver har du siddet med på Bornholm?

– Jeg startede som rådgiver for privatkunder i Rønne Nord-afdelingen i Sparekassen. Og så kom jeg ind i centrum her og sad i organisationsafdelingen, hvor jeg lavede programmer til de systemer, banken brugte. Det var dengang, Sparekassen var stor. Så kom jeg til Østermarie som bankrådgiver, hvor jeg begyndte at snuse lidt til erhverv. Da man nedlagde Østermarie, kom jeg herind og startede i erhvervsafdelingen, hvor jeg har været siden.

Hvordan har dine 40 år i finansverdenen været?

– Det er en spændende verden, som jeg havde en eller anden forestilling om, hvordan var. Og jeg er hverken blevet skuffet eller overrasket. Det har været morsomt, og det har været meget udviklende. Jeg har haft mange gode kunder, jeg har kunnet udvikle mig sammen med, og jeg har altid følt mig godt tilpas i det her erhverv. De sidste 10 år har været ekstra sjove, for der har jeg haft at gøre med nogle kunder af den lidt større og mere komplekse art. Jeg synes, det er underholdende, når man skal forholde sig til nogle løsninger, der kræver lidt. Hvis man for eksempel snakker finansiering af et skib. Generelt har det været noget, jeg ikke har villet være foruden. Jeg har også svært ved at se, hvad jeg så ellers skulle lave. Jeg fandt nok den rigtige hylde, hvis vi skal være lidt fortærskede.

Hvad tager du med dig?

– Jeg har nogle gode kollegaer, som jeg også forventer, at jeg kommer til at have noget med at gøre efterfølgende. Jeg har mange kunder, som jeg også på en eller anden vis kommer til at nyde godt af efterfølgende. Nogle har udviklet sig til mere private venskaber. Min tid i banken her har givet mig gode kollegaer og rigtig gode kunder, men det har også givet mig gode venskaber.

Hvad skal du nu?

– Jeg ved det ikke. Jeg får forhåbentligt til at spille lidt mere golf. Vores søn og svigerdatter i Odense har en gammel muremestervilla, så der er garanteret nogle ting, jeg kan tage mig til. Og så har vi et ældre hus i Rønne og et sommerhus i Stampen, så det er ikke fordi jeg løber tør for opgaver. Ikke lige med det samme.