Donation skal hjælpe socialt udsatte

NOTITS | ABONNENT | 18. FEB 2023 • 13:16
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | ABONNENT
18. FEB 2023 • 13:16

Bornholms Inner Wheel Klub har doneret 5.000 kroner til Kirkens Korshær.

Det skete ved et møde på Det Gamle Posthus i Rønne, hvor klubben havde besøg af Birgit Friis, der fortalte meget engageret om arbejdet i Kirkens Korshær.

Kirkens Korshær startede i 1912, og de hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark – hjemløse, misbrugere, psykisk syge, ensomme og fattige. På landsplan er der i Kirkens Korshær cirka 450 ansatte, 9.000 frivillige, og de driver cirka 240 genbrugsbutikker.

Inner Wheel er en upolitisk verdensomspændende kvindeorganisation, der blandt andet yder støtte til hjælpeorganisationer og socialt arbejde nationalt og internationalt. Det oplyser Tove Frandsen fra Bornholms Inner Wheel Klub.